Kontakt os
Hvad har du stående på dit lager af planteværn?
Om DLG / Presse / Nyheder
4. juni 2019

Hvad har du stående på dit lager af planteværn?

Med den seneste tids tyverier af planteværn på helt almindelige landbrug, er det ekstra vigtigt at vide, hvad du helt eksakt har liggende på lager. Næsgaard MARK og en helt ny funktion med DLG-følgesedler giver dig mulighed for netop det.

Nu bliver det endnu lettere at holde styr på dit lager i Næsgaard MARK. Som en helt ny funktion i markstyringsprogrammet, kan du elektronisk hente dine følgesedler fra DLG, og samtidig bliver dit lager automatisk opdateret. 

Tryk blot på knappen ’Hent følgesedler fra DLG’ i lagerstyringsmodulet, og de vises på din PC-skærm. Du bliver altså fri for en manuel arbejdsgang med at taste en fysisk følgeseddel ind i programmet.

Du henter følgesedlerne ind i Næsgaard MARK på PC’en, men kan altid få den aktuelle lagerstatus frem i Næsgaard MOBILE, hvis du f.eks. står i marken eller fysisk på lageret.

’Med denne nye tyveriproblematik i landbruget, er vi ekstra glade for at kunne tilbyde denne løsning, og dermed gøre det nemmere for landmanden at holde sig selv og sin lagerbeholdning helt ajour samt derudover notere sig eventuelle uregelmæssigheder på lageret’, siger Birger Hartmann fra Datalogisk.

Nem Næsgaard MARK Lagerstyring 

Når først dine varer er lagt på lager, og du på baggrund af din sprøjteplan udfører en behandling, f.eks. på mobilen, så bliver den mængde automatisk trukket fra lageret, og du kan med det samme se status på din lagerbeholdning. 
 
Med lagerstyringsmodulet kan du nemt holde styr på, hvad du har på lager af planteværn, udsæd, handelsgødning og afgrøder.

Faciliteter i Lagerstyring:

  •  Registrering af indkøb af handelsvarer
  • Elektroniske DLG-følgesedler
  • Handelsvare såsom kemi og såsæd bliver automatisk trukket fra lager ved udførsel af opgave
  • Registrering af indkøbspriser
  • Altid opdateret status for lager og indkøb af handelsvare
  • Prisberegning ud fra forskellige prismodeller i handelsvare
  • Opdateret status for lager og indkøb af handelsvarer i Næsgaard MOBILE
  • Afgrødelager
  • Beregning af indkøbslister ud fra planlagte behandlinger

 

 

Birger Hartmann
Adm. direktør