Fokus på Marken nr. 2 - 18. februar 2026

Fibro-X - en bioaktivator, som nedbryder gyllefibre

Giv kun gødning til vintersæd, som du er sikker på overlever

Spred din gødning korrekt

Gødning af frøgræs

Oversigt over handelsgødninger til økologisk jordbrug

Er din marksprøjte klar til den nye sæson?

Ryd op i dit kemirum før sæsonen starter

Jordbrugskalk - starten på et godt udbytte

DLG’s afhentningslagre og regler for vejtransport af planteværnsmidler

Fibro-X - en bioaktivator, som nedbryder gyllefibre

Fibro-X er et produkt, som bidrager til nedbrydningen af fibre i gylle og derved bindes kvælstof i den flydende del. Næringsstofferne i gyllen kan herefter lettere trænge ned i jorden. Ved tilsætning af Fibro-X til gyllen sikres en højere kvælstofudnyttelse.

Fibro-X er flydende, levende jordmikrober. Produktet indeholder en bred vifte af naturens egne mikroorganismer, som aktivt forbedrer jordens sundhed og plantens vækstbetingelser.

Hvad kan Fibro-X bidrage med:

• Minimering af kvælstoftab: Afgasset biomasse har ofte et højt tørstofindhold, hvilket reducerer kvælstofudnyttelsen i marken på grund af for mange fibre i gyllen.
• Optimering af udbytte: Ved at optimere gyllen udnyttes næringsstofferne bedre
• Kulstoftab og drivhusgasser: Fibro-X reducerer kulstoftab. I tøndeforsøg udført af Teknologisk Institut har Fibro-X vist en 20% reduktion af metan og CO₂.
• Jordens vandholdningsevne: Kulstoftab fører direkte til dårligere vandkapacitet i jorden. Ved brug af Fibro-X bliver gyllens fibre omdannet til kulstof, der forbedrer jordens struktur og fugtighed.
• Større og dybere rodnet: Fibro-X mikroberne danner mio. af små hulrum i jorden, som kan indeholde vand og stimulerer plantens roddannelse.

De primære fordele ved brug af Fibro-X er:

• Højere kvælstofudnyttelse: Mindre fiberfraktion giver bedre udnyttelse af kvælstof, der ellers ville gå tabt eller være utilgængeligt i vækstsæsonen.
• Problemfri udbringning: Fibrene opløses i både tanken og på marken. Gyllen bliver nemmere at udbringe.
• Renere afgrøder: Ingen fiberrester i ensilagen eller på voksende afgrøder.
• Fleksibel anvendelse: Kan uden problemer anvendes sammen med syretilsætning
• Godkendt til økologi: Kan anvendes til både konventionelt og økologisk landbrug

Fibro-X er afprøvet i praksis flere steder med gode erfaringer, hvor gyllefibrene bliver opløst og bidrager til en bedre kvælstofudnyttelse af gyllen. Et DLG-forsøg i 2025 i vinterbyg, hvor Fibro-X er tilsat til gyllen ca. 1 måned før udkørselsdatoen, har givet 407 kg/ha i merudbytte i forhold til ubehandlet.

Fibro-X brugsanvisning

Fibro-X anvendes med en dosering på 0,8 l Fibro-X pr tons gylle på følgende måde:

• Låget fjernes fra palletanken med Fibro-X og omrør grundigt i palletanken med f.eks. et bræt, så Fibro-X er klar til at hælde i gyllen
• Tilsætning af Fibro-X sker 0-4 måneder før udbringning
• Start omrøring af gyllen, begynd derefter at hælde Fibro-X i gylletanken under stadig omrøring af gyllen
• Fibro-X kan også tildeles lige før udbringning, og nedbrydning af fibre sker derved i marken

Til en 5000 M3 gylletank bruges der 4000 liter (4 palletanke) Fibro-X.

Giv kun gødning til vintersæd, som du er sikker på overlever

Generelt fik vinterafgrøderne en god etablering i efteråret 2025. Januar 2026, var den koldeste måned i 16 år, og de første tre uger af februar har også budt på frost og sne. Nogle steder har afgrøderne været dækket af sne under frosten, mens de andre steder har været udsat for barfrost, kuling og jordfygning. Foreløbig er vi optimistiske i forhold til afgrødernes overvintring, men du bør ikke starte gødskningen, før afgrøderne er kommet i vækst og viser sig at overleve. Skiftende nattefrost og sol om dagen i marts kan være meget hård ved svækkede afgrøder. Hvis du samtidig har kørt gødning ud, kan det medføre saltskader og udtørring, hvilket samlet set kan have en negativ påvirkning på den svækkede vinterafgrøde.

Efterårssået vårbyg er stærkt udfordret af den megen frost, og vi må se til foråret hvilke marker, der har klaret vinteren. Mange vil måske først tage den endelige beslutning om en eventuel omsåning, når den øvrige vårsæd er sået. Skal der sås om til vårbyg i foråret, opnås det klart bedste resultat, hvis gødningen placeres samtidig med såning. En løsning for mange kan være at give ca. 60 kg N pr. ha tidligt forår, og så tilføre resten i stadie 30 eller som placering ved omsåning. Erfaringerne fra tidligere år er, at der skal tilføres 150-180 kg N pr. ha for at opnå et tilfredsstillende proteinniveau i efterårssået maltbyg, hvis afgrøden har et godt udbyttepotentiale. Denne tilførsel på 150-180 kg N er mere end normen for efterårssået vårbyg.

Gødningsstrategi i vintersæd

De sent såede og svagt udviklede vintersædsmarker bør gødes først, da en tidlig kvælstoftilførsel giver signal til alle potentielle sideskud om, at de bare skal se at komme i gang, der er næring nok til alle! I tidligt og middeltidligt sået vintersæd og andre veludviklede afgrøder, behøver startgødskningen ikke være så tidlig. Den afsluttende gødskning skal foretages under hensyntagen til risikoen for tidlig tørke. Normalt vil det være i stadie 31-32, ofte ultimo april. I brødhvede vil en ekstra gødskning ultimo maj normalt være aktuel, for at sikre et højt proteinindhold.

Gødningsstrategi, kvælstoffordeling, til vintersæd 2026

Som angivet i tabellen ovenfor skal gødskningsstrategien i brødkorn tilpasses den manglende mulighed for vækstregulering. Det medfører, at startgødskningen til brødkorn normalt skal være lidt mindre end til foderkorn for at undgå lejesæd. I brødhvede skal der foretages en sengødskning omkring skridning, for at sikre et højt proteinindhold. Gradueret kvælstoftildeling og tildeling efter biomasse- og farvemålinger foretages omkring stadie 31-32.     

Gødningsstrategi, vinterraps i 2026

Vinterrapsmarkerne har i efteråret været en lidt blandet fornøjelse pga. stedvis tørke omkring såning. Men de planter, der spirede rettidigt, har i det milde efterårsvejr udviklet sig godt. Hvordan vinterrapsen ser ud efter vinteren, vil også have en indflydelse på, hvordan gødningsstrategien skal se ud. Generelt er der ikke merudbytte for en tredeling af forårstilførslen til vinterraps sammenlignet med en todeling. Ved en sengødskning omkring blomstring er der en forøget risiko for, at gødningen ikke kommer afgrøden til gavn på grund af tørre forhold.

Gødningsstrategi til vinterraps

En tredeling, hvor de sidste 20-30 kg N pr. ha tildeles som bladgødskning med flydende gødning ved afsluttende blomstring, kan dog være med til at begrænse risikoen for lejesæd, og sikre tilstrækkelig næringsstofforsyning til en god frøfyldning. For at undgå svidning med fladsprededyser må der maximalt tilføres 10 kg N pr. ha pr. gang. Gentag efter ca. 4 dage.

Fosfor, kalium og svovl m.fl. skal du tilføre så tidligt i vækstsæsonen som muligt               

Fosfor, kalium og svovl m.fl. skal tilføres ved den første gødskning i alle afgrøder. Anvend f.eks. Perfect Hvede NPKS 13-5-13-11 eller Yara Mila Starter NPKS 18-5-11-3 ved første tildeling. Perfect Hvede NPKS 13-5-13-11 indeholder 100 % ammoniumkvælstof, der dels kan optages direkte og over tid omdannes til nitrat, som planten har nemmere ved at optage. Der er ikke den store risiko for udvaskning ved at sprede den gødning tidligt. Ammonium er desuden mere forsurende end nitrat, hvilket letter optagelsen af blandt andet mangan og fosfor. Vær også opmærksom på tilstrækkelig forsyning af kalium på især sandet jord. YaraMila NPK 21-3-10 Promangan kan også køres tidligt ud for at sikre en tidlig mangantilførsel.       

Husk svovl

Navnlig vinterraps og kløvergræs har et stort svovlbehov og der tilføres minimum 20 % svovl i forhold til kvælstofmængden, mens der i de øvrige afgrøder skal tilføres mindst 10 % svovl i forhold til den samlede kvælstofmængde. Kieserit og Polysulphate kan også anvendes som svovlkilde.

Kieserit indeholder 20 % Svovl og 15 % Magnesium

Polysulphate indeholder: 11,6 % kalium 19,2 % Svovl og 3,6 % magnesium

Anvendes svovlsur ammoniak må den kun spredes ovenpå voksende afgrøde frem til den 1. april. Efter 1. april skal gødningen nedbringes i jorden.

Flydende gødning

I flydende gødning er 30-50 pct. af kvælstoffet på amidform, og amid virker lidt langsommere end ammonium og nitrat. Man siger gerne, at flydende gødning skal ud 14 dage tidligere end den granulerede gødning. Dangødninger med betegnelsen NtS indeholder ureasehæmmeren thiosulfat, og indeholder dermed også svovl som navnet angiver. Flydende gødning skal tilsættes en ureasehæmmer, hvis den ikke placeres ved såning eller nedfældes.

Gylle

I vinterrug bør eventuel gylle tilføres tidligt og senest ca. 1. april for at mindske risikoen for grønskud og dermed meldrøjer. I de øvrige vintersædsafgrøder, bør du først køre gylle ved den 2. forårstilførsel, hvis det er muligt. Ved at sprede handelsgødning ved den første gødningstildeling får afgrøderne en tidlig svovltilførsel, og jorden kan bedre bære den tunge gyllevogn senere på foråret.  Den første tilførsel kan fint være Svovlsur Ammoniak eller YaraBela Sulfan NS 24-7, som begge sikrer svovl til afgrøden tidligt.

Spred din gødning korrekt

Spredning af handelsgødning kræver omhu, da uens spredt gødning kan have store økonomiske konsekvenser i form af mindre udbytte, lejesæd og dårligere kvalitet. Gradueret gødskning og tildelingskort samt avancerede gødningsspredere kan kun anvendes optimalt, hvis gødningssprederen er indstillet korrekt, og gødningen har den kvalitet, der skal til for at spredes på den ønskede bredde.

Der kan være stor forskel på gødningstyperne og deres spredeegenskaber kan variere meget. F.eks. kan den samme type handelsgødning fra samme producent være produceret på 2 forskellige fabrikker, hvilket kan kræve to forskellige indstillinger af gødningssprederen. Det er derfor altid en god ide at lave en spredetest, så du har mulighed for at indstille/finindstille din gødningsspreder korrekt inden spredearbejdet for alvor går i gang.

Et Yara Precise testkit til spredekontrol giver dig mulighed for enkelt og nemt, at kontrollere om gødningen bliver spredt korrekt. Kontrollen bør udføres jævnligt under spredearbejdet og som minimum hver gang, der skiftes gødningstype. Et Yara Precise testkit kan købes hos Yara. Spredetabeller og informationer om gødninger kan findes på vores hjemmeside her.

Gødskning af frøgræs

De fine frøgræsser skal gødes i det meget tidlige forår, mens de grovere græsser skal have gødning senere på foråret. Normalt tilføres al gødning ad én gang. Der bør ikke tilføres mere kvælstof end, at afgrøden står op ved blomstring. Der skal i rajgræsser og svingler tilføres så meget kvælstof, at de går i leje omkring modning, og dermed ikke drysser. Frøgræs bør altid tilføres svovl, og hvis PK-tallene er lave til middel, bør der tilføres en NPKS-gødning. Ved tidlig gødskning kan der eventuelt køres på let frossen jord, som tør op i løbet af dagen. Til rajgræsser og rajsvingel kan halvdelen af kvælstoffet tilføres via gylle. I frøgræs kan du regne med at ammoniumkvælstoffet udnyttes 100 pct. Alle frøgræsser på JB 11 har en kvælstofnorm, der er 60 kg N pr. ha lavere end de øvrige jordtyper.

Tidspunkt og anbefalet kvælstofmængde i kg pr. ha samt kvælstofnorm

Oversigt over handelsgødninger til økologisk jordbrug

I DLG´s brochure ”HANDELSGØDNINGER til økologisk jordbrug” kan du se vores brede sortiment inden for organiske og mineralske gødninger. Der findes således gødninger, der kan dække afgrødernes behov for både makro- og mikronæringsstoffer. De fleste af gødningerne kræver konsulenterklæring eller jordprøver, der dokumenterer behovet. Tag gerne en snak med en af DLG´s økologiske produktkonsulenter.

Er din marksprøjte klar til den nye vækstsæson?

For at udnytte planteværnsmidlerne optimalt og dermed minimere behandlingsudgifterne, er det vigtigt, at marksprøjten og dyserne er i orden inden vækstsæsonen starter. Blot en mindre afvigelse i sprøjtedysernes ydelse, kan resultere i et væsentligt dårligere sprøjtebillede og derfor en markant dårlige effekt og en meget større risiko for afdrift til naboarealerne.

Der bør være stort fokus på afdrift af planteværnsmidler. Ikke mindst til naboarealer som f.eks. frugtplantager, grøntsager, økologiske arealer mv., hvor produkterne ikke er godkendte og hvor der derfor helt naturligt er en nultolerance!

Giv derfor marksprøjten og dyserne et grundigt eftersyn inden foråret og sprøjtesæsonen nærmer sig og markarbejdet for alvor kommer i gang. Det vil også give færre tidsrøvende driftsstop i sprøjtesæsonen, samt de bedste forudsætninger for en optimal udnyttelse af planteværnsmidlerne. Læs mere om syn og kontrol af marksprøjter her.

Miljøstyrelsen har samlet reglerne om brug af pesticider i en vejledning, som skal bidrage til, at du som erhvervsmæssig bruger af pesticider, får et samlet overblik over reglerne på området. Du kan læse vejledningen her.

Hvornår skal dyserne udskiftes?

Der passerer tusindvis af liter vand gennem en dyse i løbet af en sprøjtesæson. I vandet kan der være små sandkorn, urenheder fra planteværnsprodukterne og andre ting, der medfører et slid på dyserne. I forbindelse med det årlige eftersyn bør dyserne derfor altid kontrolleres, så det sikres, at sprøjten giver et ensartet og jævnt sprøjtebillede.

Hvis blot én af dyserne afviger med mere end 10 % i forhold til den korrekte ydelse eller 5 % i forhold til gennemsnitsydelsen, bør alle dyserne udskiftes. Normalt bør dyserne udskiftes ca. hvert andet år, men det afhænger selvfølgelig meget af antallet af hektar, der sprøjtes i løbet af en sæson, og hvilke planteværnsprodukter der anvendes.

Ryd op i dit kemirum før sæsonen starter

Opbevaring af ulovlige planteværnsmidler er desværre fortsat et problem på bedrifterne. Foreløbige tal fra kontrolbesøg i 2024 viser, at der blev fundet ulovlige planteværnsmidler på 18,6 % af alle kontrolbesøg! Opbevaring af planteværnmidler, der ikke længere er godkendte, kan give bøder og i nogle tilfælde træk i enkeltbetalingen. Bødestørrelsen for opbevaring af et enkelt ulovligt middel koster ofte mellem 10.000-20.000 kr. og stiger med stigende mængde af ulovlige midler.

Det anbefales at få ryddet op i kemirummet før planteværnssæson starter. Ved en oprydning, får du mulighed for at få:

• et godt overblik over, hvad der er på lager inden du skal købe ind til ny sæson.
• at tjekke om de planteværnsprodukter, der er på lager, er lovlige.
• at gruppeopdele midlerne f.eks. i ukrudtsmidler, svampemidler mm, hvilket vil minimere risikoen for fejlsprøjtninger, når der er travlt.

Alle pesticider skal opbevares i den originale emballage, og med en læsbar original etikette.

Det er vigtigt, at samtlige registreringsnumre tjekkes. Selv om man har dunke med det samme produkt og umiddelbart med den samme etikette, kan der være forskel på registreringsnumrene. Registreringsnummeret findes på alle etiketter - f.eks. ukrudtsmiddel nr. 18-505. På billedet til højre er registreringsnummeret på ukrudtsmidlet Atlantis rammet ind med en rød cirkel

Registreringsnummeret kan tjekkes på www.middeldatabasen.dk under punkt 5 – ”Godkendte pesticider i DK”, der i daglig tale kaldes Positivlisten.

Hvis midlet ikke længere er på ”Positivlisten”, er midlet ikke længere godkendt, og må derfor ikke anvendes og opbevares på bedriften. Nogle produkter kan findes på listen men med en begrænset anvendelsesdato. Sørg for at få disse produkter brugt inden anvendelsesdatoen udløber.

Alternativt kan du downloade appen KemiTjek. Appen scanner stregkoden på produktet, og du vil med det samme kunne konstatere, om produktet er lovligt. KemiTjek kan også bruges til at registrere lagerbeholdningen i kemirummet.

Og husk, at når der inden ret længe kommer nyindkøbte varer på lager, så sæt de nyeste produkter bagerst, så de gamle produkter bliver brugt først!

Jordbrugskalk - starten på et godt udbytte

Kalktilførsel kan fint udføres, når jorden er farbar i det tidlige forår.

Et passende højt reaktionstal sikrer effektiv udnyttelse af næringsstoffer og øger dermed udbyttepotentialet. Som det ses i figur 1 til højre, afhænger næringsstoffernes tilgængelighed i jorden i høj grad af jordens reaktionstal (Rt). For en del næringsstoffers vedkommende falder deres relative tilgængelighed i jorden med et faldende Rt. Dette betyder dårlig udnyttelse af de tilførte næringsstoffer og dårlige vækstbetingelser for planterne.

På baggrund af jordbundsanalyser bør reaktionstallet vedligeholdes - typisk med 2-4 tons kalk ca. hvert 4.-6. år for at:

• sikre det korrekte Rt og en god kalkforsyning.
• sikre en høj tilgængelighed af alle næringsstoffer.
• bevare og forbedre jordens krummestruktur, hvilket gør jorden lettere at bearbejde, og det øger infiltrationsevnen af vand, reducerer risiko for erosion, og du får en bedre mulighed for at lave det perfekte såbed.
• reducerer risikoen for angreb af bl.a. kålbrok i raps og rodbrand i roer

Det rette Rt afhænger af både jordtypen og de afgrøder, du dyrker. Jo højere lerindhold, jo højere bør dit reaktionstal være.

Forsuring af gylle tærer på jordens kalkreserver og øger dermed kalkbehovet. Ammoniumholdige gødninger, som f.eks. flydende ammoniak og DAP, virker også mere forsurende end nitratholdige gødninger.

En forudsætning for at kalke korrekt er, at kende jordens Rt. Der bør derfor udtages jordprøver ca. hvert 5. år. Ofte kan udtagning af jordprøver og tildeling af kalk med fordel foretages positionsbestemt.

I ”Landsforsøgene 2023” viser 5 forsøg, at tilførsel af kalk til vinterraps reducerer angrebet af kålbrok signifikant med 20 %. Der er anvendt henholdsvis 3 tons alm. jordbrugskalk forud for såning og placering af 300 kg Omya Calciprill i forbindelse med såning. Omya Calciprill er pilleret kalk, som kan spredes med almindelig gødningsspreder eller placeres i forbindelse med såning. Produktet forhandles af DLG. Jordbrugskalk og Omya Calciprill er lige effektive til forebyggelse af kålbrok. Dette bekræfter, at kalk med fordel kan tilføres forud for kalkkrævende afgrøder som raps og roer.

DLG forhandler flere typer jordbrugskalk, hvoraf nogle er en blanding af dansk jordbrugskalk og dolomitkalk. Dolomitkalk indeholder ca. 11 % magnesium. Blandingsprodukterne magnesiumkalk og Dolofax fås begge med både 2,5 % og 5 % magnesium.

Tilførsel af kalk med magnesium er normalt den billigste måde at tilføre magnesium på, så vi anbefaler brug af 2,5 % magnesiumkalk ved normale magnesiumtal og 5 % magnesiumkalk ved lave magnesiumtal.

Kalkoversigt

DLG tilbyder Mg Svovl Kalk til afgrøder med et stort svovl- og magnesiumbehov. Kalken er specielt velegnet forud for raps, majs og kvælstoffikserende planter. Kalken er en blanding af magnesiumkalk og naturgips og indeholder 8 kg svovl og 24 kg magnesium pr. tons. Svovlen i Mg Svovl Kalk er et godt supplement til at sikre tilstrækkelig svovl til afgrøden. Mg Svovl Kalk forhandles i Jylland og på Fyn.

Omya kalktyperne er granuleret kalk, som kan spredes med en almindelig gødningsspreder i voksende afgrøder eller placeres i forbindelse med såning. Sulfoprill er specielt velegnet i afgrøder med højt svovlbehov som f.eks. vinterraps og kan gives som supplement til den svovl, der findes i den tildelte kunstgødning. Omya kalkprodukter kan spredes på op til 36 meter spredebredde ved gode spredeforhold. 

Anbefalet reaktionstal i forhold til jordtype og afgrøder

I DLG´s kalkbrochure kan du læse mere om jordbrugskalk og hvordan du holder din jord i topform.

DLG’s afhentningslagre og regler for vejtransport af planteværnsmidler

Generelt anbefaler vi, at du tager din hovedordre af planteværnsmidler hjem fra vores hovedlager i Esbjerg i god tid, inden du skal bruge dem. Du kan også supplere fra Esbjerg i løbet af sæsonen, hvis du får brug for dette. Derudover har du suppleringsmuligheder fra et af vores lokale lagre. DLG har i 2026 afhentningslagre i Bårse, Frankfri, Nr. Vium, Rønne, Samsø, Skærbæk, Sundeved, Sørup, Vemb og Ærø.

Hvis du eller en anden fra din bedrift afhenter bekæmpelsesmidler på et DLG afhentningslager, skal chaufføren opfylde en række krav. Transporterer du planteværn, som er under farlig godsforordningen, kræves der en godkendt uddannelse for transport, samt overholdelse af dokumentkrav og medbringelse af lovpligtigt sikkerhedsudstyr. Du kan transportere op til frimængden på 1000 point, hvis:

• Du har modtaget undervisning i håndtering af farligt gods, og det skal kunne dokumenteres. Det kaldes ADR farligt gods kursus 1,3 eller det lille ADR medarbejderkursus. Det sikreste er at have et ADR-bevis, da reglerne for transport af planteværnsmidler uden et ADR-bevis er meget komplicerede.
• Køretøjet skal være egnet til transport af planteværnsmidler, og planteværnsmidlerne forsvarligt fastspændt. Planteværnsmidlerne må ikke være i samme kabine som chaufføren.
• Du skal have transportabel håndildslukker i køretøjet (2 kg pulver).
• Transportdokument udleveres af DLG og skal medbringes.
• Kolli må ikke åbnes.
• Rygning under håndtering er forbudt.

De 1000 point opgøres på baggrund af de pågældende midlers farlighed. De fleste midler tæller 1 point pr. kg/l, så ofte må du transportere op til 1000 kg/l. Der findes dog også midler, der tæller 3 eller 20 point pr. kg. DLG udleverer et dokument, der sammentæller din transports point. Du kan læse mere om reglerne for transport af planteværn her Transport af farligt gods

Af hensyn til både leveringssikkerhed og logistik anbefaler vi som tidligere skrevet, at du tager hovedmængden af dit planteværn hjem inden sprøjtesæsonen starter. Du er altid velkommen til at supplere fra et af DLG´s afhentningslagre.

Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P