Kontakt os
DLG Group henter erfaren profil tilbage i ny global rolle
Om DLG / Presse / Nyheder
6. maj 2026

DLG Group henter erfaren profil tilbage i ny global rolle

Den 1. maj 2026 tiltrådte Anders Ravn-Nielsen som Vice President for Global Crop Categories i DLG Groups Agriculture Business Group. Med udnævnelsen styrker DLG Group den strategiske og kommercielle udvikling af koncernens globale afgrødeportefølje.

I rollen som Vice President for Global Crop Categories får Anders Ravn-Nielsen ansvar for at videreudvikle DLG Groups globale afgrødeforretning med et tydeligt markeds- og kundefokus. Opgaven omfatter blandt andet udvikling af konkurrencedygtige produktporteføljer og løsninger, der understøtter landmændenes behov på tværs af markeder og dyrkningsforhold.

”Anders har et dybt kendskab til DLG og kombinerer stærk kommerciel indsigt med solid operationel erfaring. Det gør ham særdeles godt rustet til at styrke vores globale Crop-område og understøtte eksekveringen af vores prioriteter på tværs af landegrænser. Jeg er glad for at byde Anders velkommen tilbage til DLG Group,” fortæller Peter Kjær Jensen, EVP, Agriculture Business Group.

Anders Ravn-Nielsen har tidligere haft en række ledende roller i DLG og har et indgående kendskab til både forretningen og værdikæden. Med 17 års erfaring fra koncernen har han opbygget en solid forståelse for hele afgrødeværdikæden og for samspillet mellem kommerciel udvikling, sourcing, logistik og markedsimplementering.

Senest har han været Sales Manager for BASF Agricultural Solutions i Norden, hvor han har haft ansvar for de kommercielle aktiviteter på tværs af landegrænser og været medlem af virksomhedens nordiske ledelsesteam.

I sin nye rolle får Anders Ravn-Nielsen ansvar for den overordnede strategiske udvikling af DLG Groups globale afgrødeportefølje inden for plantebeskyttelse, gødning og såsæd.

”Jeg er meget glad for at vende tilbage til DLG Group og blive en del af teamet inden for afgrødeproduktion. Sammen har vi et stærkt udgangspunkt for at udvikle forretningen og skabe værdi for de landmænd, vi arbejder for,” siger Anders Ravn-Nielsen.

Anders Ravn-Nielsen overtager rollen fra Christoffer Hage, der tidligere på året forlod DLG for at blive administrerende direktør i Earthkeeper Holding.