Kontakt os
DLG vinder sølv ved E-handelsprisen 2018
Om DLG / Presse / Nyheder
25. maj 2018

DLG vinder sølv ved E-handelsprisen 2018

DLG fik en flot sølvmedalje ved E-handelsprisen 2018 i kategorien: Bedste B2B E-handelsvirksomhed, da Danmarks bedste netbutikker blev fejret torsdag aften.

Danmarks skarpeste netbutikker og leverandører har kæmpet om de eftertragtede E-handelspriser siden 2000, hvor de første statuetter blev uddelt af Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH). Erhvervsminister Brian Mikkelsen roste fra talerstolen i Øksnehallen den 24. maj de digitale virksomheder:

”Det er virksomheder som jer, der er med til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. I er helte. Derfor vil regeringen arbejde videre for, at I får endnu bedre vilkår, så I kan udnytte de mange nye muligheder.”

Kundeportal og App hædret med guld og sølv

Det er den anden flotte pris, som DLG’s Kundeportal og App vinder inden for kort tid. Digital udviklingschef i DLG, Ulrik Halling Vilhof siger:
"Vi er selvfølgelig meget stolte over, at vores Kundeportal har vundet sølv i E-handelsprisen, som en af de bedste netbutikker herhjemme. En lang række engagerede kolleger har arbejdet benhårdt på at udvikle en Kundeportal og en app, som er kundeorienteret og som sætter standarden i branchen. At vi får endnu en flot anerkendelse betyder meget for os." 

I april vandt DLG guld for branchens bedste mobil app ved Danish Digital Awards 2018 i kategorien ’Mobile App’.

 

 

 


Læs mere om app’en, og hent den her.