Kontakt os
Foder / Kvæg
26. marts 2021

Foderløsninger til kvieopdrættet

Lækre blandinger øger foderoptagelsen og giver bedre tilvækst og trivsel hos småkalvene. Og ikke nok med det; god tilvækst hos kviekalven smitter faktisk af på hendes præstation som 1.-kalvsko. Det kan du læse mere om her, ligesom du finder tip til hvornår, og hvordan man introducerer foderskift.

Det er ikke noget, vi finder på

Det hele begynder med en god start. Det er veldokumenteret, at en tidlig og høj optagelse af småkalveblanding er det bedste middel til at opnå robusthed, sundhed og høj tilvækst hos kalvene. Effekten kan direkte relateres til kviekalvens kommende mælkeydelse. Sammenhængen har været fokusområde de senere år og har flere gange været præsenteret – bl.a. ved Kvægkongressen i både 2015 og 2019. Professor Alex Back, icrea er kendt og anerkendt for sin forskning i kvieopdræt, som blandt andet viser:

  • En ko producerer 225 kg ekstra mælk i 1. laktation for hver yderligere 100 gram tilvækst i kalvens to første levemåneder.
  • Ønskes en daglig tilvækst på 1000 gram ved fravænning bør kalve fravænnes, når de optager 1,5 kg starterblanding
  • Med optimal fodring i fravænningsperioden (få dage før til få uger efter), kan kalve nemt vokse 1200 til 1300 gram dagligt
  • Optimal gennemsnitlig tilvækst fra fravænning til drægtighed bør være 900 gram daglig.

Energi og de tre vigtigste næringsstoffer

Småkalveblandinger skal naturligvis være sammensat med udgangspunkt i de rigtige og nødvendige næringsstoffer. Særlig vægt lægges der på proteinindholdet, som anbefales at ligge på +/- 20%. Dernæst ønsker vi fokus på vitaminindholdet med særlig vægt på E-vitamin. E-vitaminindholdet skal være mellem 150 og 200 mg/kg, heraf en del som naturligt E-vitamin. E-vitamin styrker kalvens immunforsvar. Vi vil gerne have et forholdsvis højt indhold af calcium på 12 - 15 gram/kg, da det er kalve i høj vækst.

Energiindholdet kommer af sig selv med de typiske og særlige krav til råvarer i småkalveblandinger. Som udgangspunkt ser vi gerne sojaskrå som væsentligste proteinkilde og allerhelst suppleret med hørfrøskrå eller -kager. Byg, hvede, havre og majs er bedste stivelsekilde og helst lidt eller ingen rug. Som cellevægskilde kan der kun være tale om roepiller.

Kalvens ædelyst påvirkes både af smag og fysisk form

I den rigtige kombination og med melasse som ekstra smagsfaktor kan det ikke gå galt. Men der er mange variationsmuligheder, som flittigt benyttes til at skabe de allerbedste foderløsninger, såsom:

  • Pilleterede småkalveblandinger
  • Dampvalsede blandinger
  • Müsli-blandinger
  • Småkalveblandinger tilsat grønhø eller lucernehø

Udfordringen ligger i at vælge den type, der fungerer godt og bedst i ens besætning til opfyldelse af ovennævnte målsætninger. Dette gælder i kalvens første tre til fire levemåneder.

En løsning til lidt større kvier

Med udgangspunkt i fortsat høj tilvækst fra fravænning til drægtighed skal der satses på ”højde fremfor drøjde”. Det gøres bedst ved skift til en cellevægsrig, men stadig energirig opdrætsblanding. Der skal være masser af roepiller på bekostning af korn (stivelse). Proteinindholdet skal fortsat være højt – gerne 18%. Vi oplever i stigende grad, at der anvendes opdrætsblandinger sammen med godt grovfoder i perioden frem til drægtighed, netop for at sikre god energioptagelse og høj tilvækst.

Med mange produktionsformer – økologi, non-GM og konventionelt kræves der mange blandinger, men vi er klar med et dækkende sortiment uanset din produktionsform.

Vil du vide mere? Kontakt din DLG-Salgskonsulent