Kontakt os
Foder / Kvæg
8. april 2021

På jagt efter skjulte udbytter på nye og nemmere måder

Hver hektar græs bidrager i gennemsnit med ca. 1,7 tons råprotein. I fodringen erstatter råproteinet 3,6 tons sojaskrå af bedste kvalitet. Desværre viser både undersøgelser og praksis, at der ofte er et tydeligt og væsentligt udbyttetab forbundet med ensilering af afgrøder. Ved sojaskrå ville man aldrig acceptere et tab på op mod 2-10%. Men det må vi acceptere, som et minimum, i praksis ved dyrkning og ensilering af slætgræs. Det faktuelle udbyttetab fra mark til foderbord er endda ofte meget større.

Med tårnhøje priser på foderprotein, krav om mindre klimabelastning og et krav om højere N-udnyttelse kunne tiden være inde til at jagte udbyttetabet.

af Dorte Bossen, Fodringskonsulent Kvæg, DLG

Større nettoudbytter i frisk græs

En begejstret mælkeproducent udtalte sig i november måned 2019 til Landbrugsavisen om store udbyttefordele ved at fodre med frisk frem for ensileret græs. ”Tørstofudbyttet bliver 20-30% højere og proteinudbyttet 30-40% højere” anslog Jørgen Madsen, økologisk mælkeproducent. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men artiklen afslører at der er dokumentation som understøtter erfaringerne fra praksis.

Aarhus Universitet uddrager i en rapport fra 2015, at der er en forskel mellem høstede FE og opfodrede FE på 5% i græsensilage og 14% i majsensilage og konkluderer, at forskellen skyldes tab af udbytte knyttet til opbevaring og udfodring af ensilerede afgrøder. Rapporten er lavet på basis af regnskabsdata fra lidt over halvdelen af de mælkeleverende besætninger i årene 2007-2011. Selvom opgørelsen slet ikke har alle tabskilder med, giver den et tydeligt billede af et generelt og væsentligt tab.

Erfaringer fra andre lande sætter tal på

Erfaringer fra praksis i Irland og USA peger også på store udbyttetab knyttet til ensilering af græs. En artikel fra Journal of Dairy Science 2017 har samlet estimater for udbyttetab fra mark til foderbord, som vist i figur 1. Tabet fra mark til foderbord er delt i 4 kategorier, og tabets størrelse er vist under optimale (hvide søjler) og mindre optimale forhold (hvid + lysegrå søjle).

Ensileringstab
Figur 1. Modificeret efter Borreani et al., 2017.  De grønne pile mærket 1 og 2 markerer de kategorier af tab hvor hhv. forgæringsfremmende og stabiliserende ensileringsmiddel kan medvirke til at reducere tab.

Figur 1 viser, at der under optimale forhold må accepteres et samlet tab af udbytte i størrelsesordenen 10% af tørstof, når der ensileres under optimale forhold. Når forholdene ikke er optimale, kan der forventes yderligere udbyttetab på op til 3% i marken, op til 11% under fortørring, respiration og saftafløb - og op til 13% ved respiration i silo samt under forgæring og i form af saftafløb. Det er ganske betydelige tab. Men også tab, der kan undgå.

Stor forskel mellem bedrifter

I et demonstrationsprojekt gennemført af SEGES i årene 2009-2010 satte man på 10 bedrifter fokus på at registrere og optimere grovfoderudbytte. På de 10 bedrifter blev der i gennemsnit registreret et tab af nettoudbytte fra mark til stald, som varierede fra 0,5 til 9,1 i græsensilage. Der er altså stor forskel mellem bedrifter. Tilsvarende registreringer i et mere repræsentativt udsnit af bedrifter ville formodentlig vise større variation og et højere gennemsnitligt tab. Det skyldes, at de færreste bedrifter har lige så meget fokus på grovfoderproduktion, som de der deltog i projektet.

Optimale ensileringsforhold hører til sjældenhederne

I DLG ser vi også et bredt udvalg af ensilagestakke/-siloer – og i en hel del af dem måler vi densitet (kg tørstof/m3) og drøfter ensileringsteknik med kvægbrugere.

I praksis ser vi at optimale ensilerings- og udtagningsforhold er undtagelsen mere end reglen.  Derfor er sandsynligvis et potentiale for at mindske tab knyttet til ensilering og opbevaring af grovfoder på næsten alle bedrifter.

På jagt efter skjulte udbytter på nye og nemmere måder

Med tårnhøje priser på foderprotein, krav om mindre klimabelastning og et krav om højere N-udnyttelse kunne tiden være inde til at jagte udbyttetabet. Fodring med frisk græs i sommerhalvåret er én metode man kan ty til.

Alternativet kan være en optimering af ensileringspraksis. Som figur 1 viste, er det i forbindelse med pakning, ensilering og udtagning man ser de største tab. Ud over betydningen af at dække siloerne hurtigt til, er anvendelse af ensileringsmiddel et efterhånden velafprøvet værktøj, der netop sigter efter at mindske ensileringstab og tab efter åbning.

Forgæringsfremmende midler kan gøre noget ved tabene i kategori tre, som omfatter ensileringstab og tab i form af varmedannelse efter åbning. Vender man blikket mod USA, så har de gennem de seneste 10-15 år gradvist ændret holdning til anvendelsen af ensileringsmiddel – i takt med at forsøg og erfaringer fra praksis har vist, at en målrettet anvendelse af ensileringsmidler kan give større nettoudbytter og højere mælkeydelse.

Har du lyst til at læse om hvad man i USA i dag mener om ensileringsmiddel? Så læs mere om University of Wisconsin’s Extension service’s status og anbefalinger her

Har du brug for sparring på optimering på din bedrift? Så tag fat i din DLG-salgskonsulent



Kilder:
Borreani, G., E. Tabacco, R.J. Schmidt, B.J. Holmes and R. E. Muck, 2017.
Silage review: Factors affecting dry matter and quality losses in silages.
 
Kristensen, T. 2015. Beregning af grovfoderudbytte på kvægbrug ud fra regnskabsdata. Aarhus Universitet, DCA Rapport nr. 57.
 
Solhøj, C., 2019. Landbrugsavisen.
Ensilering af græs giver kæmpespild af foder