Tre uger før og fire uger efter kælvning er en vigtig og sårbar periode for malkekoen, da der sker en række store fysiologiske forandringer. Det er her der skal sættes ind, da koens velbefindende i perioden påvirker ydelsesniveauet i resten af laktationen.

I tiden efter kælvning er der en stor risiko for, at koen udvikler stofskiftesygdomme. Det er også i denne periode, at den største andel af nedslagtninger forekommer.

Både subkliniske og kliniske nykælversygdomme resulterer i store økonomiske tab. Dels pga. omkostningerne ved evt. behandlinger direkte af sygdomme eller af diverse følgesygdomme. Men i særdeleshed også pga. tabt mælkeydelse både under evt. sygdomsforløb og i hele den resterende laktation.

Laktationskurve

Selv ved hurtig restitution, afleder sygdom og mistrivsel i tidlig laktation en permanent ydelsesnedgang i hele laktationsperioden (Se Figur 1).

Det vurderes, at klinisk mælkefeber koster ca. 6.000 kr. og en subklinisk mælkefeber gennemsnitligt koster 2.000 kr. kr. i tabt fortjeneste. Det kan dreje sig om betydelige summer set i lyset af, at det er påvist, at ca. 50% af danske køer må påregnes at stå med en subklinisk mælkefeber lige efter kælvning.

Forskning viser, at der er en dominoeffekt: når en ko lider under én nykælversygdom er hun mere tilbøjelig til at udvikle en anden sygdom. Eksempelvis har en ko med mælkefeber otte gange større risiko for at udvikle mastitis tidligt i laktationen.

En problemfri overgang til ny laktation betyder derfor meget for den samlede produktion og trivsel i en malkekvægsbesætning. Der findes heldigvis gennemprøvede produkter, der kan hjælpe koen i netop denne periode.

Praktiske råd til en høj mælkeydelse

Træn goldkoens til stor vom-volumen og effektiv fiberfordøjelighed. Eksempelvis, min. 3,5 kg finsnittet halm pr. ko/dag, i en ikke sorterbar fuldfoderration.
Hold huldet på ca. 3 op til kælvning. Minimerer risikoen for ketose og fedtlever. Ændringer i huld er nemmest i senlaktationen.
Tildel kun kvægfoder til vedligehold (ca. 55-60 MJ/dag for store racer) i goldperioden. Sørg for at sikre en højere kvægfoderoptagelse efter kælvning.
Fedttræn evt. goldkoen, enten ved øget fedttildeling i goldperioden eller ved at fodre mod et lille vægttab gennem goldperioden.
Hold calciumoptaget op til kælvning på under 20 g pr. ko/dag for at undgå kælvningsfeber.
Foderet indeholder ofte naturligt mere kalcium, men DLG har rigtig gode erfaringer med at tildele den nye generation af kalciumbindere, X-Zelit, der forhindrer, at foderets indhold af kalcium optages af koen.
Tildel nykælveren et kvægfoder med glykogene substrater, bufferkapacitet, energi og et ekstra højt AAT-niveau. Derved kan den negative energibalance minimeres, herunder også risikoen for stofskiftesygdomme, og laktationskurven kickstartes.