Kontakt os
DLG og Datalogisk sætter tal på høsten
Om DLG / Presse / Nyheder
19. juli 2017

DLG og Datalogisk sætter tal på høsten

DLG’s kunder kan i fremtiden glemme alt om papir, utydelige optegnelser og ubrugelige skøn. Datalogisk har udviklet et nyt lagerstyringsprogram til mobil og tablet, Næsgaard MOBILE, som gør det nemt og enkelt for landmanden at registrere sine afgrøder både under og efter høst. Det skaber løbende overblik og styr på beholdningen.
“Høsten er en travl tid, hvor registreringer og optegnelser hurtigt kan blive nedprioriteret og gjort med venstre hånd. Derfor kan det være vanskeligt at følge op bagefter,“ fortæller Birger Hartmann fra Datalogisk.

“Vi ved, at der ligger et stort potentiale i at have det rette og eksakte overblik i forhold til effektivitet, tid og ressourcer. Derfor er vi glade for med Næsgaard MOBILE at kunne præsentere og tilbyde vores nye system, som bidrager til netop det,’ fortsætter Birger Hartmann.

Christoffer Hage, Vicekoncerndirektør for IT og Business Transformation i DLG, ser også store muligheder i løsningerne fra Datalogisk.

“Hvis vi i DLG forstår at udnytte mulighederne i DATALOGISK platform, har vi en helt unik mulighed for, at være frontløber i digitaliseringen af korn og planteavlsområdet,” siger Christoffer Hage.

Næsgaard MOBILE er lige ved hånden

Med Næsgaard MOBILE kan landmanden indtaste og registrere afgrøder på forskellige niveauer. Når afgrøderne køres ind fra marken kan han indtaste mængde, hvilken mark de kommer fra, og hvilket lager de bliver opbevaret på, f.eks. byglager, hvedelager eller frøgræs. Disse er oprettet i systemet. Der er også mulighed for selv oprette et lager, som er særlig relevant for den enkelte bedrift, og der kan oprettes eksterne lagre.

App’en har en nem og enkel brugerflade, som opfylder de behov, vi lige nu ser i praksis. Med mobilen ved hånden er det på traktoren eller mejetærskeren let at registrere data ’on location’ f.eks. den eksakte mængde ved indvejningen. Derudover har landmanden via mobilen adgang til sine indtastede høstdata, hvor som helst og når som helst. Slut med papiroptegnelser, som bliver væk eller glemt. 

Indtil den 1. oktober kan kunderne hente app’en hentes gratis på datalogisk.dk/afgroedelager. De kan også downloade Næsgaard MOBILE fra Google Play og App Store.

Birger Hartmann
Birger Hartmann
Adm. direktør