Kontakt os
Landbrug

Stalosan giver et sundt staldmiljø

Kombination af højt smittetryk og forhøjet pH-værdi i stalden har negative effekter på staldmiljøet. Så hvordan opnår du det bedste staldmiljø til dine dyr? Dit valg af pulverhygiejnemidler til dyrenes liggeområder spiller en afgørende rolle.

Sammen med daglig rengøring kan skadelige bakterier i dyrenes liggeområder holdes nede via disse to metoder:

- Desinfektion
- Udtørring

Desinfektion vil altid være den mest effektive metode, idet bakterierne slås ihjel og sænkes markant i niveau. Her er et pulverbiocid det mest optimale valg, da der er dokumenteret effekt over for bl.a. bakterier og vira uden at være skadeligt for dyr og mennesker.

Udtørring kan til en vis grad modvirke, at bakterierne vokser yderligere, men kan ikke sænke niveauet. Der er dog en økonomisk betragtning at tage med her, idet ægte desinficerende pulvermidler er dyrere pr. kg end udtørrende pulvermidler. Her er det vigtig at se på produktets indhold, da kalk- og kridtprodukter er basiske, med en pH-værdi på ca. 9-10. Dette kan forværre staldmiljøet og øge risikoen for infektioner.

Ved at bruge Stalosan i dyrenes liggeområder opnår du en øget kontrol af skadelig affaldsstoffer og elimination af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Det er desuden muligt at hæmme bakteriernes stofskifte og sænke pH-værdien i dyrenes nærmiljø.

Læs mere om Stalosan her

Den daglige rutine

Det giver derfor rigtig god mening at desinficere liggeområder 1-2 gange om ugen og på de resterende dage tilføre et udtørrende pulvermiddel. Denne udtørring kan modvirke en for voldsom vækst af bakterier indtil næste pulverdesinfektion. Sådan opnår man en fornuftig kontrol af skadelige bakterier, uden at betale for daglig tilførsel af de dyrere desinficerende pulvermidler. I perioder med øget smittepres anbefales det dog altid at anvende daglig pulverdesinfektion.

 

Knap_hygiejne                         svin_hygiejne

 

Huskeregler

1. Vælg altid produkter med lav pH-værdi

2. Husk der er forskel på Desinfektion og Udtørring - Udtørring kan ikke stå alene

3. Kalk hæver pH-værdien, brug derfor produkter som indeholder ægte syreminealer

 

Du kan med fordel kontakte din DLG-salgskonsulent eller
DLG Kundecenter på 33 68 60 00 for at tegne kontrakt på Stalosan.

Du kan også købe direkte på DLG´s kundeportal

Find din kvægkonsulent Find din svinekonsulent
Køb Her
Desinfektion