Kontakt os
Foder / Kvæg / Foderadditiver

Foderadditiver - Tilsætningsstoffer der skaber merværdi for bedriften

I samarbejde med Vilofoss har vi mulighed for at tilsætte forskellige foderadditiver til foderrationen og med disse løse fodringsmæssige udfordringer.

Foderadditiver kan samlet defineres som en produktgruppe, som dyrene ikke har et essentielt behov for, men hvor der ved tilsætning kan opnås et positivt respons. Ofte vil disse foderadditiver kunne afhjælpe en eller flere konkrete problemstillinger i relation til fodringen.

Foderadditiver er meget specifikke i deres virkning. Der er således både produkter, som kan facilitere en endnu bedre udnyttelse af tilførte næringsstoffer, men også produkter, som kan afhjælpe akut opståede problemer i besætningen.

Uanset hvilket foderadditiv vi bringer i spil i den konkrete situation, så er målet altid at skabe merværdi på bedriftsniveau.

Alle anvendte tilsætningsstoffer er underlagt EU-forordningen om fodertilsætningsstoffer, hvilket blandt andet betyder, at et additiv skal:

  • Påvirke foderstoffers egenskaber positivt
  • Påvirke animalske produkters egenskaber positivt
  • Opfylde dyrs ernæringsbehov
  • Påvirke den animalske produktions miljøvirkninger positivt
  • Påvirke animalsk produktion, ydelse og velfærd positivt, især ved at påvirke tarmfloraen eller fordøjeligheden af foderstoffer, eller
  • Have coccidiostatisk eller histomonostatisk virkning

For at opnå denne godkendelse, ligger der således en videnskabelig og dermed veldokumenteret effekt bag hvert enkelt produkt.

I DLG og Vilofoss arbejder vi tæt sammen om både brugen og eventuelle praktiske afprøvninger af disse produkter, hvilket betyder, at vi kan supplere produkterne med både fagligt og praktisk kendskab til virkning og effekt. Vi står således klar til at levere den faglige viden, der er med til at sikre det bedste valg og efterfølgende korrekte anvendelse af foderadditiver.

Læs mere om ProtiSpar-blandingerne, der indeholder ProtiSpar® – et alternativt, men effektivt fodertilskud til optimering af malkekvægs proteinforsyning både i økologisk og non-GM-fodringen. Med ProtiSpar-blandingerne kan du sænke foderomkostningerne uden at sænke ydelsen.

Læs mere om Easy-X Plus, der har et højt indhold af X-Zelit®, der blandt andet reducerer risikoen for mælkefeber.

Find din kvægkonsulent Kontakt kundecenter
Se på kundeportalen
Kvægprodukter på kundeportalen