Kontakt os
Marken / Såsæd / Majs

Fra forsøg til favorit

- Starlord imponerer i Sydvestjylland
DLG Billedknapper DLG Billedknapper

På Østergaard syd for Ribe begyndte man sidste år at bruge majssorten Starlord fra DLG, som skal sikre et maksimalt udbytte i majsen. Selv i det udfordrende år 2024 viste den sig som en stærk sort under de meget varierende betingelser.

Markant udvikling på gården

10 km syd for Ribe ligger slægtsgården Østergaard, som 36-årige Casper Bjerregaard Worm overtog for 11 år siden fra sine forældre.

I årenes løb er der sket en udvikling i både besætningen af Holstein-køer samt antallet af hektar.

”Da jeg overtog gården, havde vi 200 hektar eget jord og 250 hektar forpagtet og 200 køer, men i dag har vi 500 køer og 350 hektar eget jord og 200 forpagtet, hvor 210 hektar er med majs. Vi omlagde også fra økologi til konventionelt sidste år, så der er sket en del”, forklarer han.

Årelangt DLG-samarbejde

Noget der ikke har ændret sig på Østergaard, siden Casper Bjerregaard Worm overtog gården fra sineforældre, er samarbejdet med DLG.

”Min far har altid handlet med DLG, og det har jeg også. Jeg køber næsten alt ved DLG i form af medicin til køerne, kraftfoder, mineraler, såsæd, majsfrø, markfrø og diesel”, siger han.

Første møde med Starlord

På marken dyrker Casper Bjerregaard Worm græs, vårbyg og majs. Hvert år køber han fire sorter til sine majs, og sidste år prøvede han for første gangsorten Starlord, da han ønskede at maksimere udbyttet i marken og i stalden.

Starlord er en ensilagemajs, som har et bredt høstvindue, en høj grad af stay-green og meget store kolber. Selvom 2024 var et udfordrende år viste Starlord alligevel sit potentiale på markerne hos Casper.

”Udbyttet i majs er i kolben, så hvis den ikke er fyldt ordentligt ud, koster det udbytte. Men sidste år stod majsen fint, hvor vi havde brugt Starlord, og kolben var fyldt godt ud, selvom det var lidt vådt. Vi havde et gennemsnit på 8.500 foderenheder på alle majsene sidste år, så det var et lidt tungt år, da vi normalt skal ligge omkring 12.000 foderenheder”, forklarer Casper Bjerregaard Worm.

Test på to jordtyper

Sidste år havde den sydvestjyske planteavler Starlord på 30 hektar af sin majsmark.

”Vi placerede den i to marker og med to forskellige jordtyper, så vi kunne se hvordan den klarede sig”, lyder det.

Trods udfordringer i 2024 er Casper Bjerregaard Worm tilfreds med sorten, der også viste gode resultater i stalden hos køerne, som præsterede godt.

Forventningerne er høje

I år har Casper Bjerregaard Worm derfor valgt at øge brugen af Starlord, som i år er på 50-60 hektar af hans jord, og forventningerne er endnu højere.

”Starlord er blandt de bedste inden for kernemajs, og de marker vi har i år, står jævnt over hele marken. Den står tæt i marken og kolberne ser gode ud. Jeg kan allerede nu se, at det bliver bedre end sidste år”, siger han og tilføjer:

”Det er svært at sige, hvad udbyttet bliver, men jeg tror, at udbyttet bliver over middel, altså mere end 12.000 foderenheder, så i år er et godt majs-år”.

En klar anbefaling til andre

Da Casper Bjerregaard Worm først omlagde fra økologi til konventionelt landbrug sidste år, har han stadig svært ved at sætte konkret tal på normalen at sit udbytte på markerne. De første resultater samt forventningerne til Starlord i år gør dog, at han ikke er sen til at anbefale den til andre.

”Jeg er godt tilfreds med Starlord og vil gerne anbefale den til andre. Den laver gode kolber og gør det fint til det forbrug jeg skal have”, siger han.

 
                             

Mindre bøvl - mindre spild - større udbytte Grovfodermøder Kunderne siger... Ensileringsmidler Foder Folie Vitaminer og mineraler majssorter Mindre bøvl - mindre spild - større udbytte

Se på kundeportalen
Kvægprodukter på kundeportalen