Et omfattende testarbejde har vist, at med de rigtige foderløsninger, kombineret med passende sundheds- hygiejne- og managementtiltag, vil de fleste besætninger kunne nå i mål, og nogle vil endda kunne opleve bedre produktivitet.
I forlængelse af EU’s vedtagelse af udfasningen af medicinsk zink blev det efter en omfattende informations- og erfaringsindsamling klart, at vi ikke ville finde en ”silver bullet”.
Ambitionen blev dermed, at vi skulle løse udfordringen med produkter, der allerede fandtes i vores produktprogram, og at succeskriteriet var, at produktiviteten mindst skulle kunne matche den, man ville opnå ved brug af medicinsk zink, uden at acceptere en stigning i medicinforbruget.
I nogle år har mange jagtet en høj tilvækst efter fravænning, men erfaringer viser, at udviklingen af en sund tarmfunktion bør prioriteres højest i denne periode. På den måde kan den samlede produktivitet i klimastalden potentielt blive forbedret. Selvom zink er effektivt, når man skal reducere fravænningsdiarré, har det en negativ indflydelse på foderets smag og forsinker tarmens udvikling.
Udgangspunktet var, at der skulle være en videnskabelig tilgang, og at resultaterne skulle kunne dokumenteres, hvorfor vi startede med at etablere et samarbejde med en smågriseproducent om praktiske afprøvninger, også for at være tæt på virkeligheden.
Efter en kritisk vurdering af de hidtidige principper for sammensætning af fravænningsfoder stod det klart, at der var brug for nye vinkler ud fra princippet om, at hvis man bliver ved med at gøre det samme som man plejer, vil der også være de samme svagheder i fodringen som tidligere.
Med ny viden om fibres effekt på fravænningsdiarre udviklede DLG/Vilofoss et fiberkoncept, som siden også har fundet god anvendelse til både søer, smågrise og slagtesvin. Samtidigt introducerede vi en mere konkret beregningsmetode for tilsætning af syrer til foderet. Med syreberegningen sikres en optimering af pH i grisenes maver, der både er med til at forebygge infektioner, men også en optimal proteinfordøjelse.
Det tredje primære ben i konceptet omfatter protein: Høj proteinfordøjelighed og reduceret proteinniveau i blandingerne reducerer den belastning, som overskud af protein kan være for grisens fordøjelsessystem.
DLG og Vilofoss’ samlede mangeårige erfaring med griseproduktion og over 40 målrettede forsøg, hvor en lang række koncepter og råvarer samt foderstrategier blev afprøvet, gav os tidligt en vinderposition i Seges afprøvning 1147: ”Test af fodringskoncepter som alternativ til medicinsk zink til smågrise”.
Senest er dette arbejde mundet ud i konceptet ”Verdens Bedste Gris – Udfasning af medicinsk zink til smågrise”. Verdens Bedste Gris er en overskrift, som omfatter mere end smågrise – men med den umiddelbart forestående zinkudfasning var det oplagte valg at starte hos smågrisene.
Læs mere om Verdens Bedste Gris her
Konceptet fokuserer på, at grisene skal være robuste, med bedst mulige forudsætninger for at håndtere de udfordringer, en lille gris møder. Arbejdet starter allerede i farestalden, hvor foderoptagelse er vigtig. Dels for at stimulere produktionen af fordøjelsesenzymer, men måske endnu vigtigere, at alle grise har lært at optage andet end somælk, når de bliver fravænnet, og dermed hurtigt kommer i gang med at æde.
Store grise ved fravænning – og dermed også ved fødsel – er et af de spørgsmål, der optager mange producenter. På dette felt deltager DLG i et aktuelt GUDP-projekt, netop med det formål at afdække ernæringsmæssige løsninger, der kan øge fødselsvægten, alternativt mindske vægtspredning og/eller antal dødfødte.
Restriktiv/hyppig fodring har i mange år været anvendt for at forebygge fravænningsdiarré. Restriktiv for at undgå overspisning/begrænse næringsstofoptagelsen (som, hvis ikke udnyttet i grisen, giver næring til patogene bakterier) og hyppig for at sikre en vis fyldning af mave/tarmkanalen. Denne strategi er mandskabskrævende og dermed i praksis svær at gennemføre.
Ved at tilsætte ikke-fermenterbare fibre til foderet opnås ved ad libitum-fodring stadig en begrænsning af næringsstofoptagelsen, samtidigt med at tarmen holdes fyldt. Desuden har de ikke-fermenterbare fibre en fysisk styrkende effekt på tarmvæggen, ligesom substratet/næringsstoffer til bakterier bagerst i tarmen i noget mindre grad kan fungere som næring for bakterier – herunder også de patogene typer.
Et surt maveindhold styrker forsvaret mod infektioner gennem mund og mave, ligesom et lavt pH er essentielt for optimal proteinfordøjelse. Først omkring 2-måneders alderen er grise i stand til selv at opretholde et stabilt, lavt pH i maven – hvilket bl.a. er baggrunden for tilsætning af syrer i foderet. Ved at optimere efter foderets bufferkapacitet kan vi sikre optimale pH-forhold i maven på unge smågrise.
DLG’s ”PrimeFeed Safe”-blandinger samt nogle af Vilofoss’ VF-mix-blandinger anvender de nye principper for foderoptimering og er dermed, sammen med en gennemgang af sundheds- og managementstrategier, et sikkert valg, når du som smågriseproducent skal stille om til fravænning uden medicinsk zink.
