Kontakt os
DLG lancerer banebrydende gødningskoncept
Om DLG / Presse / Nyheder
20. maj 2020

DLG lancerer banebrydende gødningskoncept

Nu kan landmændene glæde sig til et nyt gødningskoncept fra DLG. NPK 40-5-13 eller Perfect Wheat, som konceptet kaldes, er en effektiv gødningsløsning for landmanden med et lavere CO2-aftryk end mange andre gødningstyper.

Perfect Wheat er DLG´s nye gødningskoncept, som skal sikre landmanden det bedst mulige resultat i hvedemarken. Løsningen består af to gødningstyper - den helt nye type der hedder NPK 13-5-13 m. S og den allerede kendte N27 m. Mg. Til sammen udgør de to gødningstyper det nye koncept.

”Perfect Wheat er et banebrydende gødningskoncept, som vi ikke har set før i landbruget. Konceptet gør det enkelt for landmanden, som kan dosere de to gødningstyper én til én. Samtidig kan landmanden spare en tur på marken, da Perfect Wheat opfylder de tidligere gødningsløsninger alene med den nye NPK 13-5-13 og N27,” siger Steffen Halmø, som er chef for DLG´s gødningsforretning. 

En effektiv løsning for landmanden
Det er netop én til én doseringen, der gør det enkelt for landmanden at følge Perfect Wheat konceptet i sit planteavlsbrug. Hvis landmanden ønsker én big bag med NPK 13-5-13 skal han også bruge én big bag N27, for at få den optimale næringsstoftildeling til afgrøden. 

”Før var det nødvendigt for den enkelte landmand at køre over marken tre gange for at opnå den bedste effekt af gødningen. Nu har vi udviklet NPK 13-5-13, der gør det muligt at skabe en harmonisk gødningstildeling, med mindre kørsel på marken. Det sparer landmanden tid, som han kan bruge mere effektivt andre steder på bedriften, siger Steffen Halmø. 

Lavere C02-aftryk
Udover den gode effekt som gødningskonceptet giver, er det også værd at bemærke, at Perfect Wheat har et meget lavt C02-aftryk.

”Det er vigtigt for DLG, at vi kan tilbyde løsninger til landbruget, der har en skarp, bæredygtig profil. Derfor er vi også godt tilfredse med, at Perfect Wheat har et lavere klimaaftryk end mange andre gødningstyper helt fra produktionen og til vi leverer varerne hos landmanden. Desuden er det også positivt for klimaaftrykket, at landmanden sparer den tredje tur over marken,” siger Steffen Halmø. 

 

Læs mere om Perfect Wheat