Selvom der ikke optræder synlig manganmangel, skal du være opmærksom på, at der kan være behov for at behandle mod manganmangel ved følgende steder:
Vinterbyg er særligt udsat for manganmangel, mens vinterhvede ligeledes kan rammes hårdt af manganmangel og her kan det være fornuftigt at behandle vintersæden med mangan inden vinteren.
Vi anbefaler:
Ved manganmangel er det vigtigt, at der sprøjtes flere gange. Mangan er immobil i planten, hvilket betyder at planten ikke kan flytte mangan fra de gamle blade til de nye skud. Derfor kan der ikke spares en overkørsel ved at gå op i dosis.
Husk, at der IKKE må sprøjtes ved udsigt til nattefrost, men gerne bagefter.
Mangan sprøjtningen kan fint kombineres med en sprøjtning mod lus med Lamdex (St. 9-12) eller Kaiso Sorbie (efter St.12)
Profi MnS 166 må anvendes til økologi.
Vintersæd sået primo september bør for nuværende være behandlet mod ukrudt og det er nu tid til at vurdere, om der bør følges op med ekstra bekæmpelse af græsukrudt.
Vi kommer her med en række muligheder for ekstra ukrudtsbekæmpelse i efteråret.
I vinterhvede, triticale og rug kan der ved stor forekomst af rajgræs eller agerrævehale følges op med
I vinterbyg kan der ved stor forekomst af vindaks eller agerrævehale følges op med
Hvis væselhale er dominerende, er det vigtigt, at du følger op i efteråret, da du ikke kan bekæmpe det i foråret. Væselhale kan i vinterhvede og triticale bekæmpes med
I rug må du benytte max.
*Atlantis OD må kun anvendes i efteråret hvis den har etikette fra FØR 7. marts 2025. Så det er kun, hvis du har et lager af Atlantis OD med den gamle etikette med godkendelse i efteråret, at du kan anvende den i efteråret. Husk at Atlantis OD ikke må benyttes i vinterbyg.
Husk, at når der sprøjtes med bladmidler bør dagtemperaturen være 5-10 °C, så der er vækst i græsukrudtet og der må ikke behandles, hvis der er udsigt til nattefrost!
Læs mere om ukrudtsbekæmpelse i vintersæd.
Spildkorn i vintersæden
En del af vinterhvedearealet er sået uden forudgående pløjning. Er forfrugten hertil for eksempel vårbyg, risikerer du en vis andel af spildbyg i din afgrøde.
Erfaringen viser, at der skal noget af en hård vinter til at slå det ihjel (se foto hvor spildkorn af vårbyg i vinterhvede er udvintret). Med græsmidlerne Topik EC og Atlantis OD nævnt i afsnittet ovenfor, er det muligt at hæmme spildkorn af byg og havre, men svært at bekæmpe helt.
De største fejl i græsmarken begås ofte i efteråret. Med tre simle huskeregler om stubhøjde, kalium og gylle kan du forbedre markens overvintring og skabe det bedste udgangspunkt for næste års grovfoderproduktion
Efteråret er det vigtigste tidspunkt for at sikre, at græsmarken kommer stærkt gennem vinteren og er klar til en tidlig og kraftig vækst næste forår. En vellykket vintersikring handler ikke kun om at få det sidste slæt i hus, men også om at skabe de bedste betingelser for planternes overvintring.
For at sikre en god overvintring skal græsset have mulighed for at opbygge energireserver inden den første frost sætter ind. Derfor bør marken ikke afgræsses eller slås for hårdt sent på sæsonen. En tilstrækkelig bladmasse sikrer fortsat fotosyntese og mulighed for at lagre energi i rodnettet.
Som udgangspunkt kan du gå efter nedenstående tommelfingerregel:
"10 cm den 10. oktober."
Det betyder, at du efter 10. oktober bør undgå at efterlade en stub på under 10 cm. Skæres eller afgræsses marken helt i bund på dette tidspunkt, eller senere, risikerer du, at græsset ikke når at genetablere et tilstrækkeligt bladapparat før vinteren. Resultatet kan være dårligere overvintring, langsommere forårsvækst og et lavere udbyttepotentiale i hele den kommende sæson.
Kalium er afgørende for overvintringen
Hvis græsset skal overvintre godt, skal kaliumforsyningen være på plads. Kalium styrker plantens robusthed og evne til at modstå vinterens påvirkninger.
Som tommelfingerregel fjernes der cirka 250 kg kalium pr. 1.000 FEN, der høstes i løbet af året. Derfor er det vigtigt at gøre status over markens kaliumbalance inden vinter.
Mange marker har fået gylle gennem sæsonen, men indholdet kan variere betydeligt. Derfor bør du altid:
Kun på den måde ved man reelt, hvor marken står ved indgangen til vinteren.
Gylle til græsmarkerne bør være tilført senest omkring 20. august. Sen gylletilførsel bidrager sjældent til en bedre overvintring og kan samtidig øge risikoen for næringsstoftab.
Efteråret er derfor tiden til at evaluere årets næringsstofforsyning og sikre, at marken går velforsynet ind i vinterperioden.
Pas på din jordstruktur
Våde forhold i efteråret øger risikoen for pakningsskader. Kørsel med tunge maskiner eller intensiv afgræsning under fugtige forhold kan give varige skader på jordstrukturen og reducere vækstpotentialet i den kommende sæson.
Overvej derfor:
En god jordstruktur er afgørende for både rodudvikling, dræning og iltforsyning gennem vinteren.
Områder med dårlig afvanding er ofte de steder, hvor græsset får størst vinterskade. Efteråret er derfor et godt tidspunkt til at identificere områder med:
Registrering af problemområder nu gør det lettere at planlægge eventuelle forbedringer efter høst eller i det kommende forår.
Tjek kløverandelen allerede nu
Efteråret er også et godt tidspunkt til at vurdere kløverbestandens udvikling.
Kløverandelen i marken her i efteråret giver et vigtigt fingerpeg om, hvordan marken kommer til at se ud til foråret, og dermed hvordan gødningsstrategien bør tilrettelægges.
En vurdering nu giver:
Budskabet er enkelt: Det er de beslutninger, der træffes i græsmarken nu, som danner grundlaget for næste års udbytte. En græsmark, der går sund og velnæret ind i vinteren, kommer hurtigere i gang til foråret og giver de bedste muligheder for et højt grovfoderudbytte i 2027.
Krav til kvalitet og fødevaresikkerhed er højere, mere i fokus og vigtigere end nogensinde. Det gælder både for foderkorn eller konsumkorn. Uanset under hvilke forhold dit korn er høstet, er rettidig kondition af kornet på lageret vigtig. Da dette sikrer både kvaliteten og værdien af årets høst. Der skal jævnligt og systematisk holdes øje med afgrødelagrene.
Figuren nedenfor viser kornets lagerfasthed i forhold til dets temperatur og vandindhold.
Tips til tørring
Udeluften skal være mindst 5oC lavere end temperaturen i kornet, for at få en effektiv nedkøling. Ved denne temperaturforskel betyder luftens fugtighed ikke noget, men nedkøling skal selvfølgelig kun foretages i tørvejr.
Varm luft kan indeholde mere vand end kold luft, og kan dermed transportere mere vand ud af kornet. Ved at varme luften op holdes den relative luftfugtighed nede. Tørreluftens temperatur bør maximalt hæves med 3-4oC på planlagre, da for varm tørreluft i forhold til udeluft får fugtigheden til at kondensere i toppen af kornbunken.
Køl gerne ned i både efteråret og vinteren. Tjek løbende, at kornet ikke ”slår sig”. Kornets brugsformål og en eventuel salgskontrakt er afgørende for, hvor langt kornet skal tørres ned. Generelt er korn lagerfast ved under 15 pct. vand og maximalt 10oC, men maltbyg skal tørres ned til max 14 pct. vand. Hvis der er tale om fremavlskorn eller maltbyg, må tørringen ikke ødelægge spireevnen. Læs her mere om sikring af kvaliteten på kornlageret.
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P