Varmestress hos malkekøer - 12 gode råd

Køernes vomomsætningen, især nedbrydning af grovfoder, generer en masse varme. Man kan lidt billedligt sige, at koen har sin egen indbyggede radiator, - vel at mærke en radiator, der reguleres op ved øget vomomsætning, og som der ikke skrues ned for, trods det at temperaturen stiger i det omgivende miljø.

Luftfugtigheden er en afgørende faktor for, hvilken temperatur der skal til, før køerne oplever varmestress. Kroppens evne til at komme af med overskudsvarme falder drastisk ved øget luftfugtighed. Eksempelvis føles høje temperaturer i troperne langt mere ukomfortable, end samme temperatur i et tørt klima.

Slutteligt spiller forholdet mellem overfladeareal og kropsvægt også en faktor for, hvor effektivt man kommer af med varmen. Jo større dyret er relativt til dets overfladeareal, des sværere er det at slippe af med varmen. Det vil f.eks. sige at en bjørn har sværere ved at komme af med varme end en giraf, som relativt til sin kropsvægt har et større overfladeareal.

Køers komfortzone

Nyeste forskning viser, at køers termoneutrale komfortzone ligger mellem 4-20 °C for Holstein køer, -jo højere mælkeydelse koen har, jo lavere temperatur skal der til, før komfortzonen paceres.

Allerede ved temperaturen over 20 °C og en relativ fugtighed over 70% skal koen til at bruge ressourcer på at komme af med varmen, og det betyder at de store racer under de forhold begynder at reducere deres foderindtag og mælkeproduktion. Mindre racer såsom jersey er mere tolerante over for varme, - her skal temperaturen ramme 25 ° C før der ses betydelige produktionstab.

Da vi ofte har høj luftfugtighed i Danmark, forekommer varmestress i større eller mindre grad normalt hos danske malkekøer i sommerperioden.

Disse symptomer kan observeres ved varmestress hos kvæg

• Øget åndedrætsfrekvens, og øget tendens til at falde i fedtprocent
• Reduceret foderoptagelse
• Øget forsøg på selektering i foderet, hvor grovfoderet fravælges
• Øget vandoptagelse
• Køerne savler mere
• Køerne står mere op
• Minimering af bevægelse – køerne bliver dovne
• Køerne hænger ud tæt ved vandtruget

Er køerne ude uden mulighed for skygge, vil man også observere, at køerne klumper sammen for at få skygge fra hinanden, og at de vender hovederne mod solen.

Varmestress resulterer i

• Ydelsen falder
• Fedtprocenten falder
• Nedsat drægtighed
• Færre besøg i AMS
• Øget tankcelletal
• Tab af vigtige salte og E-vitamin

For at kompensere for varmestress kan du gøre følgende

• Undgå overbelægning
• Rengør båse/lejer oftere og brug mere strømateriale - det fjerner fugt og giver koen bedre mulighed for at komme af med varmen
• Saml køerne i mindre grupper, når de skal malkes, så de ikke står så tæt på opsamlingspladsen
• Anvend det bedste grovfoder – et letfordøjeligt grovfoder giver mindre varmedannelse under fordøjelsen
• Øg kraftfoderandelen i grundfoderet - hvis muligt (under hensyn til normale normer). Igen, et let omsætteligt foder, giver mindre varmedannelse under fordøjelsen
• Udfodr tidligt om morgenen og om aftenen - køernes varmedannelse stiger 2-4 timer efter udfodring efterhånden som mikroberne får gang i omsætningen af det nyindtagede foder.
• Øg vandindholdet i grundration – dette kan øge foderindtag og reducere sortering
• Sørg for rigelig adgang til rent drikkevand. På en varm sommerdag bør en malkeko drikke 150 liter vand, der er maksimalt otte grader varmt. Om sommeren bliver vandkar hurtigere tilgroede med alger og snavs, og beskidte kar nedsætter køernes vandoptag
• Øg saltindhold i rationen, for at kompensere for salttab ved sveddannelse, samt anspore til øget vandoptag
• Anvend buffer (fx YEASACC og natriumbikarbonat – øger ligeledes saltindhold)
• Tilsæt ekstra E-vitamin til rationen – for generel boost af immunforsvaret
• Ventilér stalden, helst med tværventilation, så man får tilført så meget frisk luft ude fra som muligt. Eventuelt overbrusning, men det virker bedst ved lavere luftfugtighed.
  
  

I tabellen herunder kan nogenlunde afkodes, hvornår køerne oplever varmestress og i hvilken grad. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at det er i køernes nærmiljø man skal måle temperatur og luftfugtighed, - alt efter staldsystem, kan staldens temperatur og luftfugtighed være noget anderledes end hvad vejrudsigten beretter.

Tabel fra artikel af Anders Ugelvig og Niels Vitus Hampholt i Bovilogisk, juni 2020
*Firkanten angiver normalområdet for temperatur og luftfugtighed i danske kvægstalde om sommeren

Kvægkonsulenter

Har du spørgsmål til varmestress i din kvægbesætningen?

Kontakt vores kvægkonsulenter