Kontakt os
"Den er vinterfast, stråstiv, sund og giver godt udbytte"
Marken / Såsæd / Vintersæd

Fynsk planteavler begejstret for Lehmann: "Den er vinterfast, stråstiv, sund og giver godt udbytte"

Den fynske planteavler Claus Kjærgård Andersen har siden 2024 brugt Lehmann-sorten fra DLG, og resultatet har været tilfredsstillende med et godt udbytte.

På Lindeskovgaard lidt uden for Højby driver den fynske planteavler Claus Kjærgård Andersen 140 hektar, ligesom han forpagter cirka 100 hektar.

De seneste par år har han brugt den nye DLG-sort Lehmann, og den har vist gode resultater.

"Sidste år havde jeg den på cirka 30 hektar fordelt på tre marker, og til høst gav den 9,5 ton pr. hektar", siger han.

 

Altid været DLG-kunde

Claus Kjærgård Andersen er 10. generation på Lindeskovgaard, og siden han overtog slægtsgården i 2004, har han været kunde ved DLG. Ligeledes har han i alle årene været fremavler, hvor han tester nye sorter.

"Det at være fremavler er tilbage til min farfars tid i 1960’erne. Jeg dyrker fremavlskorn til DLG i form af byg og hvede, og det har jeg altid gjort", siger han.

De mange års samarbejde med DLG gjorde det derfor også naturligt for Claus Kjærgård Andersen at få Lehmann-sorten på nogle af sine marker sidste år.

"Jeg havde den sidste år, og der var vi måske to i landet som havde den. Det var et samarbejde med DLG og Henning Jakobsen, som sagde, at han havde en ny sort. Det kommer af mange års samarbejde og tillid, og derudover har jeg en størrelse, hvor der kan testes en ny sort", siger han.

 

Højt udbytte trods forskelligt forløb

Lehmann gav sidste år Claus Kjærgård Andersen et udbytte på 9,5 ton pr. hektar, men det til trods gav den også anledning til flere spørgsmål undervejs.

"Sidste år havde jeg den på tre marker og det pudsige var, at den havde et forskelligt udtryk fra mark til mark", siger han og tilføjer:

På den ene mark var afgrøden meget flad ud af jorden og meget busket, på den anden mark var den meget ranglet og strit og havde ikke mange sideskud. Det var mystisk, fordi det var sået indenfor få dage og behandlet ens inden for få hundrede meter. Til høst var kiloene der dog.

I år har Claus Kjærgård Andersen valgt at have Lehmann-sorten på fire marker fordelt på 50 hektar, og erfaringerne fra i år er bedre end i 2024.

"I år er den meget mere ens og mere busket. Den står godt i år. Den har også klaret vinteren godt, og så er den sund", siger planteavleren.

I takt med at sorten er mere ensartet i år, er forventningerne til udbyttet også højere end ved seneste høst.

"Udgangspunktet i midten af april er i hvert fald bedre, end det var sidste år generelt set, så jeg forventer da at ramme minimum samme niveau som sidste år", siger han.

 

Adskiller sig fra andre sorter

Claus Kjærgård Andersen hæfter sig ligeledes ved, at Lehmann adskiller sig fra andre DLG-sorter.

"Lehmann busker sig ikke så meget som Stoke-sorten. Den her er mere åben og ranglet lidt a la Guinness-sorten. Sidste år var den meget stråstiv. Den kunne klare regn- og blæsevejr i de kritiske tidspunkter, hvor den var skredet. Den klarede det stort set uden problemer. Den kunne også stå otte dage udover høst uden problemer, og selvom plantemassen ikke praler, så kommer der nogle kilo korn ud af det", forklarer han.

 

En klar anbefaling

Med de seneste års erfaringer ved brug af Lehmann er Claus Kjærgård Andersen derfor ikke sen til at anbefale andre at prøve det.

"Jeg kan helt klart anbefale Lehmann til andre her til kommende efterår. Der er ikke noget negativt i den. Den er vinterfast, stråstiv, sund og giver et godt udbytte", siger han.

Du kan opleve Lehmann i sortsblandingen DLG Wheat Mix Bolero.

BESTIL NU

 

Vores vintersædssortiment tilbyder et bredt udvalg, der kombinerer velkendte sorter med spændende nyheder. Udforsk vores sortiment og find den vintersæd, der bedst passer til dine behov og sædskifte.