Kontakt os
Få søerne i topform med Xp2® og VitaLac
Om DLG / Presse / Nyheder
21. april 2020

Få søerne i topform med Xp2® og VitaLac

Sunde søer, der får mange grise, giver en masse mælk og holder niveauet i flere læg, er drømmescenariet for en hver soholder. Dog kan det føles som en prioriterings-leg, hvorvidt der skal være fokus på enten mælkeydelse eller sundhed, når man skal vælge den bedste fodersammensætning. Her formår Xp2® på flotteste vis at kombinere struktur og høj fordøjelighed, så man slipper for prioriteringen. Toppes foderet med VitaLac, har man de bedste forudsætninger for have søerne længe og holde niveauet i hver eneste cyklus.

Det bedste fra begge verdner med Xp2®
Med Xp2®, der er DLGs unikke expandat-koncept af højeste kvalitet, fås de bedste egenskaber fra pelleteret foder uden at gå på kompromis med sundheden. I processeringen af Xp2® øges fordøjeligheden af foderet, der gør næringsstofferne lettere tilgængelige og derved optagelige for soen. Særligt i farestalden er det en fordel, da soen har brug for en stor mængde næringsstoffer for at yde en høj mælkeproduktion og dermed øge fravænningsvægten. Eksempler fra praksis viser en øget fravænningsvægt på 2-300 gram per gris. 

Udover en øget fordøjelighed opretholdes partikelstørrelsen samt fiberfraktionerne bedre i Xp2®. Derfor bidrager Xp2® med struktur til foderet, som giver rolige søer og høj sundhed i både løbe-, drægtigheds- samt farestalden. Erfaringerne viser, at langt færre søer går i stå i farestalden på den stejle foderkurve, og som følge heraf øges det totale foderoptag i diegivningsperioden samtidig med, at søerne får mindre vægttab.

Optimal vitaminisering giver den bedste so – længe

Det er vigtigt for bundlinjen at kunne beholde de bedste søer i sin produktion så længe som muligt. Her er sundhed endnu engang en vigtig parameter, der - udover Xp2® - kan boostes ved optimal vitamin- og mineralisering. For at imødekomme det høje produktivitetsniveau, de danske søer udøver, er det vigtigt at hæve barren for tilførsel af de essentielle vitaminer og mineraler. VitaLac er en udvidet vitamin- og mineralpakke, der indeholder fx organiske mineraler samt ekstra vitaminer ud over de generelle anbefalinger. De organiske mineraler bidrager på den korte bane til en større fravænningsvægt og mindre vægttab i farestalden. På længere sigt har de en særligt positiv effekt på bentøjet. Tilmed er VitaLac beriget med ekstra folinsyre og B12-vitamin, der er essentielt for fosterudviklingen i form af forbedret forplantning af fostre, flere ensartede grise samt en højere fødselsvægt.

Med en kombination af Xp2® og VitaLac kommer søerne i topform, og som landmand kan du høste frugterne i form af høj produktivitet samt øget holdbarhed - og det kan mærkes på bundlinjen.

Læs mere om sofoder og om at få søerne i topform her