25. september 2018
Zink-udfordringen skal løses med godt håndværk og udvalgte fodermidler/additiver
Af Jacob Dall, Fagl. Ansv., Svin, Vilofoss
I Seges’ test af fodringskoncepter som alternativ til medicinsk zink, performede Vilofoss’ koncept på samme niveau som kontrolfoder med zink. Konceptet inddrager, med fokus på omkostningen, en række elementer, der støtter grisens fordøjelse og sikrer god mavesundhed. Succesfuld fravænning uden medicinsk zink stiller øgede krav til management. Vilofoss er klar med næste generation, som i egne forsøg performer bedre end første. Fokus er også på, at effekten skal kunne række videre og give bedre resultater i slagtesvinestalden.
Midt i september offentliggjorde Seges de længe ventede resultater af deres konceptafprøvning af foderkoncepter som alternativer til medicinsk zink. Løsningen fra Vilofoss (daværende Vitfoss) klarede som det eneste danske koncept kriterierne til at deltage i forsøget.
|
Uddrag af Seges koncepttest
resultater 7-30 kg
|
Kontrolfoder
+Med. Zink
|
Kontrolfoder
-Med. Zink
|
Vilofoss koncept
|
Dgl. tilv., g/d
|
537a
|
516b |
530a
|
Foderudnyttelse, FEsv/kg
|
1,82a |
1,75b |
1,80a
|
Andel flokbehandlede stier, %
|
30,2a |
58,8b |
19,3a
|
Gns. behandlingsdage/gris, %
|
0,06a |
0,12b |
0,03a
|
|
Fodringskonceptet fra Vilofoss består, ligesom flere af de andre deltagende koncepter, af en række ernæringsmæssige elementer. Dette omfattede både valg af fodermidler og additiver. Under udviklingsarbejdet har vi lagt vægt på at alle valg skulle understøtte udviklingen af en sund og robust mave/tarmkanal. Management, herunder hygiejne og ikke mindst foder tilpasset grisen/korrekt foderskift er essentielt, når problemer skal forebygges uden veterinære hjælpestoffer.
Restriktiv fodring - på næringsstofniveau
Ofte anvendes (meget) restriktiv fodertildeling som et management tiltag for at begrænse smågrisediarre, men da ikke alle grise er lige interesserede i foderet, kan det betyde at nogen grise optager for lidt foder. En mave/tarmkanal, der ikke har foder at arbejde med, kan tage lige så meget skade som hvis grisen udvikler diarre. Fokus har derfor været på at stimulere foderoptagelsen på en måde så flest mulig grise havde en tilstrækkelig foderoptagelse. Forskning udført bl.a. hos Schothorst Feed Research viser at nøje udvalgte fibertyper kan reducere forekomsten af diarre, og selv om en fortynding af foderet med fibre, har fibrene en positiv indflydelse på foderoptagelsen, så den samlede daglige optagelse alligevel kan nå samme niveau som i mere koncentrerede blandinger.
Proteinreduktion - balanceret sund fornuft
Proteinreduktion vides også at kunne reducere fravænningsdiarre. Samtidigt er der en direkte sammenhæng mellem proteinforsyning og tilvækst, hvorfor proteinreduktion oftest vil have negativ indflydelse på tilvæksten. Det gælder om at udnytte foderets indhold af protein bedst muligt; dels fordi vi gerne vil have grisen til at vokse, men også fordi overskuddet af protein som når tyk- og blindtarm derved minimeres. Protein i denne del af tarmen fermenteres af bakterier, hvorved der kan produceres stoffer der er skadelige for grisen. Samtidigt synes det især at være potentielt sygdomsfremkaldende bakterier der især har en forkærlighed for at fermentere proteiner. Disse mekanismer er forklaringen på at man kan opleve at en proteinreduktion i nogle tilfælde kan betyde forbedret produktivitet.
Additiver skal vælges med omhu - og bruges rigtigt
Additiver er mange ting – fra organiske syrer over enzymer til vitaminer og særlige mineraler, probiotika og planteekstrakter. Enzymer har allerede vundet indpas i de fleste foderblandinger til svin, men der er et endnu ikke udnyttet potentiale i de sundhedsfremmende effekter, både i form af bedre fordøjelighed af næringsstoffer (og dermed mindre overskud, der kan virke som substrat for bakterier), men også en mere direkte effekt af nedbrydningsprodukterne. Derfor arbejder vi strategisk med enzymer som en del af konceptet. Ligesom Enzymer er syrer almindelige i smågrisefoder, men typen af syrer er ikke uvæsentlig. Smørsyre spiller en væsentlig rolle for tarmvæggens vækst og reduktion af inflammation (ikke-infektiøs betændelsestilstand). Derfor er der i Vilofoss konceptet lagt vægt på at anvende en effektiv kombination af forskellige syrer, som både virker bakteriedræbende og understøtter grisens fordøjelse.
Hos den lille gris er tarmen endnu ikke fuldt udviklet, hvorfor absorptionen af visse næringsstoffer, herunder mineraler kan være problematisk. Valg af særlige mineralske forbindelser kan gennem øget optag styrke tarmens naturlige mekanismer mod diarre.
Vitaminer er organiske forbindelser som er essentielle i kroppen – ikke ligesom aminosyrer og visse mineraler som byggesten, men som stoffer, der sørger for at flere af kroppens biologiske funktioner kan fungere. Nyere forsøg har vist at smågrise generelt reagerer positivt på en øget vitamintildeling, mens ældre forsøg har vist, at grise, der stresses, bl.a. ved højt smittepres og højt proteinindhold i foder, reagerer meget positivt på ekstra vitaminer. Derfor har vi valgt at inkorporere et højt vitaminindhold i konceptet.

Rådgivning på staldgangen er vigtig
Et godt foder er vigtigt, når man skal opnå gode resultater, men foderet kan ikke gøre det alene. For at opnå topresultater skal alt ”spille”, hvorfor Vilofoss lægger vægt på ikke bare at tage udgangspunkt i den enkelte besætning, men også gerne rådgiver om hvordan management kan forbedres, og gerne bringer rådgivere omkring vaks og desinfektion på banen også.
Næste generation er bedre
Ansøgningerne til Seges forsøget blev indsendt for ca. 1 år siden, og selv om vi allerede på daværende tidspunkt var tilfredse med det tekniske resultater vi havde opnået, fortsatte vi arbejdet i bestræbelsen på at gøre konceptet bedre og mere kost-effektivt. Derfor har vi nu 2. generation på markedet, som har et noget bedre cost/benefit forhold end 1. generation.