Overgang til non-GM fodring

På langt de fleste kvægbrug vil overgang til non-GM fodring påvirke foderprisen. Hvor meget det betyder har vi prøvet at sætte tal på i forskellige typer rationer. SEGES undersøgte i 2016 effekten af non-GM fodring på køernes ydelse. I forbindelse med udvælgelsen af besætninger fremgik det, at kun ganske få besætninger anvender mere end 2 kg sojaskrå i totalrationen.

Tabellen: Overgang til NonGM fodring, for rationer lavet til en ydelse på 12.000 kg EKM, med 60 % grovfoder (1/3 græsensilage, 2/3 majsensilage). Den traditionelle sojaskrå skiftes ud med enten 1) non-GM sojaskrå + non-GM kraftfoder  2) non-GM sojaskrå + et mix af alternative non-GM proteinkilder eller  3) én non-GM kraftfoderblanding.

* Cibomix 22 plus er en blanding bestående af ca. 1/3 korn, 1/3 bærme, rapsprodukter og fedt. I blandinger anvendes kun VLOG certificerede non-GM råvarer.

Meromkostning ved overgang til non-GM-fodring

Tabellen viser foderomkostningen pr. gennemsnitlig ration i en besætning, der fodrer traditionelt med 2 kg sojaskrå i en foderplan optimeret efter 12.000 kg EKM. Bedriften anvender omkring 60 % grovfoder, hvoraf 2/3 er majsensilage og resten er græsensilage. Det ses, at foderomkostninger pr. ration ved overgang til non-GM-fodring stiger i størrelsesordenen 0,60 kr/ko/dag – 2,00 kr/ko/dag; se alternativ 1, 2 og 3 i tabellen.

En gennemregning af et lignende sæt eksempler med det omvendte forhold mellem majs- og græsensilage viser en meromkostning for non-GM alternativerne 1, 2 og 3 på hhv. 1,04, 0,45 og 2,03 kr/ko/dag. Det er blot et udtryk for, at merprisen for non-GM-fodring bliver mindre, når andelen af hjemmeavlet protein i rationen øges.

Den billigste løsning kræver mere lagerplads, mere arbejde og skaber øget risiko

Den billigste løsning er at skifte sojaskrå ud med et mix af råvarer, og skifte til en non-GM kraftfoderblanding (Alternativ 2). Alternativ 2 viser et råvaremix sammensat af rapsskrå, rapskager og non-GM-sojaskrå i forholdet 2:1:1. I praksis kan den løsning give lidt pladsmæssige udfordringer. Løsningen kræver plads til to ekstra råvarer, for at man fortsat kan aftage hele træk og opnå kvantumrabatter. Dertil kommer, at det skal være muligt at arbejde med 4 forskellige tilskudsfodermidler i alt frem for to eller 1, som vist i alternativ 1 og 3.

En naturlig konsekvens vil også være større variation fra dag til dag i fuldfoder eller grundration. Dels fordi der vil være variation i de leverede råvarers indhold af næringsstoffer, dels fordi der er flere fodermidler, der mængdemæssigt skal stemmes af. Det gælder uanset om der laves en forblanding af råvarerne eller man tager ud fra de enkelte forskellige partier af råvarer hver gang der blandes foder. Derfor er det utrolig vigtigt, at man ved foderplanlægning får lavet nogle robuste foderplaner, som ikke nærmer sig kritiske næringsstofgrænser og dermed bliver følsomme overfor den naturlige variation i råvarekvaliteten. Husk at tidsforbrug til hjemmeblanding af råvarer ikke er gratis. Den tid der medgår til at blande råvarerne koster også penge.

Det gælder om at se det store billede

En merpris på 2 kr/ration er småpenge sammenholdt med gevinsten ved afregning af mælk på kort sigt.

Den dyreste løsning er at skifte kraftfoder og sojaskrå ud med en og samme non-GM kraftfoderblanding. Uanset grovfodersammensætningen koster det i størrelsesorden 2 kr/ko/dag. Det er mange penge og hvad får man for dem ?

Ja, for pengene får man en lille arbejdslettelse i forbindelse med blanding af foder. Derudover kan man slippe af med pladsmangel på lageret og stor binding af likviditet. Samtidig er ansvaret for blandingens indhold af næringsstoffer lagt over til foderstoffen, hvor der optimeres efter at næringsstofferne er ens fra gang til gang på trods af råvarernes svingninger. Foderstoffen hjælper dig samtidig med at holde styr på dokumentationen for din non-GM-produktion. Hos DLG placerer vi f.eks. alle indlægssedler og kontrakter mv. på kundeportalen, så I kan finde dem frem, når I har brug for dem.

Betydning for næringsstofindhold i rationerne

I tabellen her ses ændringerne i rationens sammensætning – primært opgjort pr. kg tørstof – ved overgang til non-GM-fodring.

Energi-, tørstof-optagelse og fylde

Den planlagte energioptagelse er stort set den samme ved alle fire foderplaner, dog stiger fylden med 0,1 fra 9,5 til 9,6, hvilket i praksis betyder, at energioptagelsen på non GM-planerne reelt kan være lidt lavere end de 174,9.

Til gengæld øges kraftfoderoptagelsen målt i tørstof lidt, og det får kraftfoderandelen i rationerne til at stige med 1-2%-enheder, sammenholdt med rationen med traditionel GM sojaskrå. Det afspejler et gennemsnitligt lavere energiindhold i non-GM kraftfoderet sammenlignet med sojaskrå, hvilket afspejler at de anvendte råvarer har et højere indhold af cellevægge.

Sukker og stivelse erstattes af cellevægge

Hvor den traditionelle foderplan ligger med et højt indhold af sukker og stivelse bliver stivelsesindholdet ved udskiftning af sojaskrå mere moderat, som følge af flere cellevægge i de alternative non-GM råvarer.

Herved vil vombelastningstallet alt andet lige blive bedre. Generelt bliver rationerne altså lidt mere robuste med flere cellevægge.

Proteinforsyning forholdsvis ensartet

Rationerne er selvfølgelig designet til at opfylde normerne og derudover at være ensartede med hensyn til råprotein, AAT og PBV. Alligevel er der tilsyneladende lidt systematisk variation i forhold til aminosyreprofilen. Når der inddrages flere rapsprodukter i foderrationen falder lysins andel af den samlede aminosyrepulje, mens methionins andel stiger.

Fedtniveau og fedtsyreprofil

Anvendelse af en øget mængde rapsprodukter i foderrationerne påvirker totalrationernes fedtsyreprofiler i retning af mere oliesyre (C18:1). Nylige forsøg ved Aarhus Universitet har belyst virkningen af rapsolie på omsætningen af grovfoder i vommen (KvægInfo 2336 og 2337). På baggrund af forsøgsresultaterne sammenholdt med udenlandske resultater konkluderes det, at de forskellige fedtformer fra raps op til ca. 50 g fedtsyrer pr. kg tørstof hverken har negativ virkning på den mikrobielle nedbrydning af grovfoderfiber i vommen eller nedsætter foderudnyttelsen. Selvom non-GM alternativerne i tabel 2 alle indeholder betydeligt mere rapsprotein og dermed også rapsfedt incl. mono- og polyumættede fedtsyrer, holder de sig alle sammen under grænsen på 50 g fedtsyre pr. kg tørstof og bør derved ikke give anledning til problemer. Rationernes fedtniveau er moderat og robust overfor naturlig variation i råvarers indhold. I alternativ 2 baseret på råvaremix, vil den naturlige variation i f.eks. rapskagers indhold af fedt blive bragt helt ud på foderbordet. Alternativ 1 og 3 er mere stabile i forhold til fedtforsyning, fordi variationen i kraftfoderblandingers indhold af fedt er meget mindre end i råvarer.

Mineraler – fosfor kan give udfordringer

Det er tydeligt, at overgang til non-GM fodring løfter rationernes indhold af fosfor og magnesium. Da køernes behov for disse næringsstoffer jo i forvejen nemt kan opfyldes, vil øget fosfortildeling lede til øget fosforudskillelse. De to sojarationer leder til en optagelse på hhv. 100 og 102 g/ko/dag og den øges med ca. 15 g ved overgang til non-GM fodring.

SEGES skriver om fosforudskillelsen ved overgang til non-GM fodring:

”Analyser af foderplaner med henblik på at vurdere effekten af non-GM fodring peger på, at P-indholdet hos jersey er steget med 0,35 g/kg ts, mens det er steget 0,30 g/kg ts hos stor race, når besætningerne går over til non-GM fodring. Det resulterer i en stigning i P-udskillelsen med 3,0 kg pr. jerseyko og 3,6 kg hos de store racer. Hvis vi antager, at dette niveau vil være gældende for alle bedrifter, der fodrer uden GM-sojaskrå, så er konsekvensen, at arealbehovet stiger kraftigt i forhold til nu. På kvægbrug med N-loft på 170 kg N stiger arealbehovet beskedne 1 pct. for de tunge racer og 7 pct. for jersey, hvis der ikke er behov for P i startgødning til majs. Hvis der er et behov på 4 kg P/ ha i startgødning, så stiger arealbehovet 14 pct. henholdsvis 11 pct. Hvis det drejer sig om undtagelsesbrug (230 kg N-loft), forårsager det øgede P-niveau et ekstra arealbehov på 13 – 15 pct. ved begge racer både med og uden startgødning til majs.”