Glyphosat må ikke længere anvendes før høst som høsthjælp men kun til bekæmpelse af kvik og rodukrudt ved pletsprøjtning i foderafgrøder.
Ved bekæmpelse af rodukrudt, er det vigtigt, at rodukrudtet er grønt på sprøjtetidspunktet. Herved sikres en god optagelse af glyphosaten og den bedste langtidseffekt. Forsøg viser, at sprøjter man på tørkestresset rodukrudt, kan man i værste fald ikke opnå mere end 2% effekt på genvæksten.
Bemærk, at en glyphosatsprøjtning før høst ikke vil have en langtidseffekt på enårige græsarter som agerrævehale, vindaks, væselhale med flere, som der lige nu ses over afgrøderne flere steder. Glyphosat har på sprøjtetidspunktet heller ingen effekt på græsukrudtsfrøenes spireevne.
Anvend ikke glyphosat før høst i konsumafgrøder og fremavlskorn!
Konsumafgrøder som maltbyg, konsumærter, havregryn, brødkorn, fremavlskorn mm. må IKKE behandles med glyphosat før høst. Læs derfor altid en eventuel kontrakt før du behandler en afgrøde. Husk at maltbyg uden for kontrakt heller IKKE må behandles med glyphosat inden høst. Dansk produceret maltbyg anses både i DK og i udlandet for at være i verdensklasse. Det gode image må selvfølgelig ikke sættes over styr på grund af fund af glyphosatrester i dansk maltbyg.
Dosering og tidspunkt
DLG har fortsat 2 glyphosatprodukter på hylderne: Glyphomax 480 HL der indeholder 480 gram glyphosat og Glypper Go der indeholder 360 gram glyphosat. Effekten af de 2 produkter er ens, når de sammenlignes gram for gram. Doseringen afhænger af ukrudtsart og ukrudtsmængde – den største dosering anvendes på store mængder kvik, tidsler og andet rodukrudt.
Korn
En glyphosatsprøjtning i korn skal minimum foretages 10 dage før høst, men det optimale tidspunkt i kornafgrøderne er 2-3 uger før høst, når kernernes vandprocent er kommet ned under 30%. På dette tidspunkt er det sidste grønne skær over marken ved at forsvinde, og kernerne er vanskelige at dele med en fingernegl.
Vær opmærksom på at afmodningen specielt i vårbyg kan gå meget hurtigt de sidste dage, så sprøjt hellere en dag for tidligt end en dag for sent.
DLG anbefaler følgende dosering i kornafgrøderne:
Rodukrudt:
eller
Hestebønner
Skal behandles når ¾ af bælgene har skiftet farve til helt sort.
Rodukrudt:
eller
Ærter til modenhed
Behandlingen foretages, når 70-75% af marken har skiftet fra gulgrøn til gulbrun. De nederste bælge er brune, de midterste bælge er lysegule og de øverste bælge lysegule/lysegrønne. Ærterne i de øverste bælge er faste og kan flækkes med 2 fingre.
Rodukrudt
eller
Additiver
Under langt de fleste forhold bør sprøjtevandet tilsættes et eller flere additiver som Kvikup eller NovaBalance inden glyphosaten tilsættes. Tilsætning af et additiv øger effekten, fordi glyphosat er en såkaldt kationbinder. Hvilket betyder, at glyphosatmolekylet villigt binder sig til andre molekyler i vand som f.eks. calcium (hårdt vand), magnesium og jern. Derved bliver glyphosatmolekylet for stort, til at kunne komme ind i planten og gøre nytte.
Kvikup og NovaBalance tilsættes i forhold til vandets hårdhed:
Vand hårdhed Kvikup eller NovaBalance
Blødt vand (< 8 dH) 1,0 l + 0,2 l Contact pr ha 0,05 l + 0,2 l Contact pr ha
Middelhårdt vand (8-18 dH) 2,0 l + 0,2 l Contact pr ha 0,10 l + 0,2 l Contact pr ha
Hårdt vand (> 18 dH) 4,0 l + 0,2 l Contact pr ha 0,20 l + 0,2 l Contact pr ha
Husk at:
I majsen skal du have fokus på forekomst af majsøjeplet og majsbladplet, - hvorimod majsrust forekommer sjældent.
Symptomerne på majsøjeplet (foto til højre) er små cirkulære pletter med en lys gul kant, der ses tydeligt, når bladet holdes op mod lyset. Majsøjeplet trives under fugtige og kølige forhold 14-17 °C.
Symptomerne på majsbladplet (foto til venstre) er større og mere aflange pletter, der er mørke- til lysebrune, men kan også være grålige. Majsbladplet trives ved bladfugt og lidt højere temperatur 20-26 °C.
Risikomarker
Majsøjeplet og majsbladplet overlever på planterester og der er særlig risiko i:
Anbefaling
I risikomarkerne anbefaler vi en tidlig svampesprøjtning i st. 51-55, fra når hanblomsten kan mærkes og til halvdelen af hanblomsterstanden er synlig.
I pløjede marker anbefaler vi kun bekæmpelse, hvis mere end 80% af planterne er angrebet på det blad, der støtter kolben. Der skal samtidig have været mindst én risikoperiode (mindst 36 sammenhængende timer med bladfugt).
Svampebekæmpelse kan foretages med én af følgende løsninger:
|
Middel |
Dosis |
Sprøjtefrist |
|
Propulse SE 250 |
0,4 l/ha + 0,2 l/ha |
St. 65, begyndende blomstring |
|
Propulse SE 250 |
0,6 l/ha |
St. 69, afsluttet blomstring |
|
Comet Pro |
0,7 l/ha |
St. 65, begyndende blomstring |
Ved tidlige angreb, anbefales en splitbehandling med:
Anvend 200-250 l vand pr. ha for at få bladene effektivt dækket. Vi anbefaler en eftermiddagssprøjtning, hvor planterne ikke er saftspændte og herved giver mindst køreskade i majsen.
Der findes fortsat kun et begrænset kendskab til sortsforskelle i sorternes modtagelighed overfor de enkelte svampesygdomme.
En svampebekæmpelse i majshelsæd kan desuden give en bedre og mere ensilerbar afgrøde, da afgrøden ved en svampesprøjtning opnår en forgrønnende effekt. Man skal derved ikke ensilere visne og tørre blade, der ellers kan give udfordringer ved samkøring i siloen.
Svampesprøjtningen kan blandes med f.eks. 1-2 l Profi Universal pr. ha, læs mere i Mikronæringsstoffer til majs.
Veletablerede efterafgrøder optager mere kvælstof og jo tidligere de etableres, jo mere kvælstof opsamler de. Desuden vil veletablerede efterafgrøder bidrage mere til at hæve indholdet af organisk stof i jorden og dermed forbedre jordstrukturen. Der er derfor god grund til at have fokus på etableringen.
Hvornår skal efterafgrøderne etableres?
Fristen for at etablere efterafgrøder er senest d. 20. august. Det er dog muligt at udskyde etableringen til senest d. 7. september, men såning mellem d. 21. august og 7. september vil betyde en reduktion i kvælstofkvoten til næste år.
Etablering før høst
Etablering før høst giver mulighed for tidlig etablering, men etablering efter høst er dog langt mere sikker. I de egne hvor rettidig etablering af efterafgrøderne er en udfordring, kan det dog være en rigtig god løsning.
Ved etablering før høst skal du være opmærksom på, at
Generelt anbefaler vi, at hvis efterafgrøderne skal spredes med en centrifugalspreder på 24 m, så bør der bruges frø med en tusindkornsvægt på minimum 15 eller derover for at frøene kan spredes tilfredsstillende. Bruger man frøblandinger, skal man desuden være opmærksom på forskellen i frøstørrelser og frøvægt, der bør være så ensartet som muligt, for at opnå en tilfredsstillende spredning og fordeling af frøene i bredden.
Til etablering før høst er f.eks. foderradis Stinger et godt valg, da den har større frø end olieræddike og derfor kan spredes på en større brede. Desuden kræver den mindre fugt end olieræddike for at spire.
Etablering efter høst
Der opnås normalt en god etablering ved såning efter høst, hvor der foretages en jordløsning og en efterfølgende såning i 1-2 cm dybde. Men det kan give udfordringer med at nå det i en periode, hvor der er travlt med bl.a. høst og etablering af raps. Derfor kan det være et kompromis at sprede frøene i forbindelse med en øverlig harvning eller at så dem med en såmaskine, der kan køre direkte i stub.
En yderligere fordel ved at løsne jorden er, at der ved jordbearbejdning frigives lidt kvælstof, der kan sætte gang i væksten af efterafgrøden.
Etablering af mellemafgrøder
Hvis du har valgt at erstatte nogle af efterafgrøderne med mellemafgrøder, så er fristen for såning eller spredning af frø i voksende afgrøde senest d. 20. juli. Der kan anvendes gul sennep og/eller olieræddike. Mellemafgrøder kan også bestå af frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde.
Pas på ukrudtsmidler anvendt i tidligere afgrøde
Det gælder særligt i år med lavere nedbørsmængder end normalt, at du skal være opmærksom på de ukrudtsmidler, der er anvendt i marken. Det er kendt, at Novitron DAM TEC, DFF, Mateno Duo, Hussar OD, Hussar Plus OD, Cossack OD, Broadway og Rexade kan påvirke en efterafgrøde, der sås bagefter. Særligt følsom er honningurt. Du skal være opmærksom på anbefalingerne om jordbearbejdning for at mindske risiko for væksthæmning af efterafgrøden.
Ved anvendelse af Mustang Forte gælder det, at der skal gå 24 måneder før der kan sås kvælstoffikserende arter.
Læs mere om hvilken type efterafgrøde der passer til din ejendom her.
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P