Kontakt os
Niels Søren Rasmussen bliver koncerndirektør med ansvar for Detail Danmark
Om DLG / Presse / Nyheder
26. marts 2018

Niels Søren Rasmussen bliver ny chef for Detail Danmark

DLG henter fhv. adm. direktør i GASA Group, Niels Søren Rasmussen, til posten som ny chef for DLG’s danske detailaktiviteter.

Tidligere adm. direktør i GASA Group, Niels Søren Rasmussen, bliver ny koncerndirektør med ansvar for DLG’s danske detailaktiviteter. Niels Søren Rasmussen var indtil udgangen af 2017 adm. direktør i GASA Group, som DLG i slutningen af sidste år solgte til Erhvervsinvest A/S.


I GASA havde Niels Søren Rasmussen stor succes og var med til at skabe det turn-around, der gjorde virksomheden til en veldrevet, profitabel forretning. Niels Søren Rasmussen er opvokset på en gård og er uddannet jordbrugsøkonom fra Landbohøjskolen. Han har været en del af DLG-koncernen i 13 år og var bl.a. direktionsassistent og HR-chef, inden han kom til GASA.

”Niels Søren Rasmussen kommer med solid ledererfaring og kender desuden DLG’s forretning og kultur godt. Som koncerndirektør vil han få ansvaret for DLG’s seks detailforretninger ligesom han vil fortsætte det igangværende arbejde med etableringen af DLG’s nye hovedkontor i Fredericia,” siger COO i DLG, Ole Christensen.

Med udnævnelsen træder Niels Søren Rasmussen ind i DLG’s koncernledelse, hvor han afløser Peter Skov Madsen, der tidligere på måneden stoppede i DLG.

Se DLG's koncernledelse her.