Allerede inden den nye malkeko bliver født begynder dannelsen af den fremtidige malkeko. En optimal fodring af den højdrægtige ko giver næring til tiltagende fostervækst, et bedre kælvningsforløb, samt råmælk af bedre kvalitet.
Da kalven fødes uden antistoffer mod det omgivende miljø, og derfor er meget sårbar overfor bakterier, er det ekstremt vigtigt, at kalven optager råmælk (kolostrum) af god kvalitet hurtigst muligt efter kælvning. En stor dansk undersøgelse har vist, at mere end 75% af malkekvægsbedrifterne har alt for mange kalve, der ikke optager tilstrækkeligt med antistoffer i råmælken. Kalvens evne til at optage antistofferne falder markant, fra fødselstidspunktet og 24 timer frem, og kvaliteten af råmælk har afgørende indflydelse på resten af kalvens liv.
Anbefalingerne er, at kalvene bør fodres med en stor mælkemængde indtil de er 4 uger, og herefter kan de nedtrappes langsomt. Den anbefalede tildeling er 8 liter pr. dag, da dette har vist sig mest optimalt i forhold til tilvækst og sundhed. Et godt mål for om starten på opvæksten lykkes er, at kviekalven har fordoblet sin fødselsvægt på dag 56 efter fødslen.
Allerede fra 1 leveuge skal man begynde at tilbyde kalven en kalveblanding efter ædelyst samt fint hø/wraphø, så man får stimuleret en god og tidlig udvikling af vompapillerne, og dermed en optimal og hurtig udvikling af drøvtyggerfunktionen. Om end protein er vigtigt for kalvens vækst og sundhed, så skal en kalveblanding også indeholde en god andel korn, idet korn hovedsageligt forgæres til smør- og propionsyre, som stimulerer vompapilerne kraftigst.
Kvierne bliver som regel prioriteret noget efter malkekøerne. Den logiske forklaring på dette er selvfølgelig, at køerne står for indtjeningen, mens en kvie blot er en pengebinding indtil de kælver ind ved 23-24 måneder for en stor race og 21- 22 måneder for Jersey. Kvier er ofte en buffer for grovfoder af lavere kvalitet, og der kan gå sport i at sænke fremstillingsprisen på opdræt. Dog er det her kimen til den fremtidige malkeko lægges, og sygdomme og mistrivsel i tiden som kvie har afgørende betydning for holdbarheden hos den fremtidige malkeko. Der er en sammenhæng mellem tilvæksten som kvie, og mælkeydelsen når den kælver ind, samt i de senere laktationer.
Efter fravænning fodres kvierne traditionelt med en grovfoderbaseret TMR-ration, hvor sammensætningen varierer efter kviernes størrelse, samt kvaliteten af grovfoderet. Her vil man typisk supplere med en god mineralblanding samt kraftfoder. I disse systemer har man ofte et godt øje på kvierne, og så længe de ikke fodres med et forrådnet toplag fra ensilagestakken, har man en god mulighed for at opnå tilstrækkelig vækst til, at de kan insemineres, når de er mellem 14 og 15 måneder. Set ud fra et overlevelsesperspektiv er den optimale kælvningsalder 22-24 måneder for Jersey og ca. 24 måneder for Holstein. En undersøgelse fra SEGES har vist, at en fjerdedel af de danske 1.-kalvskøer dør eller slagtes, før de når at kælve anden gang. Det er især kvier, der kælver meget gamle (over 27 måneder) som er i størst risiko for at dø lige efter kælvning. For Holstein gælder det dog også kvier, der kælver meget unge (under 22 måneder).
Mange kvier kommer på græs, og det kan være et godt og billigere alternativ for fodring af ungdyr for konventionelle mælkeproducenter, og det er en selvfølge for økologer. Dog er det her meget vigtigt, at dyrene kommer retur fra græsningsarealerne i den rigtige foderstand, og ikke har fået nogle knæk i løbet af sommeren/efteråret. Løsningen kan være forholdsvis simpel, nemlig at være klar til at skifte græsningsarealerne ud efter kvalitet. Dette vil også være en god strategi i forhold til at forebygge parasitter ved dyrene. Et højt parasittryk har stor indflydelse på tilvækst og trivsel. Rotation af folde samt en strategi mod parasitter er meget vigtigt for dyr på græs. Desuden kan tilskudsfodring på marken være en mulighed for at kontrollere tilvæksten og supplere ungdyrene. Det kan gøres både med en TMR-ration eller via opstilling af kraftfoderstationer. Især i efteråret er det aktuelt med supplerende fodring, idet græsset bliver mere tungt fordøjeligt. Der er en økonomisk gevinst i at få eventuelt magre dyr tilbage på stald i efteråret, for at kompensere for den tabte tilvækst, så kælvningsalderen ikke stiger.
(Fra Landbrugsinfo)
Der findes ingen minimumsnorm for fedtsyrer til ungdyr (kvier, stude, slagtekalve og ungtyre), men maksimumanbefalingen er 45 g/kg TS. Generelt anbefales en maksimal vombelastning på 0,6 til kvier.
Litteratur:
Danske kalve har alt for dårligt immunforsvar (landbrugsinfo.dk)
Undgå ungdyr, der ser trælse ud efter afgræsningssæsonen (LandbrugsAvisen)
DCArapport060.pdf (au.dk)
Kvier behøver ikke grovfoder (LandbrugsAvisen)
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer (landbrugsinfo.dk)
Strategies to improve the efficiency and profitability of heifer raising (EBSCOhost)
kvægNYT nr. 02 - 2021 (landbrugsinfo.dk)