Fokus på Marken nr. 30 - 17. september 2025
Landsforsøgene i rug er nu gjort op med 8 godkendte forsøg. Årets højest ydende rug blev SU Hemming med fht. 108 efterfulgt af SU Fenn med fht. 107. Udbytteniveauet har været højt i år, hvor der er høstet 10,8 tons/ha i gennemsnit i målesortsblandningen. Resultater for de sorter, vi tilbyder, kan ses i tabellen.
SU Hemming nyhed fra nyeste generation af hybrider fra Saaten Union. Sorten har et meget højt udbyttepotentiale og er også topscorer i årets Landsforsøg. Med SU Hemming får du en stærk brunrustresistens. SU Hemming egner sig både til brød- og foderproduktion. Erfaringer viser at SU Hemming er særlig stærk på dyrkning på lettere jordtyper.
SU Fenn endnu en ny sort med højt udbyttepotentiale, som den også har bevist i årets Landsforsøg. SU Fenn er velegnet til såvel brød- som foderproduktion. SU Fenn har en meget stærk resistenspakke mod sygdomme. Erfaringer viser at SU Fenn udmærker sig ved dyrkning på stærkere jordtyper.
SU Karlsson: Udmærker sig ved at have et langt strå, men med en rigtig god stråstyrke. SU Karlsson er derfor et oplagt valg som brødrugsort, og den har tilmed et højt proteinindhold i kernen.
SU Jelling: Har et stærkt strå og en god sundhed. Sorten er velegnet til både foder- og brødrug.
KWS Igor: Er en højt ydende foderrugsort, med en generel god sundhed og middel stråstyrke, hvor vækstregulering planlægges ind i dyrkningen. Vær opmærksom på brunrust i dyrkningen.
KWS Tayo: Det velkendte valg til brødrug. Den har en kompakt vækst i efteråret som gør, at sorten også er velegnet til tidlig såning.
BlueN er blevet afprøvet i 17 demoforsøg i Danmark høstet i 2023-2025 og viser et merudbytte i gennemsnit på 176 kg/ha. Ved en rapspris på 3,37 kr./kg svarer dette til 593 kr./ha og et netto merudbytte på 340-370 kr./ha.
Det højeste danske merudbytte i 2024 var 727 kg, hvilket ligner det tal, der blev opnået i svenske storskalaforsøg på 742 kg/ha. I år viser de danske resultater ikke helt de høje tal, men 2024 var et år, hvor en del kvælstof gik tabt på grund af meget nedbør. I år har vi haft en meget god kvælstofeffektivitet og dermed en lidt mindre effekt af BlueN.
Der er dog i de fleste tilfælde ganske god økonomi i at anvende BlueN i efteråret i rapsen.
Biostimulanten BlueN indeholder en bakteriestamme, som koloniseres i afgrødens blade og som derefter optager kvælstof fra luften og omdanner det til plantetilgængelige kvælstofforbindelser, som planten kan udnytte.
BlueN anbefales i en lang række afgrøder herunder også vinterraps. Blue N anvendes i vinterraps i efteråret fra rapsen har 4 blade og kan anvendes hele efteråret så længe dagstemperaturen er ≥ 10 °C.
Vi anbefaler derfor
- 333 g BlueN pr. ha udsprøjtes, når rapsen har ≥ 4 blade.
Der anvendes 100-250 l vand pr. ha.
Med en optimal etablering af BlueN i vinterrapsen om efteråret vil bakterien være klar til at bidrage med kvælstof fra luften til planten, når det bliver forår. Succesfuld etablering af BlueN kan forventes, hvis 20% af bladmassen er intakt efter vinteren.
I forsøg udført med 200 l vand pr. ha kan BlueN blandes med Lamdex, Agil 100 EC, Mavrik, Kaiso Sorbie og bor m.fl. Læs hele listen her:
Læs mere om BlueN i vinterraps.
Husk, at BlueN kan også bruges til økologisk jordbrug.
Marker med tidlig såning, et højt plantetal samt meget kraftige marker bør vækstreguleres inden rapsen bliver for stor. Vækstreguleringen sikrer, at vækstpunktet i rapsen holdes ved jorden, hvorved rapsen bliver mere kompakt og hovedskuddet er mindre udsat for frostskade.
Billedet er fra om foråret i Sverige, hvor der er behandlet med Caryx til højre.
Hvornår er det aktuelt at vækstregulere vinterraps?
- Ved tidlig såning
- Et højt plantetal
- En stor mængde af lettilgængeligt kvælstof i jorden
Den hyppigste årsag til at rapsen strækker sig er for tæt såning. Raps er følsom overfor ukrudtskonkurrence og det gælder også, hvis den konkurrerer med sig selv om pladsen. Rapsen vil strække sig, hvis plantebestanden er for tæt og vil sandsynligvis hæve vækstpunktet. Det er derfor, at vi anbefaler at holde en fornuftig plantebestand med 30-35 planter pr. m2 og max 25-30 planter pr. m2, hvis der sås på rækker.
Rapsen bør opnå 500-550 graddage inden det bliver vinter, hvilket sikres ved tidlig såning. Raps der blev sået 12. august 2025, har formentlig opnået 500 graddage i midten af september. Det er i sig selv rigtig godt med kraftige planter, men har du samtidig sået tidligt, indebærer det en risiko for, at rapsen kan strække sit hovedskud inden vinteren.
Raps skal have gødning om efteråret - gerne 40-60 kg N pr. ha. Er der gødsket med en større mængde lettilgængeligt kvælstof, bør du ligeledes overveje at vækstregulere.
Planlæg en tidlig vækstregulering, hvis din raps er udfordret af en af ovenstående tre faktorer. En tidlig vækstregulering er langt mere effektiv end hvis vækstregulering foretages efter rapsen er begyndt at strække sig.
I år er mange rapsmarker spiret af to omgange på grund af et tørt såbed. Hvis der er store mængder af små nyfremspirede raps (se foto), bør man passe på dem og afvente til de får 3 blade før der vækstreguleres.
Vi anbefaler
- 0,5-0,7 liter Caryx pr ha når rapsen har 3-5 løvblade
Den højeste dosering af Caryx anvendes når rapsen har 5 blade.
Husk, at vækstreguleringsmidler ikke kan blandes med Belkar.
Raps kan få virussen rapsrødsot, som overføres via ferskenbladlus i efteråret. Ligesom for havrerødsot i korn, er sygdommen mest udbredt ved tidlig såning, i milde områder og i lune efterår.
I England er der dokumenteret udbyttetab på op til 26 % ved kraftige angreb, mens danske forsøg fortsat har vist ingen eller kun meget små og ikke statistisk sikre merudbytter for bekæmpelse – også selvom der var mange ferskenbladlus.
Symptomer på rapsrødsot ses ofte først til foråret når rapsen strækker sig, men der er ikke altid noget at se. Symptomerne er rødlige, violette blade og gulfarvning mellem nerverne. Disse symptomer kan dog også være tegn på næringsstofmangel eller stress forårsaget af for eksempel dårlig jordstruktur.
Der findes ingen behandlingsmuligheder for at bekæmpe ferskenbladlus med insekticider, men heldigvis har forædlingen af rapssorter medført at flere og flere sorter nu bærer et resistensgen mod rapsrødsot, og sorten er herved tolerant overfor rapsrødsot. Resistensgenet findes i vores sorter Blackberry, LG Adapt, LG Adeline, LG Adrenalin, PT322, Genios, samt DK Plener og det betyder, at disse sorter har en vis tolerance overfor infektion med rapsrødsot.
Havrerødsot - opdager man altid først når det er for sent.
Derfor vær særlig opmærksom på angreb af bladlus når du har sået tidligt, og i alle marker når vi har et mildt efterår, der som bekendt øger forekomsten af bladlus.
Havrerødsot er en virus der overføres til vintersæden fra bladlus om efteråret. Mest følsom for udbyttetab ved angreb af havrerødsot er vintersædsarterne i rækkefølgen: vinterbyg, vinterhvede, rug, vintertriticale. Den største risiko for bladlusangreb er ved tidlig såning og i et mildt efterår. Bladlusene bærer kun virus, hvis de har suget på en smittet plante i 2-3 dage. Hvis forfrugten er en græsmark, der er pløjet ned lige før såning, øges smitterisikoen, og her skal du være ekstra opmærksom. Følgende faktorer øger risikoen for smitte med havrerødsot i prioriteret rækkefølge:
- Mange bladlus i marken
- Tidlig såning
- Tidligere erfaring for kraftige angreb af havrerødsot
- Mild lokalitet
- Grøn bro ikke brudt
- Mildt efterår
Syngenta har udviklet en applikation til din smartphone, SYNGENTA PORTAL, hvor igennem du finder værktøjet BYDV Assist. Her kan du indtaste lokalitet, sådato og fremspiringsdato, hvorefter du vil modtage en mail med hvornår der forventes angreb af bladlus i den pågældende mark.
Hvis mere end 2-3 pct. af planterne er angrebet af bladlus, anbefaler vi bekæmpelse:
- 0,2 kg Lamdex pr. ha i stadie 9-12
- 0,1 kg Kaiso Sorbie pr. ha må anvendes efter stadie 12, hvilket ofte er aktuelt.
- 0,15 l Mavrik pr. ha fra st. 10, max 1 behandling i efteråret.
Der kan ved tidlig såning og mildt efterår være behov for to gange bekæmpelse. Lamdex og Mavrik må bruges op tre gange pr. vækstsæson, Mavrik dog kun en gang i efteråret, mens Kaiso Sorbie kun må anvendes en gang pr. vækstsæson.
Husk at vinterbygsorten SY Zoomba er resistent overfor havrerødsot og derfor ikke behøver lusebekæmpelse i efteråret.
Bygfluer – ses hyppigt, men er sjældent et problem i vintersæd
Symptomerne på angreb af bygfluelarver er fortykkede porrelignende skud i din vintersæd (se foto). Bygfluer har to generationer om året. Bygfluerne kommer typisk fra forårsgenerationen i vårhveden, og flyver over i vintersæden og lægger æg i september, og etablerer efterårsgenerationen. Alle vintersædsarter kan angribes. Erfaringen er, at tidligt såede marker er mest udsat for angreb.
Hvis din vintersæd er nabomark til, eller efterfølger en vårhvedemark, som var hårdt angrebet af bygfluer i 2025, kan vi anbefale bekæmpelse i stadie 11-12 med 0,2 kg Lamdex pr. ha. Lamdex har en ”godkendelse til mindre anvendelse” mod bygfluer i vintersæd én gang i september/oktober.
Fritfluer – de er svære at forebygge
Fritfluer kan skade den nyfremspirede vintersæd ved, at larverne gnaver hjerteskuddet på planten over, og så holder planen op med at gro (se foto).
En kraftig angrebet mark vil fremstå med bare pletter og striber når man ser ud over den, typisk følger de bare striber halerne efter mejetærskeren, hvor fritfluerne har gennemlevet en generation i spildkornet.
Den bedste forebyggelse er derfor at ”bryde den grønne bro” ved at holde stubmarken sort fra høst til såning af ny afgrøde.
Æglægningen kan ske både i spildkorn og græs i 1,5-2 bladsstadiet. Fritfluer har en generation på 3-4 uger. Tidlig sået vintersæd er oftest udsat for angreb af fritfluer, men for eksempel kan kulde og regn forsinke flyvningen, så også senere sået vintersæd kan angribes.
Der findes i praksis ingen effektiv kemisk bekæmpelsesmulighed, da bekæmpelse skal ske på de voksne fluer, og her er det svært at ramme dem på det rigtige tidspunkt. Derfor anbefales en forebyggende sprøjtning generelt ikke. Når larverne er inde i stænglerne af de små kornplanter, er de umulige at bekæmpe.
Aksløberens larve – er blevet mere almindelig
Der er de senere år set angreb af aksløberens larve både efterår og forår. Billen lægger æg i august-september i stubmarkernes vegetation, græs eller direkte i den ny såede vintersæd. Risikoen for angreb er størst i frøgræs- og vintersædstætte sædskifter, og sker ofte i de samme områder, da hverken bille eller larve er særlig mobile. Varmt og tørt efterårsvejr fremmer angreb.
Lamdex er ”godkendt til mindre anvendelse” med
- 0,2 kg Lamdex pr. ha 1 gang i stadie 11-12
Lamdex virker ved at larverne spiser de behandlede blade, men forvent ikke en særlig stor effekt af en kemisk behandling.
Løvsnudebillelarver forebygges ved sen såning
Løvsnudebillelarver kan angribe vintersæd, hvis den dyrkes efter angrebet græs. De kan ikke bekæmpes kemisk, så de skal forebygges ved sen såning, typisk fra 1.oktober, samt tromling, da billerne ikke kan lide fast jord.
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P
