Fokus på Marken nr. 16 - 28. maj 2025

Aktuelt nyt i marken 

Aktuelt nyt i marken           

Sidste chance for at bekæmpe problemgræsser

Er du så uheldig, at du ikke har fået has på græsukrudtet kunne en løsning være at plukke eller slå det af, hvis der er store mængder på et afgrænset område.

Problemer med græsukrudt opdages sjældent, før det har spredt sig til en del af marken. Er problemet spredt over hele marken, er det svært at gøre noget ved på nuværende tidspunkt. Ses græsset derimod langs et skel eller i en mindre plet i marken, kan aflugning eller brakpudseren være en mulighed. På nuværende tidspunkt vil det være fint bare at slå det af eller plukke det, men kommer vi længere hen, kan det være nødvendigt at fjerne det afklippede græs, fordi frøene kan nå at modne til spiredygtige frø efter det er klippet af.

Svampebekæmpelse i hestebønner

Hestebønner bør behandles 1-2 gange mod svampesygdomme, hvor   

1. sprøjtning udføres medio juni cirka 10 dage efter begyndende blomstring.   
2. sprøjtning udføres 10-14 dage efter 1. behandling.  

Vi anbefaler:

2 x 0,4-0,5 l Pictor Active + 0,2 l Contact pr. ha  

Husk, der skal holdes 10 meter til vandløb og søer.

Alternativ kan anvendes 2 x 0,4-0,5 kg Signum pr. ha til svampebekæmpelse, men du får ikke samme gode effekt på vikkeskimmel som ved brug af Pictor Active.

Skal der kun bekæmpes rust, kan du anvende Orius Gold eller Folicur Xpert EC 240. Disse midler har dog utilstrækkelig effekt på chokoladeplet og hestebønnebladplet.

Bemærk, at begge midler er omfattet af triazolreglerne, som betyder at der

• Max må bruges 0,25 l Orius Gold pr. ha før st. 60 (før begyndende blomstring) eller max 0,5 l Orius Gold i st. 60-71. 
• Max må bruges 0,31 l Folicur Xpert EC 240 pr. ha før st. 60 eller max 0,62 l i st. 60-71. 

Anvender du begge midler, reduceres de anførte mængder. 

Hestebønner kan angribes af chokoladeplet, hestebønnebladplet, rust og vikkeskimmel (foto). 

Vikkeskimmel, rust og chokoladeplet er de mest almindelige at se og i år har vi tidligt kunne observere vikkeskimmel.

Chokoladeplet kan udvikle sig hurtigt, og bør derfor bekæmpes ved begyndende angreb. Vikkeskimmel er i de senere år blevet mere udbredt i hestebønner, og kraftige angreb vil reducere udbyttet. Der er sortsforskelle på modtageligheden af vikkeskimmel, men alle sorter er modtagelige overfor angreb. 

Skadedyrsbekæmpelse i hestebønner

Aktuelt bør du i hestebønnerne holde øje med ærtebladlus og de sorte bedebladlus (foto). Skadetærsklen for bedebladlus er 10-15% angrebne planter, hvor bladlusene er begyndt at danne kolonier.  

Bladlusene laver sugeskader på blomsterne og desuden er der risiko for overførsel af virussygdommen pea necrotic yellow dwarf virus.  Symptomerne giver pletvise områder med gule og lavere planter - præcis som vi kender det fra havrerødsot.

Lus bekæmpes med enten:

• 0,25 kg Pirimor 500 WG pr. ha eller
• 0,15 - 0,2 l Mavrik pr. ha eller
• 0,2 - 0,3 kg Lamdex pr. ha

Pirimor 500 WG og Mavrik kan anvendes i dagtimerne, mens Lamdex kun må anvendes uden for biernes flyvetid. Lamdex må anvendes 3 gange pr sæson. Mavrik 2 gange pr sæson og Pirimor 500 WG 1 gang pr sæson.  

Hestebønnefrøbillen, ser vi efterhånden hvert år, men først når den har boret huller i frøene. Angrebene påvirker udbyttet og ved kraftige angreb kan det også have nogen betydning for spireevnen.

Både danske og udenlandske forsøg viser, at det er svært at få god effekt og derfor anbefales ikke en generel bekæmpelse. Desuden har vi i Danmark fortsat ingen skadedyrsmidler, der har godkendelsen til bekæmpelse af bønnefrøbillen, man kan derfor højst håbe på en sideeffekt på bønnefrøbillen ved bekæmpelse af bladlus med Lamdex

I England mener de, at en eventuel bekæmpelse, skal ligge når 5-6 blomster er sprunget ud, og der endnu ikke er dannet bælge. En eventuel opfølgende behandling bør ske 7-10 dage efter den første behandling.

Svampebekæmpelse i ærter

Under meget fugtige forhold kan der være behov for en svampebekæmpelse i ærterne, når de blomstrer. I fremavlsærter vil der normalt være god økonomi i at bekæmpe svampesygdomme, da det fremmer sandsynligheden for en god spireevne.   

Følgende svampemidler anbefaler vi til bekæmpelse af svampesygdomme i ærter:   

• 0,5 - 0,6 l Mirador 250 SC pr. ha i st. 51-69. Mirador 250 SC anvendes mod meldug, ærtesyge og ærteskimmel. Max 1 behandling pr. sæson.   
• 0,5 - 1,0 kg Signum pr. ha. Signum anvendes mod grå- og ærteskimmel. Max 2 behandlinger, dog kun 1 i grønne ærter.

Skadedyrsbekæmpelse i ærter

Bliver der kraftige angreb af bladlus i blomstringsperioden, kan det forårsage tab af blomster og derved også udbytte. Den vejledende bekæmpelsestærskel i blomstringsperioden er 10-15% angrebne planter og begyndende kolonidannelse. Ved afblomstring og fuld bælglængde betyder angreb mindre og derfor er skadetærsklen på mere end 50% angrebne planter.   

Lusene gemmer sig tit i knopperne, men kan findes ved at slå topskuddet ned i en hvid opvaskebalje. Angrebet af ærtebladlus kan variere meget i den samme mark, så markerne bør undersøges flere steder.

Ærtebladlus kan bekæmpes med enten:   

• 0,25 kg Pirimor 500 WG pr. ha eller   
• 0,15-0,2 l Mavrik pr. ha eller  
• 0,2-0,3 kg Lamdex pr. ha.

Du kan få god effekt af ½ dosering af Pirimor 500 WG + ½ dosering af Mavrik, der også giver effekt mod eventuelle ærteviklere.   
Pirimor 500 WG og Mavrik kan anvendes i dagtimerne, mens Lamdex kun må anvendes uden for biernes flyvetid. Lamdex må anvendes 3 gange pr. sæson. Mavrik 2 gange pr sæson og Pirimor 500 WG 1 gang pr. sæson. 

Hold øje med ærteviklerne, der udfordrer kvaliteten i særligt konsum- og plukærter, men er også yderst vigtigt i fremavlsærter. I foderærter har de ingen betydning. 

Flyvning og æglægning af ærteviklere begynder normalt omkring blomstring. Flyvningen kan følges med feromonfælder og skadetærsklen for 

• Konsum- og fremavlsærter er 50 ærteviklere fanget i 2 fælder.  
• Plukærter er 10 ærteviklere fanget i 2 fælder.    

Når skadetærsklen overskrides, skal der gå 10-20 dage, før man foretager en bekæmpelse, da æggene skal klækkes, før larverne kan bekæmpes. Jo varmere vejr, jo kortere tidsinterval. 

Feromonfælder kan købes hos f.eks. Bioplant. Det anbefales at der opsættes 2 fælder pr 10 ha.    

Ærteviklerens larve bekæmpes med enten:   

• 0,2 l Mavrik pr. ha eller    
• 0,3 kg Lamdex pr ha.    

Mavrik kan anvendes i dagtimerne, mens Lamdex kun må anvendes uden for biernes flyvetid. Lamdex må anvendes 3 gange pr. sæson og Mavrik 2 gange pr. sæson

Svampebekæmpelse i kartofler

Det kræver stor opmærksomhed at håndtere skimmelstrategien i kartofler, der i disse år justeres årligt. Antallet af aktivstoffer bliver gradvist reduceret, og der er en stigende risiko for resistens mod de resterende midler.

I 2022 var der kraftige angreb af skimmel og effekten af Revus (mandipropamid) mod skimmel var nedsat som følge af resistens. Efterfølgende er der opsat en række retningslinjer for, hvordan en skimmelstrategi bør tilrettelægges og udføres. Herved sikres en effektiv forebyggelse af kartoffelskimmel, der også forebygger udvikling af fungicidresistens og nedbrydning af resistensgener.

Følgende retningslinjer skal altid være opfyldt i en skimmelstrategi:

• Hold smittetrykket nede
• Altid blande 2 midler (aktivstoffer)
• Aldrig samme blanding to gange i træk
• Aldrig sprøjte med Zorvec Enicade på et etableret angreb med skimmel
• Stopsprøjtning skal altid indeholde både propamocarb (Sporax) og cymoxanil (Option WG) + forebyggende middel
• Udnyttelse af både virkemekanismer i svampemidler og resistensgener i sorter

Disse principper justeres i takt med ny viden og skal primært sikre en effektiv forebyggelse af kartoffelskimmel, men også forhindre udvikling af fungicidresistens og nedbrydning af resistensgener. 

DLG´s sprøjtestrategi for 2025 er helt i tråd med Seges og den øvrige branches anbefalinger.

Zorvec Enicade må aldrig bruges, hvor der er konstateret skimmel i marken! Det er rygraden i hele skimmelbekæmpelsen og i fare for, at der udvikles resistens. Derfor skal det bruges forebyggende, med Sporax og Option WG som blandingspartnere. Zorvec Enicade må max anvendes 2 gange og ikke i to efterfølgende behandlinger.

Kartoffelbladplet

Ved siden af skimmelbekæmpelsen er det også vigtigt at have fokus på kartoffelbladplet. Bekæmpelse af kartoffelbladplet udføres forebyggende og er typisk relevant i mellemfasen, hvor hver anden sprøjtning bør tilsættes et middel med effekt mod kartoffelbladplet.

• Narita må bruges max 3 gange pr. sæson og med 10 dages interval
• Propulse SE 250 bruges max 2 gange pr. sæson og med 10 dages interval

Hvornår opstartes svampesprøjtninger?

Skimmelvejr opstår særligt i regnfulde perioder med relativt høje temperaturer. Som regel starter kartoffelskimmelangrebene i den sydlige del af landet og spreder sig mod nord. Vær vågen, når den relative luftfugtighed er på ca. 90% i mere end 2 dage, og temperaturen samtidig er 10^oC eller derover i mindst halvdelen af døgnet. 

Udviklingen af kartoffelskimmel kan følges på BlightManager. I BlightManager vises kurver og tal for infektionstryk på postnummerniveau. Skimmelvarsling kan også følges via Avlerinfo.dk  ,hvor man får den lokale anbefaling ved at trykke på den grønne prik nærmest ens bopæl.

Behandlingerne påbegyndes typisk når kartoflerne er 10-20 cm høje og der er skimmelfavorable forhold.

Skadedyr i kartofler

Fra begyndelsen af juni kan det i lunt vejr være aktuelt at efterse markerne for spor efter tæger (se fotos), der trækker ind i marken fra læhegn og skovkanter. De flyver sjældent langt ind i marken og en randbehandling vil ofte være nok.

Cikaders flyvning holdes der øje med via registreringsnettet fra midt i maj. Når cikader bekæmpes, bekæmpes der også tæger.

I tabellen nedenfor kan du se DLG´s forslag til middelvalg ved skadedyrsbekæmpelse i kartofler. Under tabellen finder du yderligere info om de enkelte skadegørere.  

Cikadernes nymfer kan lave store sugeskade kartoffelbladene og derfor bør cikaderne bekæmpes 2-4 uger efter begyndende indflyvning. Første bekæmpelse udføres typisk midt-slut juni måned og anden bekæmpelse slut juli-primo august.

Tæger kan godt lide varmt vejr og det er derfor vigtigt, at begynde at holde øje med tæger, hvor der er læ og varme. De flyver ind i marken fra hegn og angreb ses ved, at der er huller i kartoffelbladene. De flyver ikke langt ind i marken og en randbehandling på 20-30 meter vil ofte være tilstrækkeligt.

Bladlus suger næsten udelukkende på undersiden af bladene. Det er kun sjældent aktuelt at bekæmpe bladlus i kartofler, men da de kan overføre virus til kartoflerne, er det særligt i læggekartofler relevant at monitere for lus og få behandlet inden smitterisikoen bliver for stor.

Coloradobiller kan forekomme overvintrende eller som invasion - specielt i Midt- og Sønderjylland. Det er Coloradobillernes larver der er problemet, for de æder af bladene. Kartoffelplanterne er mest følsomme for afløvning omkring blomstring, men de tåler normalt op til 25% afløvning inden angrebet får betydning for udbyttet.   

Knoporme optræder særligt på sandede jordtyper i varme og tørre år. Det anbefales at behandle 2-3 gange i juni/juli, mens larverne kan findes på bladene

Mikronæringsstoffer i kartofler

Gødskning med mikronæringsstoffer er en vigtig faktor for at opnå topudbytter og en god kvalitet. Kartofler har et forholdsvis lille rodnet, hvilket stiller store krav til en god forsyning af næringsstoffer igennem hele vækstsæsonen.  

Kartofler er følsomme overfor manganmangel, men også kobber og til dels bor og zink kan være et problem på nogle arealer.

Når du bladgødsker, sikres et hurtigt og effektivt optag i planten. Særligt under tørre forhold har planterne svært ved at optage næringsstoffer fra jorden på grund af manglende jordvæske.  

Vi anbefaler følgende strategi med mikronæringsstoffer:

• 1-2 l Profi Mangan NO₃ pr. ha tildeles 1-2 gange i starten af den vegetative vækst.

  samt

• 5 x 5 kg EPSO Microtop pr. ha, der tilsættes ved hver anden svampesprøjtning.

EPSO Microtop indeholder 10 g Mangan + 10 g Bor + 90 g Magnesium + 120 g Svovl pr. kilo

Eller

• ½ l Profi Universal i hver skimmelsprøjtning

Afhjælpning af stress i kartofler og andre afgrøder

Biostimulanter virker forskelligt. Nogle modvirker tørke eller varmestress, andre øger den mikrobielle aktivitet i jorden og igen andre kan være med til at øge udbytte og kvalitet i afgrøden.

I kartofler har vi gode erfaringer med Quantis, der kan afhjælpe varmestress. Quantis er et restprodukt af fermenteret melasse fra produktion af gær, og den anvendte melasse er et restprodukt fra produktionen af sukker fra sukkerrør. Kombinationen af forskellige indholdsstoffer har vist sig at modvirke abiotisk stress i planten og beskytter dermed i sidste ende udbytte og kvalitet.

2 forsøg ved AKV Langholt i Dronninglund i 2024 blev der i gennemsnit høstet 2 tons/ha mere i de parceller, der havde fået 2 x 2 l Quantis. Stivelsesudbyttet var 470 kg/ha. Første behandling fandt sted ved knolddannelse og anden behandling 3 uger senere.

I kartofler anbefaler vi at anvende:

• 2 l Quantis pr. ha i 100-300 l vand

Quantis anvendes 2 gange. Første behandling ved begyndende knolddannelse (st. 20-40) og opfølgende behandling 3-7 dage før udsigt til varme over 25⁰C med 14 dages mellemrum.

Quantis kan udbringes sammen med svampemidler fra begyndende knolddannelse, hvis vejrudsigten melder om godt varmt sommervejr.

Quantis kan anvendes i alle afgrøder, og er også godkendt til økologisk jordbrug.

Læs mere om Quantis HER

Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P