Fokus på Marken nr. 13 - 6. maj 2026

Aktuelt nyt

Bladrandbiller i ærter, hestebønner og kløverudlæg

Svampebekæmpelse i vårsæd

Vækstregulering af vårsæd

Bekæmp tokimbladet rodukrudt i maj i vårsæd

Hold øje med skadedyr i kornet

Sen vækstregulering i vintersæden

Aktuelt nyt

I vinterhvedesorter, der kun er beskyttet af resistentgenet YR15, ses lige nu angreb af gulrust. I vinterhvede marker med høj modtagelighed for gulrust anbefaler vi at køre en T1 sprøjtning i st. 33 med 0,3 l Profound + 0,3 l Orius Gold pr. ha.

De første rapsmarkerne begynder nu at blive gule hen over landet, men i meget forskellige tempo. Svampebekæmpelse er aktuelt når første kronblad falder (se foto). Vi anbefaler i st. 65: 0,35 Pictor Active + 0,35 l Propulse SE 250 + 0,2 l Contact pr. ha. - Læs mere her. Husk at se efter skulpesnudebiller inden behandling, skadestærskelen er 1-2 biller pr. plante, som behandles med 0,3 kg Lamdex pr. ha.

Bemærk at Propulse SE 250 har et afstandskrav på 5 m fra offentlig vej og Pictor Active har 2 m afstandskrav til offentlig vej.

Bladrandbiller i ærter, hestebønner og kløverudlæg

Allerede når ærter, hestebønner og kløverudlæg spirer frem er det tid til at holde øje med om bladrandbillerne napper i dem. Det er let at få øje på, da de laver nogle karakteristiske ”billetklip” i bladkanten på bælgplanter og kløver – som på fotoet af hestebønner til højre. 

Bladrandbillernes bid i bladkanten hæmmer plantens vækst en smule, men det største problem kommer senere, da bladrandbillens larver lever under jorden, hvor de gnaver i og ødelægger de N-fikserende rodknolde. 

Støder marken op til et areal, hvor der sidste år var bælgplanter eller kløver, så bør arealet prioriteres ekstra under markbesøgene.   

Den vejledende bekæmpelsestærskel i ærter og hestebønner er 1 gnav pr plante i gennemsnit i de tidlige vækststadier. I en tør periode er skadetærsklen højere, da mange æg og larver vil dø. Tærsklen er også højere, når planterne er i god vækst. I kløverudlæg er skadetærsklen 20 % angrebne planter, medmindre det er en kraftig udviklet kløvermark, hvor bekæmpelse ikke skønnes nødvendig.  

I ærter, hestebønner kan bladrandbillerne bekæmpes med:  

• 0,2 kg Lamdex pr ha

I udlæg af kløvergræs og lucerne findes der en godkendelse på Lamdex til mindre anvendelse, den gælder dog først efter høst af dæksæden:

• 0,3 kg Lamdex pr. ha.

I kløver (markfrø) til frøproduktion findes der en godkendelse på Lamdex til mindre anvendelse:

• 0,2 kg Lamdex pr. ha.

Svampebekæmpelse i vårsæd

Merudbyttet for svampebekæmpelse i vårsæd ligger de fleste år på 5-15 hkg pr. ha, mest i vårbyg og lidt mindre i havre og vårhvede. Det er derfor vigtigt at holde vårsæden fri for svampesygdomme.

Vårbyg: de vigtigste sygdomme er skoldplet, bygbladplet og bygrust. Generelt er angrebene værst i fugtigt og lunt vejr. I maltbyg kan sygdomme ud over udbyttetab også forringe kvaliteten i form af ringere sortering og fusariumangreb og derfor anbefales to svampesprøjtninger. Alle DLG´s vårbygsorter har mlo-resistens mod meldug.

Havre: de vigtigste sygdomme er meldug og havrebladplet.

Vårhvede: den vigtigste sygdom er septoria, mens meldug og brunrust er knap så alvorlige.

Første sæson med Profound og sidste sæson med Propulse SE 250

Profound indeholder 250 g prothioconazol pr. l. Propulse SE 250 er meget effektiv mod de fleste sygdomme. Mod rust er Comet Pro og Orius Gold mere effektive end Propulse SE 250 og Profound, se effekttabellen nedenfor. Derfor anbefaler vi, at Comet Pro og/eller Orius Gold indgår som blandingspartner ved skridningen og herved er din afgrøde dækket godt ind.

Svampemidlernes effekt mod de vigtigste svampesygdomme i vårsæd

* = svag effekt, ***** = meget god effekt. Kilde: Seges

Profound + Orius Gold er vores foretrukne løsning i stadie 30-32. Hvis du har Proline Xpert EC 240 på lager, kan du også bruge denne. Propulse SE 250 må ikke længere sælges og 2026 er sidste sæson den må bruges. De fleste har købt Propulse SE 250 til denne sæson, og Propulse SE 250 + Comet Pro er vores foretrukne løsning i alle vårsædsarter til svampebekæmpelsen omkring skridning. Hvis du ikke har Propulse SE 250 på dit lager, anbefaler vi, at du i stedet bruger en blanding af Profound, Orius Gold og Comet Pro ved skridning. I meget tørre år kan dosis reduceres.

Svampestrategi i vårsæd

*st. 30-32 i vårbyg, 30-35 behandling i vårhvede og havre.

Vækstregulering af vårsæd

Det er altid vigtigt at holde afgrøden stående helt til høst. Det sikrer det højeste udbytte, den bedste kvalitet og den nemmeste høst. Husk at du ikke bør vækstregulere tørkestressede afgrøder.

Vårbyg: Det er vigtigt at undgå både lejesæd og nedknækning af aks og strå. Generelt har DLG´s sorter gode stråegenskaber og lav tendens til lejesæd, og behovet for en decideret vækstregulering er ikke stor. Men i kraftige afgrøder i fugtige vækstsæsoner er det en fornuftig forsikring at vækstregulere i strækningsvæksten. Nedknækning af aks og strå er sjældent et problem, hvis der høstes til tiden. Men ved overmodenhed og ustadigt høstvejr kan navnlig Austen og CB Navis have udfordringer med nedknækning af strå, mens Blixen, CB Score og Laureate kan have udfordringer med aksnedknækning. Se karakterer i tabellen nedenfor. Laureate har de sidste par år i både praksis og forsøg vist sig at have fornuftige strå- og aksegenskaber. Alligevel anbefaler vi ud fra et forsigtighedsprincip at vækstregulere Laureate ved skridning med Cerone. Det gælder også andre sorter med høje karakterer for nedknækning.

Vårbygsorternes strå og aksegenskaber

*Karakter 0-10, 0 er bedst. **Forsøgsdata fra 2024 og 2025. ***DLG Barley Mix består af sorterne Austen, Blixen og Sartre, og karaktererne er et gennemsnit af de tre sorter.

Havre har en kraftig vækst, og kan ved god vandforsyning risikere at gå i leje. Caledon og Scotty er lidt mere langstråede end Dominik og Lion. Caledon og Scotty bør vækstreguleres, hvis de ikke er til grynhavre. Husk at grynhavre ikke må vækstreguleres.

Vårhvede er normalt en stråstiv og lidt tynd afgrøde, så vækstregulering er sjældent nødvendigt. Husk at brødhvede ikke må vækstreguleres.

For alle tre arter gælder, at der normalt kun skal sprøjtes med et middel i strækningsvæksten. Så enten vælger du at sprøjte med Moddevo tidligt, eller du vælger at sprøjte lidt senere med Sonis, Terpal eller Medax Top, jævnfør tabellen nedenfor.

Forslag til vækstregulering i vårsæd

Bekæmp tokimbladet rodukrudt i maj i vårsæd

Rodukrudt er kendetegnet ved fortrinsvis at spire fra rodudløbere fra større dybde end frøukrudt. Rodukrudt fremspirer normalt i løbet af maj måned. Sprøjtningen skal finde sted, når de fleste skud er fremspiret meget og der er en stor bladmasse, som sprøjtemidlet kan optages i og derved transporteres ned i rødderne. Rodukrudt, der kan bekæmpes i vækstsæsonen, omfatter bl.a. agertidsler, agersvinemælk, agerpadderok og grå bynke. Kvik er jo nok det mest udbredte rodukrudt vi har, men det kan ikke bekæmpes i vækstsæsonen i vårsæd. Husk, at ved brug af Mustang Forte er der restriktioner i efterfølgende afgrøde og halmanvendelse. Hvis du vælger en ”MCPA-løsning” vil det ofte være fornuftigt at foretage en tidlig sprøjtning mod arter som burresnerre, kamille og pileurter. Læs mere her.

Forslag til bekæmpelse af tokimbladet rodukrudt i vårsæd

Ovenstående løsninger slår rodukrudtet ned, så det ikke generer afgrøden af betydning. En mere længerevarende kontrol af rodukrudt kan opnås ved pletsprøjtning med glyphosat før høst af foderkorn eller sprøjtning med glyphosat i stub efter høst.

Hold øje med skadedyr i kornet

I juni er det tid at holde øje med angreb af bladlus i kornet, men også kornbladbillens larve kan gøre skade i vårsæd. I vårhvede skal fokus være på bygfluen.

Bekæmpelsesmuligheder af de mest udbredte skadedyr i korn om sommeren

Bladlus angriber mest i vinterhvede og alle vårsædsarter. Det er sjældent, at de øvrige vintersædsarter angribes af bladlus. I vinterhvede er det mest kornbladlusen, der angriber, mens der i vårsæd mest forekommer havrebladlus. Skadetærskelmæssigt og bekæmpelsesmæssigt er der ikke forskel på bladlusarterne. Bladlusangreb er værst i varme forår/somre. Skadetærsklen varierer bl.a. efter angrebstidspunkt. Ved tidlige angreb omkring skridning i vårbyg og havre, hvor der alligevel sprøjtes, er skadetærsklen omkring 10-20 pct. angrebne planter.  Det samme gælder i vinterhvede omkring blomstring. Navnlig i vårsæd skal sprøjteteknikken indrettes, så sprøjtevæsken kommer ned til bladlusene, som sidder tæt på stråbasis i varmt og tørt vejr. I tætte afgrøder og hvis bladlusene sidder i bunden af afgrøden, kan du med fordel vælge Pirimor 500 WG, da den har dampvirkning.

Kornbladbillens larve angriber normalt kun i vårsæd. Angrebene og skaderne er generelt værst i de varme og tørre forår, da regn kan skylle larverne af, når de er små. Skadetærsklen er 0,5-1,0 larve pr. aksbærende strå i strækningsvæksten.

Bygfluer kan angribe vårhvede alvorligt, og en bekæmpelse er ofte nødvendig i denne afgrøde. Tidlig såning af vårhveden reducerer angrebene. Bekæmpelse foretages ved 300 graddage med basis 4,5 ^oC., men du kan også finde bygfluerne i marken. Normalt varsles bekæmpelse medio-ultimo maj. Det er de voksne fluer, der skal rammes.

Hvedegalmyg: Den orangegule hvedegalmyg angriber vinterhveden omkring skridning og frem til blomstring. Hvedegalmyg er værst i 2. årshvede og hvor der dyrkes meget hvede. Myggene flyver og lægger æg om aftenen, når det er lunt og stille vejr. Angrebsgraden kan ses i registreringsnettet og registreres ved hjælp af feromonfælder. Vinterhvedesorterne Bohr, Champion, DLG Wheat Mix Everest, Guinness, Heerup, LG Initial og LG Kermit er resistente overfor den orangegule hvedegalmyg, så i størstedelen af vinterhvedearealet er bekæmpelse ikke aktuel.  

Trips kan suge på stråene under den øverste bladskede i rug og vinterbyg, men der er sjældent angreb af betydning, og bekæmpelse er normalt ikke påkrævet. Skadetærsklen er 0,5-1,0 trips pr. strå lige før skridning.  

Sen vækstregulering i vintersæden

Året har budt på meget kulde indtil maj måned. Væksten i afgrøderne har derfor til dato været meget rolig og balanceret. Der er dog kommet fart på væksten nu, i takt med, at nattefrosten (næsten) har sluppet sit tag og dagtemperaturerne er steget. Det er derfor god timing at overveje om dine marker er tilstrækkeligt vækstreguleret, eller om der er behov for en opfølgning.

Læs mere om valg af midler til de enkelte afgrøder her.

Bemærk at dele af landet har forøget risiko for tørke, hvilket ikke harmonerer godt med at vækstregulere, da stressede planter ikke tåler vækstregulering. Tjek dit lokalområde i tørkeindekset, her fra den 4. maj 2026:

Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P