Kontakt os
Svineproducent opnår kæmpe løft med smågrisefoder på 500g tilvækst
Om DLG / Presse / Nyheder
13. september 2018

Høj tilvækst på 500 g: ”Virkelig godt smågrisefoder giver kæmpe løft”

Svineproducent Torben Rasmussen, Ekkodal ved Maribo, har et I/S sammen med naboen Karsten Hansen. De har brugt DLG’s smågrise-færdigfoder StartGris og VækstGris i snart et år, og smågrisene holder en høj tilvækst på hele 500 g om dagen.

”Det nye smågrisefoder, som vi har kørt med i snart et år nu, er virkelig, virkelig godt. Det har givet et kæmpe løft med mindst 60 gram ekstra tilvækst, så vi nu er oppe på 500 gram tilvækst om dagen. Så vi er meget tilfredse med StartGris (9-15 kg) og VækstGris (15-30 kg) fra DLG. På grund af den varme sommer, så kommer vi nok til at falde lidt ved næste e-rapport, men det er jo på ingen måde foderets skyld,” siger Torben Rasmussen og fortsætter: 

”Før havde vi en relativ stor vækstspredning, men nu er smågrisene meget mere ensartede i klimastalden, hvilket giver meget mere luft i hverdagen, og det hele ikke bliver så presset. Vi er nu en halv stald foran, hvor vi før var en halv stald bagud. Vores smågrise når nu de 30 kg hele seks dage tidligere end før, så det er en fornøjelse, og gør det hele meget nemmere. Det er altid bedre at være på forkant end på bagkant.”  

Læs også om landmand Hans Christian Carstensen: ”Sindssygt vigtigt, at smågrisene får en god start”

Ekkodal ved Maribo
Svineproducent Torben Rasmussen har et I/S selskab med naboen Karsten Hansen. De har 410 søer og producerer 13.500 smågrise om året, som sælges ved 30 kg. De har været DLG-kunder siden 2005 og køber alle foderblandinger hos DLG. De har 160 hektar med byg, hvede, sukkerroer og spinat.
Om DLG StartGris/VækstGris
- Tilvækst i toppen af den bedste fjerdedel i DK, jf. SEGES
- Mere homogene grise
- Lavt foderforbrug jf. SEGES
- Lav dødelighed jf. SEGES