Kontakt os
DLG tilbyder de mest innovative løsninger til din økologiske svinebesætning.
Økologi / Økologi / Svin

Nyt økologisk svinefodersortiment

Vores nye, økologiske svinefodersortiment er nu fuldt rullet ud. Fokus er på produktivitet, sundhed og økonomi for dig som økologisk svineproducent. Herunder kødprocent, aminosyrer og protein, råvareindhold, næringsstofforsyning og mavetarmsundhed.
Vores økologiske svinefodersortiment er udviklet specielt med fokus på:
  • Optimering af kødprocent
  • Balance mellem forsyning af tilstrækkelige aminosyrer og råproteinindhold
  • Optimering af råvareindhold til at sikre fast stabil næringsstofforsyning
  • Miya Gold O® til at optimere mavetarmsundhed hos smågrise
  • Mulighed for at tilvælge syre
  • Mulighed for pillekross til svin og cobs til søer
Det økologiske svinefoder lever naturligvis op til de krav, der findes til de økologiske produktionsmetoder og tager hensyn til de udfordringer det giver, at der ikke må bruges syntetiske aminosyrer. 

Aminosyreforsyning i økofoder

Det er udfordrende at finde råvarer med et tilstrækkeligt højt indhold af visse aminosyrer til at dække de økologiske svins behov. Især uden der tilføres et for højt indhold af andre proteinstoffer, der mindsker produktiviteten. Vores løsning er en bred vifte af økologiske proteinråvarer, som vi bruger til at sammensætte de økologiske svinefoderblandinger, så de altid har et stabilt indhold af aminosyrer så tæt på et optimalt niveau som muligt. Blandingerne er altså designet til at give den højest mulige kødprocent. Vi fokuserer også på både produktivitet, sundhed og økonomi for økologisk svineproduktion
Pas godt på din økologiske svinebesætning

Nyt Miya Gold O®: Probiotika til økologiske smågrise

Som noget helt nyt og enestående har vi i udvalgte økologiske smågriseblandinger tilsat Miya Gold O, som er et sporedannende probiotika til at styrke tarmsundheden og forebygge diarré. Miya Gold er et probiotikum på sporeform og tåler derfor varmen i foderproduktionen. Det kommer igennem mavesyren uden at blive ødelagt, da sporerne ’vågner’, når de kommer frem til tyktarmen, hvor de har deres primære funktion. Miya Gold O ændrer miljøet i tarmen, og begrænser risikoen for vækst af uønskede bakterier. Derudover øger Miya Gold O fordøjeligheden af fibre i tyktarmen hos grisen. Det er rigtig godt for foderudnyttelse hos økologiske grise, som fodres med en højere andel fibre end konventionelle. Forgæringen af disse fibre resulterer i smørsyredannelse, som har disse fysiologiske fordele for grisen:
  • Energikilde for tyktarmens celler
  • Øger tarmvæggens styrke og tæthed
  • Øger absorption af salte og dermed reabsorption af væske
  • Betændelseshæmmende virkning
  • Iltniveauet sænkes over tarmvæggen, hvilket hæmmer salmonella og andre lignende bakteriers evne til at kolonisere og formere sig, da de er afhængige af et vist iltniveau i tarmmiljøet
I den konventionelle svineproduktion og også humant har Miya Gold givet rigtig gode resultater. Vi har netop nu afprøvet Miya Gold O hos flere af vores økologiske svinefoderkunder med succes. Vi vil løbende berette om resultaterne af afprøvningerne.

Organisk syre til økologer

De fleste blandinger fås uden og med organisk syre, der er udviklet til at anvende i foder til økologiske svin. Vores syre er på tørform og består af en blanding af myresyre og mælkesyre. Produktet er fremstillet uden brug af GMO og indeholder kun godkendte ingredienser (jf. det økologiske regelsæt). Forsøg og afprøvninger med at tilsætte organiske syre til smågrise, slagtesvin og søer viser en positiv effekt på salmonellabekæmpelse, foderhygiejne, produktivitet og sundhed.

Fysiske former økologisk svinefoder

Vores økologiske svinefoder produceres som udgangspunkt pelleteret, men der er mulighed for at få slagtesvineblandinger leveret som pillecross. Pillecross har en positiv indvirkning på mavesundheden hos svin. Til søer findes der blandinger i cobs udgave, som kan spredes ved udfodring. Det giver søerne mulighed for at udtrykke deres naturlige rodeadfærd og er samtidig et godt alternativ til andre udfordringssystemer. Få den bedste svinefoder til dine økologiske svin
 
Jan Kristensen
Salgschef, svin
Svin øko rød
Læs om sporbarhed og dokumentation
Tilmeld dig vores nyhedsbrev om svin
Hold dig opdateret på nyheder om økologi
Tilmeld dig vores økologiske nyhedsbrev
Vitfoss har de bedste mineraler til dine svin
SEGES: DLG holder hvad de lover
SEGES: Mest gris for pengene hos DLG
Fokusvarer svin
Svin økologisk