Fokus på Marken nr. 19 - 25. juni 2025
Aktuelt om BlueN
I Majsen kan du få optil 1000 FE mere pr. ha ved at anvende BlueN.
BlueN er en bakterie, der kan fiksere den frie kvælstof fra luften og gøre den plantetilgængelig. Når du sprøjter BlueN på planten koloniserer bakterien sig og begynder at fiksere luftens frie kvælstof til plantetilgængeligt kvælstof. BlueN udsprøjtes fra majsen har 4 blade og der anvendes 333 g/ha. I 2024 har gennemsnittet af 3 storskala forsøg givet 1000 FE mere i de parceller, hvor der var anvendt BlueN. Læs mere om BlueN i majs HER
I kartofler viser afprøvninger også gode resultater
BlueN brugt i kartofler til stivelse resulterer i en gennemsnitlig udbyttestigning på 120 kg stivelse/ha, baseret på seks forsøg udført på Aarhus Universitet Flakkebjerg i Danmark og Lyckeby i Sverige, samt storskalaforsøg i Danmark i 2024. BlueN anvendes i doseringen på 333 g/ha ved begyndende rækkelukning. Læs mere om BlueN i kartofler HER
BlueN er også godkendt til anvendelse i økologi.
Quantis i kartofler afhjælper stress
Weekenden har lige budt på varmt vejr, hvilket kan være stressende for kartoflerne. Quantis har vist sig at være effektiv til at modvirke dette.
2 forsøg ved AKV Langholt i Dronninglund i 2024 blev der i gennemsnit høstet 2 tons/ha mere i de parceller, der havde fået 2 x 2 l Quantis. Stivelsesudbyttet var 470 kg/ha. Første behandling fandt sted ved knolddannelse og anden behandling 3 uger senere.
I kartofler anbefaler vi at anvende:
- 2 l Quantis pr. ha i 100-300 l vand
Quantis anvendes 2 gange. Første behandling ved begyndende knolddannelse (st. 20-40) og opfølgende behandling 3-7 dage før udsigt til varme over 250C med 14 dages mellemrum.
Quantis kan udbringes sammen med svampemidler fra begyndende knolddannelse, hvis vejrudsigten melder om godt varmt sommervejr.
Quantis kan anvendes i alle afgrøder, og er også godkendt til økologisk jordbrug.
Læs mere om Quantis HER
Det er tid til at kigge efter flyvehavre på alle dine marker inklusive brakarealer, bræmmer mm. Der kan være brug for at gennemgå arealerne mere end én gang. Det gælder særligt i vintersædsmarker, hvor der er sået i eller hvor der er sået om. Her vil det være ekstra relevant at kigge efter flyvehavre flere gange.
Vær specielt opmærksom på arealer under ledninger og trækroner, rundt om remiser og kanten rundt, samt arealer hvor du tidligere har fundet flyvehavre. Finder du flyvehavre, bør du gennemgå marken igen efter 1-2 uger.
Markerne bør ses efter, selvom du aldrig før har set flyvehavre. Dyr, maskiner, vind og fugle kan sprede frøene. Marker, hvor der er sprøjtet mod flyvehavre, bør også gennemgås, da enkelte flyvehavreplanter kan overleve bekæmpelsen og stå at gemme sig nede i afgrøden.
Flyvehavren skal luges op med roden, så man undgår at planten sætter nye skud. Flyvehavren efterlades ikke i marken eller skellet, men tages med hjem og destrueres.
Når du alligevel er på jagt efter flyvehavre, så benyt også lejligheden til at afluge andre græsser, som f.eks. væselhale, italiensk rajgræs og agerrævehale – se nedenstående afsnit.
Det er nu, du skal ud at kigge efter flyvehavre og andet problemukrudt, der ikke er blevet bekæmpet tilfredsstillende med årets ukrudtsstrategi. Notér græsukrudt som eksempelvis rajgræsser, agerrævehale, væselhale og gold hejre samt arter som valmuer, storkenæb, kamiller, kornblomster og tidsler. Du kan f.eks. notere de fundne arter i FarmTracking, på et kort eller logge deres GPS-koordinater. Registreringerne giver dig senere mulighed for at målrette din ukrudtsstrategi mod netop det ukrudt, der forekommer i den enkelte mark.
Hvis det er et nyt græsukrudt, du ikke har set før, og som står i en plet i marken, kan det være en rigtig god idé at få det luget af eller slået ned, inden det kan nå at sætte frø. Herved kan spredningen begrænses. Vigtigt er det, at du ikke får det spredt til andre marker med f.eks. mejetærsker eller halmpresser.
Resistent ukrudt
Vi ser desværre mere og mere resistent ukrudt. Hvis der er ukrudt, som du har forsøgt at bekæmpe, men hvor det ikke er lykkedes, kan det være resistent. Lad være med at tænke, at du nok fik sprøjtet for sent, at det nok var for koldt, for desværre ser vi, at forekomsten af resistent ukrudt breder sig, og det gælder såvel græsukrudt som tokimbladet ukrudt. Resistens ses særligt hos italiensk rajgræs, enårig rapgræs, agerrævehale, kamille og fuglegræs. Vi anbefaler, at du får testet dit ukrudt for resistens, så du ved, om nogle ukrudtsmidler fortsat har effekt.
Det er muligt at få resistenstestet ukrudtsfrø. Det er SEGES Innovation, der tilbyder denne resistenstest, som formidles via din planteavlskonsulent.
Læg en plan for det næste år
Brug erfaringerne fra markgennemgangen til at justere både mark- og sprøjteplan i forhold til ukrudt, særligt græsukrudt, og eventuelle sædskiftesygdomme. Et godt sædskifte er fundamentalt og altafgørende for, at diverse problemer bliver taget i opløbet.
Husk i forbindelse med en sædskifteplan også at være opmærksom på, hvad der er brugt af ukrudtsmidler i de foregående 2 år. Her er specielt de kvælstoffikserende afgrøder mere følsomme end f.eks. kornafgrøder. Et eksempel er, at efter anvendelse af Mustang Forte, skal der gå 2 år før der kan sås bælgsæd. Et andet eksempel er, at der ikke kan sås bælgsæd året efter anvendelse af Starship Max.
Såtidspunkt, jordbehandlings- og sprøjtestrategi skal også tænkes igennem. Er der f.eks. fundet agerrævehale eller italiensk rajgræs, så er en bekæmpelsestaktik alene baseret på ukrudtsmidler ikke nok.
I vores folder ’Efterafgrøder, brak- og blomsterblandinger, Sortiment 2025' kan du finde vores fulde sortiment og en beskrivelse af både arterne og de sorter, vi har udvalgt. Husk at tage højde for hvilket sædskifte, der er på ejendommen, når du vælger art eller blanding. F.eks. bør gul sennep undgås, hvis der er raps i sædskiftet.
Der er ikke længere krav om blanding af to arter, men der er fortsat gode faglige argumenter for at blande flere arter og få diversitet både over og under jorden. Vi har derfor fortsat de to populære blandinger med olieræddike og honningurt – DLG Universal og DLG sund roe samt den nye DLG 80/10/10.
DLG 80/10/10 – nyhed
DLG 80/10/10 er en blanding, hvor olieræddike bidrager ved at være hurtigt voksende og etableringsstærk, honningurt ved at være bivenlig og danne mykorrhiza, der gavner fosforsyningen til næste afgrøde, og foderradis forbedrer beluftning og struktur af jorden med sin kraftige pælerod.
Blandingen består af 80% olieræddike Akiro, 10% coated honningurt Angelica og 10% foderradis Stinger.
Coatede frø af både olieræddike og honningurt
Coatede frø giver en bedre spredbarhed. Vi har både coatede frø af olieræddiken Akiro og af honningurt Angelica.
De coatede frø af olierædikke Akiro er særligt velegnet til etablering af efterafgrøder før høst eller til mellemafgrøder, der, hvis de spredes senest 20. juli, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder.
Blandinger med kvælstoffikserende arter
Du kan vælge blandinger med kvælstoffikserende arter til at opfylde krav om pligtige- og husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. De kvælstoffikserende blandinger er særligt gode til at forbedre jorden, og de samler kvælstof ikke bare fra jorden, men også fra luften, og mindsker dermed behovet for kvælstof i den efterfølgende afgrøde. For at få nok ud af de kvælstoffikserende efterafgrøder er det vigtigt at så dem i den første eller anden uge af august – tidligst i de kolde områder.
Vi tilbyder blandingen DLG N-rich, der består af olieræddike Akiro, vintervikke og coated honningurt Angelica. Blandingen er en del af vores ’Lidt Bedre Hver Dag’ sortiment, der giver ekstra i overskudsdeklarering.
For blandinger med kvælstoffikserende arter gælder bl.a. følgende krav:
- Der skal anvendes en færdigblandet efterafgrødeblanding med et dokumenterbart indhold fra en foderstofforretning, frøfirma eller lignende virksomhed.
- Blandingen må højst indeholde 25% kvælstoffikserende arter (beregnet ud fra frøantal), mens den resterende del af blandingen skal udgøres af godkendte arter af efterafgrøder.
Vælger du en blanding med kvælstoffikserende arter, så må marken ikke destrueres før efter 1. februar uafhængig af jordtype. Der er en lovpligtig eftervirkning på 50 kg N pr. ha efterafgrøde, når der er kvælstoffikserende arter i blandingen, hvor blandinger uden kvælstoffikserende arter har en eftervirkning på 17 eller 25 kg N pr. ha afhængig af mængden af udbragt husdyrgødning.
Du skal være opmærksom på, at der ikke bør være anvendt Mustang Forte på arealet de sidste 24 måneder, når blandingen indeholder kvælstoffikserende arter.
Anbefalinger i forhold til sædskifte
I nedenstående tabel kan du se vores anbefalinger til efterafgrøder i forhold til, hvilke afgrøder du har i dit sædskifte. På den måde kan du nemt navigere udenom typer af efterafgrøder, der kan have uønsket effekt på sædskiftet. Eksempelvis opformerer gul sennep kålbrok, så denne art bør ikke anvendes, hvor der er raps i sædskiftet.
Frivillige efterafgrøder
I år kan vi tilbyde nyheden ”DLG Regenerativ Blanding” og den kendte blanding ”Bodengare”. Begge blandinger kan anvendes til frivillige efterafgrøder, hvor fokus er på en artssammensætning, der forbedrer jordens frugtbarhed og kvælstofhusholdning.
DLG Regenerativ Blanding – nyhed
DLG Regenerativ Blanding består af honningurt, boghvede, foderradis, blodkløver, vintervikke, Alexandrine kløver, Balansa kløver, olierædikke, hør og fodervikke.
Bodengare
Bodengare er sammensat af honningurt, sorghum, solsikke, omvendt kløver, Michelianim kløver, Alexandrine kløver, fodervikke, ært, lupin og hestebønne.
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P
