På baggrund af besætningsdyrlægeres ordineringer oplever vi pt. en efterspørgsel på fravænningsblandinger med mange forskellige niveauer af medicinsk Zink tilsat. Som foderproducent, giver det nogle udfordringer, da det produktionsteknisk er meget uhensigtsmæssigt, hvis alle blandinger i sortimentet skal kunne leveres med adskillige forskellige niveauer af tilsat medicinsk Zink.
Som bekendt, er de 2500 ppm den maksimalt lovlige dosering af zink, mens der ifølge vores informationer, ikke lovgivningsmæssigt er en nedre grænse.
Efter at have gennemgået litteraturen på området, har vi derfor valgt kun at tilbyde blandinger med enten 1500 ppm eller 2500 ppm zink, da det efter vores overbevisning er i dette spænd, der kan forventes en effekt.
I stedet for at eksperimentere med doseringer under 1500 ppm zink, vil vi foreslå, at man tager skridtet fuldt ud, og får skabt sine erfaringer med fravænning helt uden medicinsk zink. Indtil juni 2022 har man mulighed for at sætte ind med medicinsk zink, såfremt man måtte erfare, at der i den enkelte besætning er særlige forhold at tage hensyn til.
DLG/Vilofoss har siden 2016 lavet mere end 35 forsøg med fokus udfasning af medicinsk zink, og fik med succes afprøvet en tidlig version af sit ”zinkfri” koncept med i den uafhængige Seges konceptafprøvning (Medd. 1147).
Videreudviklingen af dette koncept har resulteret i Primefeed ”Safe”-serien, der både fås i en Mini, Midi og Maxi udgave. Til hjemmeblandere skræddersyr vi gerne løsninger, men tilbyder også VF-Wean 104/105 koncentraterne.
Medicinsk Zinkoxid
Der er gennem årene lavet rigtigt mange forsøg med medicinsk Zink, men det ”oprindelige” forsøg, der betragtes som startskuddet til brugen af zink mod fravænningsdiarre i stedet for antibiotika, er Hanne Damgaards Poulsens forsøg fra 1989, hvor hun målte diarrefrekvens ved 0, 100, 200, 1000, 2500 og 4000 ppm tilsat zink, tildelt i de første 14 dage efter fravænning. Med den viden og de erfaringer vi har i dag , havde det være hensigtsmæssigt at hun også havde undersøgt 1500 ppm Zink.
Resultatet af Hanne Damgaards forsøg, som siden er blevet bekræftet i mange studier, viste, at mens diarrefrekvensen kun var marginalt/numerisk lavere ved 1000 ppm zink end 0, 100 og 200 ppm, så var der en signifikant lavere diarrefrekvens og bedre foderoptagelse og tilvækst, når der anvendtes 2500 og 4000 ppm zink af foderoptagelse.
Konklusionen var dengang, at den optimale dosering var mellem 1000 og 2500 ppm zink.
Igennem årene har der været gjort mange forsøg på at forklare hvorfor de høje zinkdoseringer virker, da zink i sig selv ikke har en markant antibakteriel effekt ligesom kobber. Konklusionen er blevet, at det har noget med optagelsen af zink at gøre: zink skal være til stede på den laterale side af tarmvæggen for at have en effekt – men da de transportmolekyler (Zip/ZnT familierne), der skal sørge for det, udvikles relativt sent, menes effekten af de høje zinkniveauer at hænge samme med en paracellulær optagelse.
Allerede i sit studie i 1989 målte Hanne Damgaard serum zink niveauet. Data viser, at der ved 1000 ppm zink i foderet ikke sker nogen stigning i serum zink, men at der efter 14 dage ses noget nær en fordobling, når der anvendes 2500 ppm zink.
I 2001 fandt Hill et al. i et studie med 0, 500, 1000, 2000, 3000 ppm tilsat zink, at for tilvækst og foderoptagelse var 2000 ppm zink det optimale niveau, og i lighed med Hanne Damgaards studie at plasma zink var upåvirket af niveauer under 2000 ppm. For yngre/mindre grise (<15 dage /<4,5 kg) var effekten mere udtalt end for ældre/større grise (<25 dage/<7,5 kg).
