MATIF Møllehvede
22. marts 2017 18:29
september 2017 termin
167,75€
-1,03%
MATIF Raps
22. marts 2017 18:29
august 2017 termin
370,50€
0,27%
CBOT Sojaskrå
23. marts 2017 5:00
juli 2017 termin
326,90$
0,00%
CBOT Sojabønner
23. marts 2017 4:50
juli 2017 termin
1008,75$
-0,15%
Kontakt os
DLG’s historie går næsten 120 år tilbage - og optakten starter endnu tidligere...
Om DLG / Presse / DLG's historie

DLG's historie går 120 år tilbage

Konstant fokus på vækst og optimering er to af grundstenene i DLG's historie.

DLG er i dag blandt Europas største landbrugsselskaber og er repræsenteret i 18 lande. Vi er et andelsselskab ejet af danske landmænd, og DLG blev dannet af fem foreninger:

• Jysk Andels-Foderstofforretning 
• Fyens Andels-Foderstofforretning
• Øernes Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer
• LMAF/Lollands-Falsters Andels Foderstofforretning
• Dansk Andels Gødningsforretning. 

Andelsselskaberne er alle dannet omkring år 1900, med JAF som den første, dannet i 1898. Dermed går DLG’s historie næsten 120 år tilbage. Optakten starter endnu tidligere: 

1860’erne

I 1860’erne fandt man ud af, at øget gødning førte til øget produktion af korn. I de følgende 20 år kom kornproduktionen under pres som følge af oversøisk produktion, der var langt billigere. Den amerikanske jernbane, skibsfart fra Australien og øget produktion i Østeuropa skabte en kornsalgskrise fra 1875-1882, der i 1880’erne førte til fokus på husdyrhold. Det affødte de første andelsmejerier og andelsslagterier og en stor eksport af smør og bacon.

1880’erne

Imidlertid var husdyravlerne prisgivet en ofte arbitrær kvalitet af kraftfoder fra private købmænd, der blev dokumenteret af bl.a. Steins Laboratorium helt tilbage i 1880. Man fandt bl.a., at meget af kraftfoderet indeholdt flere procent sand! Bønderne begyndte i 1880’erne at organisere sig i indkøbsforeninger, ofte organiseret gennem den lokale brugsforening. Men disse måtte alle i sidste ende købe hos private købmænd, der stod for importen.

I februar 1886 udtalte brugsuddeler Severin Jørgensen sig i FDB’s månedsblad sig om behovet for en foderstofforretning:

”Landmændene gør vel i at købe (…) i fællesskab, ikke i små foreninger, men i så store foreninger som muligt, helst i én stor forening for hele landet, og de må sørge for at få de allerdygtigste sagkyndige kræfter i deres tjeneste.”

1890’erne

I 1893 blev den første kornkontrol og foderstofkontrol iværksat, men mange landmænd erkendte om købmændene, at ”Vi er nødt til at bøje os og tage de varer, de giver os.” (P. Bjerre, 10. feb. 1897). Samtidig erkendte de, at ”Vi er forbrugere, og det er en kraft at være forbruger.”
Endelig den 26. marts 1898 blev ”Lov om Handel med Gødnings- og Foderstoffer” indført – en lov, der dog kunne tilsidesættes, hvis parterne blev enige om andre kontraktlige forhold. Det gjorde købmændene brug af i stor stil ved at tilføje en disclaimer på fakturaen. Dette blev startskuddet til dannelsen af JAF.


På billedet ses en landmand i gang med at med ’knuse kager’ på gammeldags manér. Årstallet fra billedet er ukendt. 

1898

JAF dannes. Hovedformålet med selskabet fremgår af de første vedtægters § 1:
”Andelsselskabets Formaal er at skaffe dets Medlemmer billige og gode Foderstoffer samt danne Garanti imod Misbrug under eventuelle Ringdannelser i Forretningsverdenen.” 


På billedet ses en af JAF’s første (velklædte) bestyrelser i selskab med repræsentantskabet på skovtur i 1908.

1901

Dansk Andels Gødningsforening, Øernes Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer og Lollands-Falsters Andels Foderstofforretning stiftes. Selskaberne bliver alle senere en del af DLG.

På billedet ses JAF’s bestyrelse til deres første møde på Axelborg, 1920.

1900-1950’erne

Krisen i begyndelsen af 1930’erne (1932-33) styrkede kun troen på andelsfoderstofforretningernes evne til at overleve nedgangstider. Men efter to verdenskrige i første halvdel af det 20. århundrede var landbrugets produktionsmetoder forblevet stort set uændret fra 1900-1950. 1950’erne skulle derimod vise sig at være skelsættende. Mekanisering og affolkning af landområderne førte til en strukturændring, der krævede større indkøbsforeninger. 


På billedet ses den lille ’Bolinder Munktell ST 257’ på høstarbejde i 1963. Mejetærskeren havde et 7 fods skærebord og en 135 HK motor.

1960’erne

I 1960 var der stadig ca. 2.000 lokalforeninger, der købte fra eller var tilknyttet større andelsforeninger, overvejende de fem hovedforeninger. Trods betydelig lokalpatriotisk modstand var det tydeligt, at strukturforandringer igen ville kræve rationaliseringer.

1962

Og DLG var et resultat heraf. Første samarbejde mellem de fem hovedforeninger (og FDB) om fælles strategi for den meget påtrængende strukturrationalisering igangsættes.

1964

Samarbejdet mellem de fem hovedforeninger formaliseres i DLG, der oprettes som samarbejdsorgan den 6. oktober 1964.

1966

De fem hovedforeninger vedtager fælles målsætning om at samle al andels-grovvarehandel i Danmark.

1969

Den sjællandske foderstofhovedforening, ØA, får økonomiske problemer. For at redde virksomheden fusionerer JAF, DAG og ØA i DLG.

På billedet ses de ledende personer bag DLG's stiftelse efter en veloverstået generalforsamling i Tivolis Koncertsal 17. april 1969.


1. maj 1969: Medarbejderne bydes velkommen til arbejdet i DLG på hovedkontoret Axelborg i København

1980

DLG køber A/S C. A. Qvade & Co., Maribo.

1985

DLG Insurance bliver oprettet.
DLG køber Tjørnehøj Mølle.

1987

Siden 1987 har DLG tilbudt landmændene at udarbejde gødningsplaner på PC. På billedet ses Godsforvalter, Hans Dam ved Borreby Gods, der demonstrerer sit gødskningsprogram for produktchef, Villy Jensen. 

1992

DLG overtager 33% af aktiekapitalen i Kongskilde.

1994

DLG køber Superfos Grovvarer A/S og gennemfører den største strukturrationalisering i grovvaresektoren i 20 år.
DLG overtager også Shell Farm og Shell's kul og melasseaktiviteter (restprodukt fra sukkerindustrien).
DLG overtager Vitfoss.
Dangrønt A/S bliver oprettet. 


DLG har spillet en førende rolle i internationaliseringen af råvarehandlen. Her ses Per Madsens (stående) medarbejdere, der ved ’dealer-bordet’ til venstre handler sojaskrå ved Sydamerikanske producenter. 

1995

DLG og DLF-Trifolium opretter i fællesskab DanÆrt A/S. 

1996

DLG's rapsfabrik DanRaps i Agersted starter produktionen af rapsolie og rapskager til foder.

1997

DLG samler alle de økologiske aktiviteter i DLG Økologi. 
Selskabet SweDane Fertilizer A/S stiftes i samarbejde med Svenska Lantmännen.
DLG Konsum bliver etableret for at styrke koordineringen og markedsføringen af DLG's aktiviteter på konsummarkedet. 
DLG overtager GASA Nykøbing F. amba, der handler med frugt og grønt samt kartoffelskrælleriet Gjerndrup Kartofler A/S.

1998

DLG Konsum skifter navn til Agrova Food. 
Selskabet Lammefjords Grønt bliver stiftet i samarbejde med fire andre gulerodsselskaber. DLG har 52% af aktierne.
SweDane Crop Protection bliver stiftet, som et indkøbsselskab for planteværn.

1999

DLG og FAF fusionerer.

2000

DLG, Skærbæk Lokalforening og Sundeved Andel fusionerer pr. 1. januar 2001.

2001

Vitfoss køber DLG Prohamix, Polen (i dag Vitfoss Sp. z.o.o.)

2002

DLG køber i samarbejde med et konsortium bestående af otte danske private og andelsejede korn- og foderstofselskaber aktiverne og aktiviteterne i KFK's danske grovvarevirksomhed og en række af KFK's datterselskaber. 

DLG køber 40% af aktiekapitalen i det private tyske grovvarefirma Paul Kock Landhandel GMBH & Co. 

2003

Fusion med BAF (Bornholms Andels Foderstofforretning) 
DLG og GARTA fusionerer. GARTA, som opererer på gartneriområdet bliver en selvstændig detailforretning i DLG. 

DLG overtager aktiemajoriteten i Svenska Foder, der bliver datterselskab i DLG. 

Vitfoss køber sammen med Svenska Foder størstedelen af aktierne i den svenske specialfoderproducent FoderMix.

2004

DLG indgår aftale om at købe 40% af aktiekapitalen i Team AG i Nordtyskland.
DLG indgår aftale med Carlsberg om planteforædlingssamarbejde på Sejet Planteforædling I/S. Carlsberg overtager 25% af aktierne. 
DLG og Svenska Lantmännen etablerer nyt samarbejde - Scandinavian Farmers AB 50/50 - i selskabet indgår hovedparten af DLG og Svenska Lantmännens kornaktiviteter og foderstofaktiviteter i de baltiske lande og Polen.

2005

DLG investerer i HaGe i Tyskland. Sammen med tyske Team AG har DLG aktiemajoriteten i HaGe. Det er koncernens største enkeltaktivitet siden opkøbet af KFK i 2002.

2006

DLG's aktiviteter i Nordtyskland bliver udbygget yderligere. DLG's ejerandel i HaGe er på 35,5%, og en ejerandel på 10,3% via det 50%-ejede datterselskab Scandinavian Farmers.
DLG Polska bliver fusioneret med HaGe's polske datterselskab.
Scandinavian Farmers styrker sin position i Baltikum ved at etablere datterselskabet Scandagra i Litauen. 
I Orenburg-regionen i Rusland etableres datterselskabet Vilomix-Russia, der producerer og sælger premix.
DLG tager initiativer inden for biodiesel og går ind i to samarbejdsprojekter - Rapsol I/S og en rapsmølle i Sverige.

2007

Kongskilde Industries A/S bliver datterselskab.
HaGe bliver datterselskab i DLG. DLG overtager samtidig formandsposten i HaGe.
Raiffpol (R Raiffpol (Raiffeisen HaGe NORD AG), DLG Polska og Vitfoss fusionerer aktiviteterne gennem HaGe og bliver til HaGe Polska. 
DLG indtræder som hovedaktionær med 48% af aktiekapitalen i GASA Group A/S.

2008

GASA Group bliver datterselskab i DLG (56% af aktiekapitalen). 
BSL (tysk planteavlsselskab) bliver købt med virkning fra januar 2009.
DLG og TrygVesta indleder samarbejde. 
DLG køber 15% af ejerandelen i TNM Gruppen, som udvikler og sælger IT-løsninger til landmænd.
DLG, der hidtil har haft 51% af aktierne i Svenska Foder, køber nu de resterende 49% aktier af Lantmännen.

2009

DLG’s røde logo bliver grønt. Det er for at understrege, at DLG over en årrække har bevæget sig fra at være et grovvareselskab til en bredere international landbrugsvirksomhed. 
DLG går fra minoritets- til majoritetsaktionær i DataLogisk A/S.

2010

DLG’s datterselskab HaGe køber 60% af aktierne i grovvareselskabet Roth Agrarhandel GmbH. Med købet udvider DLG-koncernen de tyske aktiviteter mod øst.
Et konsortium bestående af DLG og Danish Agro overtager Aarhusegnens Andel.
Agrova Food, der er synonym med DLG-koncernens fødevareaktiviteter, skifter nu navn til DLG Food. Det samme gælder en række datterselskaber herunder.

 2011

DLG køber i maj 50% af aktierne i det veldrevne franske selskab Calcialiment, der producerer og markedsfører animalske vitamin- og mineralblandinger.

 2011

DLG køber via Kongskilde Industries aktiverne i det danske JF-Stoll med 230 medarbejdere og en årsomsætning på ca. 300 mio. kr. JF-Stoll har gennem de sidste par år haft den økonomiske krise ret tæt på kroppen, og derfor kommer DLG-koncernen ind i billedet.

 2012

DLG køber sig ind i udviklingsselskabet Webstech ApS, der er én af virksomhederne i Agro Business Park i Foulum. Virksomheden har udviklet nye trådløse sensorer, der kan anvendes inden for landbrug og fødevarer. DLG får en ejerandel på 15%.

 2012

De to største danske potteplanteeksportører – GASA Group og Bøg Madsen – går sammen. Formålet er at skabe en af de mest konkurrencedygtige og innovative virksomheder inden for den europæiske potteplantebranche.

 2012

For at sætte yderligere skub på den positive udvikling og internationalisering bliver vicekoncernchef Kristian Hundebøll koncernchef sammen med koncernchef Asbjørn Børsting. Dvs., at DLG får to sidestillede personer på den øverste post.

 2012

DLG-koncernen lancerer et nyt brand, Vilofoss, på vitamin- og mineralområdet. Det sker i takt med, at koncernen intensiverer aktiviteterne på det succesrige vitamin og milneralområde.

 2012

For at kunne servicere landmanden bedre, etablerer DLG et nyt selskab DLG Vet I/S sammen med Skanderborg Apotek, som skal give landmændene indkøbsfordele og en mere effektiv levering.

 2013

I en strategisk satsning på det tyske marked køber DLG en større del af den tyske koncern Team AG, som primært sælger energi, driver byggemarkeder og tankstationer. Dermed har DLG's forretningsområde Service & Energi fået en langt større vægt.

 2013

Koncernchef Asbjørn Børsting vælger at overlade roret til Kristian Hundebøll, så han fortsætter alene som koncernchef. De to har været sideordnede koncernchefer siden 2012. 

 2013

DLG opkøber 30% af Danæg, som skal styrke DLG-koncernens kompetencer i fjerkræbranchen i Sverige og Danmark.

 2014

DLG’s datterselskab HaGe opkøber Busch Agrarhandel. Dermed er HaGe andenstørst på såsæd i Tyskland.

 2014

DLG-koncernen indleder samarbejde med Puai Feed i Kina indenfor premix og foder. Kina har et stigende behov for at effektivisere deres svineproduktion, derfor bygger DLG og Puai Feed to nye fabrikker i Hunan-Provinsen – en til færdigfoder og en til premix.

På billedet ses koncerncheferne, Kristian Hundebøll og Liu Junxi underskrive samarbejdsaftalen.

2014

DLG’s datterselskab Team AG opkøber 26 byggemarkeder. Dermed er der i alt 65 byggemarkeder og 200 tankstationer i Tyskland.

2015

DLG og DCC Energi indgår en principaftale om at sammenlægge de to koncerners energivirksomheder i Danmark. Partnerskabet vil blive en af de førende energiforretninger i Danmark og vil sælge en bred vifte af energiprodukter og energiservices i hele Danmark. 

2015

DLG og svenske Lantmännen styrker det internationale samarbejde ved at oprette et nyt joint-venture LDI, Lantmännen DLG International. Selskabet giver global tyngde, som skal komme begge selskabers ejere og kunder til gode. 

2015-2016

DLG indgår strategisk samarbejde med den franske Agrial-koncern, der er blandt de største spillere på det franske marked for fødevarer og grovvarer. DLG/Vilofoss og Agrial er pt. ved at opføre en kvægmineralfabrik i Frankrig.

2015-2016

Sidst i 2015 og start 2016 starter en frasalgsbølge i DLG for at fokusere forretningen om DLG's kerneforretninger. DLG frasælger ialt 12 virksomheder. 
2016  DLG sælger Kongskildes agro-aktiviteter/landbrugsmaskindelen til CNH Industrial.