Kontakt os
Marken / Faglig viden / Fokus på Marken

Fokus på Marken nr. 3 - 25. februar 2026

Aktuelt nyt

DFF i vårbyg og vårhvede lige efter såning

Etablering af vårafgrøder

Gødskning af vårafgrøder

Husk bor til vinterrapsen

Skal vinterrapsen vækstreguleres i år?

Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps

Hold øje med lys bladplet i vinterrapsen

Ukrudtsbekæmpelse i roer før fremspiring

Nyt sortiment af efterafgrøder, brak- og blomsterblandinger

 

Aktuelt nyt

Der er kommet en ny registrering af insektmidlet Acetamiprid (Mospilan), som nu hedder Mospilan 20 SG. Mospilan 20 SG er bl.a. godkendt til kartofler mod cikader (0,15-0,25 kg/ha) og coloradobiller (0,06 kg/ha), spinat, kløver og æbler, se etiketten for yderligere oplysninger. Mospilan 20 SG må også anvendes i vår-og vinterraps samt korsblomstrede markfrøafgrøder mod glimmerbøsser (0,2 kg/ha). Har du Mospilan SG stående med den gamle etikette skal det anvendes inden 01-10-2026.

Husk at der forskel på hvor mange gange du må bruge glyphosat i én sæson. Etiketteteksten er afgørende for antal gange du må bruge glyphosat i løbet af én sæson. For nogle produkter står der på etiketten, at glyphosat kun må anvendes én gang pr vækstår og teksten er skrevet ovenover tabellen for anvendelsesområder. Dette er gældende for Glypper Go, se nedenfor:

Ved andre produkter må man anvende glyphosat flere gange pr vækstsæson, da antallet af anvendelser er skrevet ved det enkelte anvendelsesområde inde i tabellen, dette er gældende for Glyphomax 480 HL, se nedenfor:

Læs derfor altid etiketten og tjek dosis samt antal gange du må bruge det enkelte produkt.

 

DFF i vårbyg og vårhvede lige efter såning

DFF og andre diflufenican-holdige produkter tilhører en gruppe af plantebeskyttelsesmidler, der under nedbrydning kan danne TFA. TFA er svært nedbrydeligt og kan udvaskes til grundvandet. De kaldes også PFAS-midler. Alle PFAS-midler er derfor under udfasning. DFF må ikke sælges efter den 28. februar 2026, og må hverken anvendes eller opbevares efter den 30. november 2026. Det er derfor sidste sæson, hvor du kan anvende DFF. Så sørg for at dit lager bliver brugt på forsvarlig måde her i foråret og efteråret 2026. 

DFF er et jordmiddel og har den største effekt ved udbringning på fugtig jord et par dage efter såning, når jorden har sat sig. Sprøjt forageren til sidst. En sprøjtning med DFF kan navnlig være interessant i frøgræssædskifter, hvor der ønskes effekt på enårig rapgræs, samt i strategier, hvor der indgår en sen sprøjtning med f.eks. Mustang Forte eller U46M. Der vil normalt være behov for at følge DFF op med brug af et bladherbicid. DFF har bedst effekt på arterne i tabellen nedenfor, men har også effekt på andre arter. DFF må ikke anvendes i havre.

Vi anbefaler

  • 0,1-0,15 l DFF pr. ha 2 dage efter såning, herved opnås den bedste effekt.

I marker med udlæg af alm. rajgræs, rødsvingel og strandsvingel skal udlægget være sået i mindst 1 cm. dybde, for at tåle ovenstående behandling. Småfrøede græsser sås ofte mere øverligt, og de tåler ikke DFF så godt og her skal DFF udelades eller bruges i lavere dosis. Brug af DFF i udlægsmarker bør du altid drøfte med din frøavlskonsulent.

Effekt af DFF som jordmiddel i vårbyg og vårhvede

Ukrudtsart

Procent effekt

0,06 l DFF pr. ha

0,12 l DFF pr. ha

Forglemmigej

73

94

Fuglegræs, også resistent

87

98

Hanekro

39

80

Hyrdetaske

96

99

Kamille, også resistent

73

94

Rapgræs enårig

10

40

Stedmoder, ager

90

98

Storkenæb

47

84

Tvetand

84

97

Valmue, korn, også resistent

34

76

Ærenpris

77

95

Kilde: Planteværn Online

 

Etablering af vårafgrøder

Såtidspunkt

Vårsæd skal generelt sås første gang i foråret, når jorden er tjenlig. I 2025 fik vi sået tidligt og mange opnåede topudbytter i vårafgrøderne. I 2024 erfarede vi, at selv en meget sen såning kan give et pænt udbytte, hvis resten af vækstsæsonen ellers er god. Vårhvede bør sås tidligt for at forebygge angreb af bygfluer, ligesom hestebønner bør sås tidligt, så høsten ikke bliver for sen. Korn spirer ved 2-3 °C, mens bælgfrø spirer ved 4-5 °C. Vårraps må ikke sås tidligt, da den er følsom for nattefrost, når den er spiret frem.

TKV

Tusindkornsvægten varierer fra parti til parti, og er i år for Laureate 48-55 g, hvilket er middelhøjt. TKV står altid på sækken.

Udsædsmængde

Udsædsmængden skal i korn tilpasses sådatoen. Jo senere såning, jo mindre tid har kornet til at buske sig, og dermed er det nødvendigt med et højere plantetal. Udsædsmængden skal også tilpasses tusindkornsvægten og arten. I maltbyg bør plantetallet ikke være for højt, da et højt plantetal giver lavere sortering. Vårhvede har en ringe buskningsevne, så her kræves et højt plantetal. Bælgsæd busker sig ikke, så for disse er udsædsmængden ikke afhængig af sådatoen. Udsædsmængden skal selvfølgelig for alle arter tilpasses såbedets beskaffenhed, og dermed den forventede markspireprocent. Hvor der skal etableres udlæg, vil det ofte være fornuftigt at reducere udsædsmængden i korn med 20-30 % for at give lys til udlægget. Ved tynd plantebestand, navnlig når der sås dæksæd på hver anden række, er risikoen for strånedknækning forøget. Sådanne udlægsmarker bør vækstreguleres og høstes tidligt.

Nettoudbyttet er relativt konstant omkring den optimale udsædsmængde. Det skal du forstå på den måde, at om du sår 10 kerner mere eller mindre pr. m2 betyder sjældent det store. Så når du skal i gang med såmaskinen, skal du udså hele den mængde såsæd du har, og samtidig få det til at række.

Såbed og sådybde

Frøene skal ned i fugtig jord og have god jordkontakt. Såning af korn i mere end 4 cm dybde vil ofte give udbyttetab. Ved storfrøede arter som ærter og hestebønner er det vigtigt at så dybt, da øverlig såning giver ringere etablering og lavere udbytte. Ved knoldet og tørt såbed kan en lidt dybere såning være formålstjenlig. Se anbefalet sådybde i tabellen nedenfor.

Tromling lige efter såning kan kun anbefales, hvis jorden er godt tør i overfladen. Tromling af fugtig jord og efterfølgende regn kan medføre sammenslemning og skorpedannelse med reduceret fremspiring til følge, samt iltmangel, der skader afgrøden.

Udsædsmængder og sådybde

Afgrøde

Ønsket* plantetal ved såning 1. april

Antal kerner sået pr. m2

TKV

g

Udsædsmængde, kg pr. ha

Kerner pr. m2 x TKV/100

Procent ændring i udsædsmængden for hver dag sådatoen ** afviger fra den 1. april

Sådybde i cm

Vårbyg

275

323

52

168

-1,0 - +1,5

3-4

Havre

300

353

40

145

-1,0 - +1,5

3

Vårhvede

400

471

41

193

-1,5 - +1,5

3

Vårraps

80

94

4

3,8

0

2

Ærter

60

71

240

170

0

5-6

Hestebønner

40

47

550

259

0

7-8

*Ved udregning af udsædsmængden er der regnet med 85 pct. markspiring.
Udregning af udsædsmængden beregnes på følgende måde: Antal kerner sået pr. m2 X TKV/100 = kg anbefalet udsæd pr. ha 1. april
**For hver dag, der sås tidligere end 1. april, skal udsædsmængden i korn reduceres med ca. 1,0 %, og for hver dag, der sås senere end 1. april, skal udsædsmængden i korn øges ca. 1,5 %.

 

Gødskning af vårafgrøder

Gødningen skal placeres ved såning

Den bedste næringsstofudnyttelse og det højeste udbytte opnås ved at placere alle næringsstoffer ved såning. De fleste store bedrifter har såudstyr, der kan klare dette. For at opretholde en høj såkapacitet vælger nogle bedrifter kun at placere omkring 300 kg gødning pr. ha, og så nedharve resten inden såning. Kvælstof og fosfor er de næringsstoffer, du får størst betaling for at placere ved såning. Her kan du f.eks. placere 300-400 kg Perfect Hvede NPK 13-5-13 eller YaraMila starter NPK 18-5-11 ved såning og nedharve den resterende kvælstofmængde i en NS-gødning inden såning.

Placering kan også foretages ved at lægge såsæd og gødning ned i den samme rille. Herved er næringsstofferne endnu tættere på de spirende planter. Dette kan give bedre optagelse af bl.a. fosfor, men kan også give svidninger af rødderne. Så den tilførte gødningsmængde bør ikke være over 300 kg gødning pr. ha, og må aldrig omfatte urea, da det svider rødderne. Placering og nedfældning har begge en forsurende effekt omkring rødderne, hvorved mangan og fosfor får en større tilgængelighed.

Nedfældning inden såning vil give et merudbytte på omkring 70 % i forhold til merudbyttet ved en placering 5 cm under og 5 cm ved siden af sårækken

Udspredning og nedharvning før såning er ikke optimalt, da gødningen ligger øverligt i jorden og rødderne gror nedad.

Opfyld afgrødens behov – det er der god økonomi i

Når du læser dette, skulle du gerne have købt alt din gødning til vækstsæsonen 2026 og herved er strategien lagt. På mange planteavlsbedrifter er det en udfordring, at jordens næringsstoftal er faldende, fordi der gennem årtier er bortført mere næring, end der er tilført. Her vil der være god økonomi i at tilføre alle de næringsstoffer, som afgrøden forventes at optage, så der ikke tæres yderligere på jordens næringsstofindhold. Kvælstofgødskning giver altid et stort nettomerudbytte, men vi ser nu også flere og flere tilfælde i praksis og forsøg, hvor tilførsel af de øvrige makronæringsstoffer giver høje merudbytter. Navnlig fosfortilførsel er blevet forsømt i mange år, hvilket også kan ses som lave fosfortal i mange marker. Hvor du sælger halm, bør du også have fokus på kaliumtilførsel. Alle afgrøder skal have svovl. Behovet for magnesium bør dækkes i magnesiumkalk eller en gødning med magnesium. Selvom bælgsæd ikke har kvælstofbehov, bør den tildeles de øvrige makronæringsstoffer.

Vejledende* gødningsanbefaling eller norm for udvalgte vårafgrøder

 

Anbefaling/Norm kg pr. ha, JB 1-9

Afgrøde

N

P

K

S

Mg

Vårbyg

120-140

22

50-70

10-15

7-10

Havre

110

23

70-90

10-15

7-10

Vårhvede

100-125

20

45-60

10-15

7-10

Ærter

0

27

50

10-20

10

Hestebønner

0

30

50

10-20

10

*Normen og det aktuelle gødningsbehov afhænger af mange forhold, bl.a. kvælstofprognosen, forfrugt, udbytteniveau, vejret og hvad afgrøden skal bruges til. Lovgivningen skal altid overholdes.

Afgrøder og kvælstofniveau

Kvælstofnormerne styrer, hvor meget kvælstof du må tilføre. Du kan i begrænset omfang styre proteinindholdet ved at ændre på tildelingstidspunktet. Maltbyg skal helst have et proteinindhold på 9,5-11,0 %. Du kender selv din jord og ved om, der er marker eller områder, som skal tilføres mere eller mindre kvælstof for at opnå det rette proteinniveau. Den største variation ligger normalt i årets vækstbetingelser og udbytteniveau. Til alle andre afgrøder end brødhvede anbefaler vi, at du tilfører hele gødningsmængden i forbindelse med såning. Selv sidst i maj er det umuligt, at forudsige udbyttet og dermed et eventuelt behov for sengødskning. Så delt gødskning til f.eks. maltbyg anbefales ikke. En undtagelse kan være alle afgrøder på vandet sandjord, hvor 2/3 af gødningen kan placeres ved såning og 1/3 udspredes i stadie 32-37 lige før en vanding.

Brødvårhvede har en kvælstofnorm der er 4-7 kg N pr. ha højere end til fodervårhvede. I brødhvede anbefales det at give 75 % af kvælstoffet ved såning og sengødske med de sidste 25 % lige før skridning.

Husk at indregne kvælstofprognosen i alle vårafgrøder med kvælstofbehov.

Alle ovenstående betragtninger gælder uanset, om du bruger fast eller flydende gødning. Kun ved en decideret udsprøjtning af flydende gødning på bladene med fladsprededyse kan du forvente en sikker optagelse af gødningen ved sengødskning. Her bør du maximalt tilføre 10 kg N pr. ha pr. gang for at undgå svidninger.

Husdyrgødning

Hvor der nedfældes gylle før såning, skal der tilføres svovl, enten ved forsuring af gyllen, eller ved at placere typisk en NS-gødning ved såning af kornet. Udlægning af gylle i den voksende afgrøde giver ofte bedre køreforhold, men giver ringere kvælstofudnyttelse end nedfældning før såning.

 

Husk bor til vinterrapsen

Vinterraps bør altid tilføres bor i løbet af vækstsæsonen, så du er sikker på at din afgrøde fastholder udbyttepotentialet. Bor er et mikronæringsstof, men det er lige så vigtigt som makronæringsstofferne. På lette jorde og arealer med høje reaktionstal og under tørre forhold har jorden sværest ved at stille tilstrækkeligt med bor til rådighed for vinterrapsen. En vinterrapsafgrøde optager omkring 0,5 kg bor på en vækstsæsonen, og det er ikke altid at jorden kan stille den mængde til rådighed, navnlig i perioder hvor væksten er intens. I flere af DLG´s NPK-gødninger, f.eks. YaraMila Starter NPK 18-5-11, er der 0,02 % bor, hvilket ved 400 kg pr. ha giver 80 g bor pr. ha. Det er normalt tilstrækkeligt. Hvor du ikke tilfører bor i handelsgødningen, anbefaler vi udsprøjtning af ca. 150 g bor pr. ha i stadie 30-32.  

Produkter til udsprøjtning af bor til vinterraps

Produkt

Borindhold g pr. kg/l

Kg produkt pr. ha

Gram bor pr. ha

Profi Bor 150

150

1,0-2,0

150-300

Solubor DF

175

1,0-2,0

175-350

EPSO Microtop

10

10-20

100-200

EPSO Microtop indeholder også svovl, magnesium og mangan, hvilket også er vigtige næringsstoffer for vinterrapsen. Midlerne i tabellen kan normalt blandes med f.eks. Kaiso Sorbie, hvis de gængse blandingsregler følges. Hvis du undlader at gøde med bor og du får bormangel i din vinterraps, vil symptomerne være gule og rødlige hjerteskud, ligesom de yngste blade bliver rødgule. Hvis bormanglen er slem, bliver der dværgvækst og knopperne visner. Da bor, ligesom andre mikronæringsstoffer, er immobilt i planten, kan det være en fordel at udsprøjte bor flere gange med lav dosis, frem for én gang med høj dosis. Husk det er bedre at forebygge end at helbrede.

 

Skal vinterrapsen vækstreguleres i år?

Når sneen er forvundet, bør du tilse vinterrapsmarken og vurdere om marken skal vækstreguleres. Nogle vinterrapsmarker var i efteråret 2025 veletablerede med en middel til høj biomasse, men vi så også store variationer af rapsmarkens biomasse fra både lave til meget høje biomasse. Vækstregulering bør overvejes i marker

  • med et højt plantetal
  • med et stort udbyttepotentiale
  • hvor der erfaringsmæssigt er problemer med lejesæd.

I de kraftige marker anbefaler vi, at der anvendes 

  • 0,5-0,7 l/ha Caryx pr ha, når rapsen er 20-30 cm høj
    eller
  • 1,0-2,0 l/ha Architect + 0,5 l/ha Kvikup ved vækstart med 8-10°C om dagen og rapsen er 20 cm høj

Architect har både effekt på lysbladplet og vækstregulering. Ved behov for en yderligere vækstregulering kan Architect blandes med Caryx.

Caryx og Architect må blandes med Korvetto samt DLG’s mikronæringsstoffer. 

Vækstregulering i vinterraps giver følgende effekter:  

  • Plantehøjden reduceres 8-10 cm og risikoen for lejesæd mindskes. 
  • Dannelse af sideskuddene stimuleres, hvilket giver et tykkere lag skulper.
  • Høsten bliver lettere, da plantehøjden reduceres.  

 

Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps

Bredbladet ukrudt

Kamille, valmue, kornblomst og burresnerre skal bekæmpes tidligst muligt. Korvetto og Matrigon 72 skal begge anvendes ved vækststart i foråret og anvendes senest i stadie 50, før knopperne er synlige. Foto til højre viser rapsen cirka i st. 51, hvor blomsterknoppen er synlig. I marker hvor der er brugt Belkar i efteråret, er der ryddet godt op - ikke mindst for kamiller. I veletablerede marker er der ofte ikke behov for en bekæmpelse i foråret. På ubehandlede arealer og i marker, der står meget åben, kan der være behov for bekæmpelse.

Kamille bør som tommelfingerregel bekæmpes, hvis der er mere end 0,5-1 kamilleplante pr. m2 i en normalt udviklet afgrøde.

Korvetto har en bred bekæmpelsesprofil på arter som kamille, kornblomst, tidsler, burresnerre, valmue, storkenæb, lægejordrøg og tvetand.

Matrigon 72 må kun bruges i st. 31-50. Denne begrænsning i behandlingstidspunktet er primært indført for at hindre målbare spor af clorpyralid i honning. Matrigon 72 kræver temperaturer over 150C ved behandling for optimal effekt. Der er sjældent et tidspunkt, hvor disse kriterier er opfyldt. Derfor anbefaler vi ikke at køre med Matrigon 72.

Vi anbefaler, at der anvendes

  • 0,65 l Korvetto pr. ha fra 10°C og uden udsigt til nattefrost

Korvetto anvendes senest i stadie 50 og er blandbar med skadedyrsmidler og svampemidler.

 

Græsukrudt og spildkorn

Ved behov for bekæmpelse af græsukrudt og spildkorn i vinterraps anvendes Agil 100 EC eller Focus Ultra i det tidlige forår - disse midler har imidlertid begrænset effekt på væselhale og enårig rapgræs.

Husk, at har du anvendt Agil i efteråret, kan du ikke anvende det samme middel til opfølgning i foråret. Agil må kun anvendes på samme areal én gang hvert 3. år. Det er muligt at anvende Focus Ultra i splitbehandling både efterår og forår med 2 x 1 l pr. ha, bemærk at samlet maksimal dosis er 2 l pr. ha pr. sæson.

Til bekæmpelse af græs og spildkorn i vinterraps i foråret anbefales:

  • 1,0 - 2,0 l Focus Ultra + 0,5 l DASH pr. ha senest i st. 32
    eller
  • 0,5 - 1,0 l Agil 100 EC pr. ha senest 90 dage før høst

Begge midler kræver god vækst og temperaturforhold med 10-15°C for optimal effekt.

 

Hold øje med lys bladplet i vinterrapsen

Lys bladplet trives under milde og fugtige forhold, og du skal tjekke din mark for lys bladplet fra, når rapsen begynder at strække sig.

Bekæmpelsestærsklen for lys bladplet er 20 % angrebne planter og mindst 5 % dækning.

Symptomerne på lys bladplet er mørke pletter med hvide sporeansamlinger, der ligner små snebolde. Senere vil de få mere udbredte bladsymptomer, der ligner krokodilleskind.

Lys bladplet bekæmpes med: 

  • 0,4 l Folicur Xpert EC 240 pr ha

Bemærk, at denne dosis også vil have en svag vækstregulerende effekt.

 

Ukrudtsbekæmpelse i roer før fremspiring

Hvis der er fremspiret frøukrudt i din kommende roemark, som ikke forventes at blive bekæmpet af harvningerne inden såning, kan du bekæmpe det med glyphosat. Sprøjtning foretages bedst 3-5 dage inden jordbearbejdningen går i gang. I tabellen nedenfor kan du vælge en af løsningerne, der er lige effektive.

Ukrudtsbekæmpelse før fremspiring, dosis pr. ha

0,1-0,2 l NovaBalance + 1,0 l Glyphmax 480 HL + 0,2 l Contact

2-4 l Kvikup + 1,0 l Glyphmax 480 HL + 0,2 l Contact

0,1-0,2 l NovaBalance* + 1,5 l Glypper Go + 0,2 l Contact

2-4 l Kvikup + 1,5 l Glypper Go + 0,2 l Contact

*NovaBalance/Kvikup tilsættes først for at neutralisere kalken før tilsætning af glyposat. Den højeste dosis af NovaBalance/Kvikup vælges hvor vandet er meget hårdt.

Clomazon er vigtig i ukrudtsstrategien

Erfaringerne fra tidligere år viser, at clomazon kan give fytotoxiske skader, navnlig når det er udbragt efter fremspiring, men det koster sjældent meget udbytte. Derimod kan ukontrolleret ukrudt koste et stort udbyttetab. Flere års erfaring har vist, at clomazon er en god medspiller til de andre herbicider. Navnlig, hvor der er problemer med hundepersille, er anvendelse af clomazon den sikreste vej til en ren roemark. Clomazon har ud over hundepersille også god effekt på bl.a. burresnerre, fuglegræs, hanekro, hyrdetaske, liden nælde, pengeurt, snerlepileurter og sort natskygge. Derudover er den effektforstærker mod mange andre arter, bl.a. raps og andre pileurter. Clomazon er aktivstoffet i Clomate og Centium 36 CS.

Clomate er ”godkendt til mindre anvendelse”, og anvendes hermed helt på brugers egen risiko. Clomate må benyttes senest 3 dage før fremspiring.

Centium 36 CS har en godkendelse i roer både før fremspiring og efter fremspiring i stadie 12-18. Ved sprøjtning efter fremspiring, skal roerne have mindst 2 veludviklede løvblade.

For begge produkter gælder, at du skal undgå udsprøjtning lige inden kraftig regn, ligesom koldt vejr ved fremspiring også vil give lysfarvning efter en clomazon-behandling. Undgå overlapning i forageren, da dobbeltdosis kan sætte roerne helt i stå. Begge midler må bruges med op til 0,2 l pr. ha, men den høje dosering vil være hård ved roerne. På sandjord bruges max. 0,075 l pr. ha, eller midlet udelades, da det kan hvidfarve/skade roerne voldsomt. Tabellen nedenfor viser anbefalingen:

Løsning, pr. ha

Kommentar

Clomazon før fremspiring

0,075-0,125 l Clomate

Senest 3 dage før fremspiring

eller 0,075-0,125 l Centium 36 CS

Før fremspiring

Clomazon efter fremspiring

0,05-0,075 l Centium 36 CS

3. bladsprøjtning, stadie 14

Hvis du både vil sprøjte med Glyphomax HL og Clomate/Centium 36 CS, kan disse blandes og udsprøjtes efter såning og senest 3 dage før fremspiring. Der må ikke være fremspiret en eneste roe, da den vil dø af glyphosat-behandlingen. Ukrudt, der er delvis dækket af jord ved sprøjtningen, kan blive en udfordring.

 

Nyt sortiment af efterafgrøder, brak- og blomsterblandinger

I folderen ’Efterafgrøder, brak- og blomsterblandinger – Sortiment 2026’, kan du finde beskrivelser af forskellige arter/sorter og blandinger til efterafgrøder og brak – også dem til økologi.

Efterafgrøder

Der er krav om at dyrke efterafgrøder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer særligt kvælstof. Men efterafgrøderne bidrager også til at øge jordens indhold af kulstof og gavner dermed jordens struktur, vandholdende evne og dens biologiske aktivitet. Nogle efterafgrøder kan virke sygdomssanerende og modvirke visse sædskiftesygdomme.

Når der anvendes en blanding af arter, vil der være flere positive effekter af efterafgrøderne. Vi har de to blandinger med olieræddike og honningurt DLG Universal og DLG Sund Ro I DLG Sund Roe er olieræddiken sorten Compass, der reducerer roecystenematoder med mere end 90 %.

Efterafgrødeblandingen DLG 80/10/10 har gode egenskaber fra både olieræddike, honningurt og foderradis. Olieræddike er etableringsstærk og hurtigt voksende, honningurt er bivenlig og danner mykorrhiza, der gavner fosforforsyningen til næste afgrøde, hvor foderradis med sin kraftige pælerod forbedrer beluftning og struktur af jorden. Alle tre arter giver tilsammen en god diversitet både over og under jorden og fremmer både næringsstofforsyningen og jordsundheden.

Hvis du har plads til frivillige efterafgrøder, er Bodengare og DLG Regenerativ Blanding nogle gode bud. De er særlig oplagte til, hvor der praktiseres reduceret jordbearbejdning.

I vores folder kan du se udvalget af arter og blandinger samt læse en detaljeret beskrivelse af de enkelte sorter.

Efterafgrøder med kvælstoffikserende arter

I ’Efterafgrøder, brak- og blomsterblandinger – Sortiment 2026’ kan du læse om sammensætningen af vores 3 blandinger med kvælstoffikserende arter N-rich, N-rich Spring ØKO og N-rich Summer ØKO, samt hvilke krav de opfylder.

Blomster- og bestøverbrak

Både den artsrige DLG Bestøverbrak 2-årig og den mere budgetvenlige DLG Blomster- og Bestøverbrak opfylder kravene til GLM 10, hvor du skal have mindst 4 % af bedriftens omdriftsareal udlagt til ’ikke produktive arealer’.

DLG Blomster- og Bestøverbrak er vores anbefaling til blomsterbrak. Hvis du er økolog, tilbyder vi DLG ØKO Bestøverbrak 2-årig.

Du kan se sammensætning af blandingerne i ’Efterafgrøder, brak- og blomsterblandinger – Sortiment 2026’.

 

Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P