Kontakt os
Landbrug / din majshøst

Ensileringsmidler I Mindre tab i stakken

Stiller du høje krav til dit foder? Vil du undgå at spilde dyrt opdyrket grovfoder? Og vil du sikre en højere foderværdi i den ensilage, du allerede har arbejdet for at producere?
Ensileringsmidler handler om netop dét: at forbedre udnyttelsen af dit hjemmeavlede foder.
DLG Billedknapper

Når grovfoderet er høstet, gælder det om at bevare så meget værdi som muligt i stakken. Med det rette ensileringsmiddel kan du mindske tab, bevare mere tørstof og protein samt sikre en bedre holdbarhed efter åbning.

Hvilket ensileringsmiddel passer til dit behov?

Kort fortalt findes der to hovedtyper af ensileringsmidler: stabiliserende midler og forgæringsfremmende midler.

Stabiliserende midler

Til græs og majs, hvor du vil modvirke varmedannelse

Stabiliserende midler gør især en forskel i tør ensilage med mere end 35 % tørstof. De hæmmer væksten af gær og svampe og bidrager til bedre holdbarhed efter åbning.

Til majsensilage anbefaler vi SiloGuard FRESH og SiloGuard PRO, når målet er at reducere risikoen for varmedannelse og bevare kvaliteten efter åbning.

Tør majs? Så er ensileringsmidlet vigtigere end nogensinde.

Højere tørstof øger risikoen for varmeudvikling, skimmel og foderspild. Bliv klogere på, hvordan SiloGuard Fresh hjælper med at holde ensilagen kold og stabil, læs artiklen her.

Til græs anbefaler vi SiloGuard DUO til især 1. og 2. slæt, hvor der ofte er meget sukker til at drive ensileringsprocessen. SiloGuard DUO kombinerer både homo- og heterofermentative mælkesyrebakterier, så du både får en hurtigere pH-sænkning og bedre stabilitet efter åbning.

SiloGuard FRESH, SiloGuard PRO og SiloGuard DUO kan også anvendes til økologisk produktion.

Læs mere i brochuren ”Ensileringsmidler til majs”

Forgæringsfremmende midler

Til græs og grønne afgrøder

Forgæringsfremmende midler understøtter den naturlige forgæring og hjælper ensilagen hurtigt og sikkert i gang. De gør især en forskel i fugtig ensilage med under 35 % tørstof.

Ved at øge ensileringshastigheden mindskes uønskede bakteriers nedbrydning af tørstof og protein. Det betyder, at mere tørstof bevares, og at mere protein fastholdes på AAT-form.

Vi anbefaler SiloGuard SPEED til græsensilage, hvor der er behov for en hurtig og sikker ensilering. Produktet har en høj koncentration af effektive ensileringsbakterier og er godkendt til anvendelse i økologisk produktion.

Læs mere i brochuren ”Ensileringsmidler til græs”

 

Derfor skal du bruge ensileringsmidler

Med det rette ensileringsmiddel kan du:

  • Reducere tab i stakken
    Bevar mere af det tørstof og den foderværdi, du allerede har dyrket og høstet.
  • Mindske risikoen for varme og mug
    Øg holdbarheden efter åbning og reducer risikoen for kvalitetsforringelse.
  • Sikre en mere stabil ensilage
    Få en mere ensartet og velsmagende ensilage til foderbordet.
  • Vælge en løsning, der passer til din høst
    Uanset om du står med vådt græs, tør majs eller en udfordrende ensileringssituation, har vi en løsning, der matcher behovet.

 

Se hvordan ensileringsmidler gør en forskel i praksis

Se hvordan ensileringsmidler har lettet mælkeproducent Martin Andersens hverdag i filmen herunder.

 

Lukker du dine siloer samme aften, som du pakker?

Ofte afsluttes pakning af ensilagen sidst på dagen eller om natten og derfor ser man mange steder, at der går 6-12 timer før ensilagen dækkes med plastik. Men vent ikke for længe med at dække din ensilage. Gær og svampe udnytter ilten og forringer foderet og hver time betyder tab af kvalitet i de øverste lag.

Når du har brugt tid og ressourcer på at høste og pakke din ensilage, er det vigtigt at bevare kvaliteten.

Lukkes stakkene ikke hurtigt er stabiliserende ensileringsmidler afgørende – for at holde ensilagen i toppen stabil efter åbning. I dette tilfælde er midler baseret på kemiske konserveringsmidler som f.eks. Sil-All Fireguard bedre end bakteriebaserede midler.

Sil-All FireguardTM:

  • Til både majs, korn og andre typer helsæd.
  • Hæmmer vækst af gær og svampe
  • Øger holdbarhed efter åbning
  • Mindsker varmedannelse

 

Er du klar til en snak om grovfoder og ensileringsmidler?

Et højt udbytte handler ikke kun om at dyrke rigtigt. Det handler også om at købe rigtigt ind – og have de nødvendige produkter klar, når behovet opstår.

Du er naturligvis velkommen til at købe dine varer, når du får brug for dem. Men vil du være sikker på, at du har det rette på lager til sæsonen, kan det være en fordel at tage en snak om dine kontrakter i god tid.

Se på kundeportalen
Kvægprodukter på kundeportalen