Når der er en ny høst i hus, er det er tid til at genoverveje dine køers foder, vitaminer og mineraler! Med majshøsten i hus og skiftet til nyt grovfoder er det essentielt at justere både mineraler og foderblandinger for at opretholde en høj mælkeydelse og sundhed.
Hvorfor er tilpasning af foderet vigtigt?
En velafbalanceret foderration, der er tilpasset det nye grovfoder, er afgørende for at sikre, at dine køer får præcis, hvad de har brug for fordi:
Optimeret ydelse: En tilpasset foderblanding sikrer, at køerne får de nødvendige næringsstoffer for at opretholde en høj og stabil mælkeydelse.
Bidrager til øget holdbarhed: Mangel på essentielle vitaminer og mineraler og en ubalanceret foderblanding kan svække immunforsvaret og øge risikoen for sygdomme.
Bedre reproduktion: En afbalanceret ernæring er afgørende for køernes reproduktionsevne og kalvevækst.
Højere mælkekvalitet: En korrekt sammensat blanding kan forbedre mælkens sammensætning og smag.
Især for højtydende danske køer, der ofte overgår gennemsnittet, er en præcis afbalancering af disse næringsstoffer afgørende for at opretholde deres høje ydelse.
Variationer i grovfoderet og behovet for justering af foderblandinger
Variationer i grovfoderets nærringsindhold – herunder protein, energi, fibre og mineraler – er en uundgåelig realitet. Disse variationer skaber store udfordringer for at sikre en ensartet og optimal forsyning af nærringsstoffer til dine køer.
For at kompensere for disse naturlige svingninger og sikre, at dine køer får dækket deres specifikke behov, er det essentielt at basere foderplanen på detaljerede foderanalyser. Disse analyser giver et præcist billede af grovfoderets næringsindhold og muliggør en målrettet tilpasning af:
Foderblandingerne: Ved at kende indholdet af protein, energi og fibre i det nye grovfoder kan du justere mængderne af tilskudsfoder og andre komponenter i foderblandingen. Dette sikrer, at køerne får den rette balance af makronæringsstoffer.
Mineraltilskuddet: Analysen viser også grovfoderets mineralindhold, så du præcist kan tilpasse vitamin- og mineralblandingen for at undgå over- eller underforsyning.
En løbende justering tilpasset det nye grovfoder er derfor nødvendig for at optimere ydelsen i en professionel produktion. Ved at sikre, at dine køer får de rette næringsstoffer i den optimale mængde, kan du maksimere deres genetiske potentiale og opnå en højere og mere stabil produktion.
Vores eksperter hjælper dig med at analysere dit nye grovfoder og udarbejder en skræddersyet foder-, vitamin- og mineralblanding, der passer perfekt til dine køers behov.