Fokus på Marken nr. 13 - 12. maj 2025
Kraftige angreb af meldug i vinterhveden ses nu flere steder i landet både på de lette jorde og lerjorde. Meldug ses på stænglerne men er også nogle steder kommet op på bladene. Meldug anbefales bekæmpet ved over 25 procent angrebne planter, når hveden er i stadie 32. Der anbefales at køre med 0,2 l/ha Proline Xpert EC 240 + 0,2 l/ha Orius Gold. Hvis angrebene har spredt sig til bladene, øges dosering til 0,5 l/ha Proline Xpert EC 240. Læs mere her.
Der ses lige nu angreb af skoldplet og brunrust i vinterrug, som flere steder er i begyndende skridning. Kør inden rugen blomstrer med 0,3 l/ha Proline Xpert EC 240 + 0,3 l Comet Pro. Læs mere her.
I vinterbyggen ses der på nogle lokaliteter nu bygrust. Har du ikke svampebehandlet din vinterbyg er det tid til at køre med 0,5 l/ha Propulse SE 250 + 0,2 l/ha Comet Pro. Læs mere her.
Bygfluer i vårhvede kør først når bygfluerne er til stede i marken. Der vil være lokale variationer for optimal sprøjtetidspunkt. Brug graddageberegneren til at fastsætte tidspunktet, som viser, at der ved Vejle og Ringsted kan køres den 16. maj, hvor det først er optimalt at køre den 21. maj i Vrå. Læs mere i afsnittet ”Hold øje med skadedyr i kornet”.
Hold øje med bladrandbillerne når ærter, hestebønner og kløverudlæg begynder at spire frem. Man kan hurtigt se om bladrandbillerne er i marken, da de laver de karakteristiske ”billetklip” i bladkanten på bælgplanter og kløver.
Det er dog ikke bladrandbillernes bid i bladkanten, der giver problemer, men derimod bladrandbillens larver, der senere gnaver og ødelægger de N-fikserende rodknolde.
Støder marken op til et areal, hvor der sidste år var bælgplanter eller kløver, så bør arealet prioriteres ekstra under markbesøgene.
Den vejledende bekæmpelsestærskel i ærter og hestebønner er 1 gnav pr plante i gennemsnit i de tidlige vækststadier. I en tør periode er skadetærsklen højere, da mange æg og larver vil dø. Tærsklen er også højere, når planterne er i god vækst. I kløverudlæg er skadetærsklen 20 % angrebne planter, medmindre det er en kraftig udviklet kløvermark, hvor bekæmpelse ikke skønnes nødvendig.
I ærter kan bladrandbillerne bekæmpes med:
- 0,2 kg Lamdex pr ha eller
- 0,15 l Mavrik pr ha
I hestebønner samt i kløver, der er udlagt til frøproduktion, må der bruges:
• 0,2 kg Lamdex pr ha
Til at bekæmpe bladrandbiller i udlæg af kløvergræs og lucerne, findes der en godkendelse på Lamdex til mindre anvendelse, men først efter høst af dæksæden. Godkendelsen lyder på 0,3 kg Lamdex pr. ha.
Året byder på kraftig vækst i vintersæden og aktuelle NDVI målinger viser, at afgrøderne har en biomasse på niveau med 2019, som var et år, hvor vi oplevede meget lejesæd. Det er derfor en god idé at overveje, om dine marker er tilstrækkeligt vækstreguleret, eller om der er behov for en opfølgning.
Læs mere om valg af midler til de enkelte afgrøder her.
Husk at dele af landet har forøget risiko for tørke, hvilket ikke harmonerer godt med at vækstregulere, da stressede planter ikke tåler vækstregulering. Husk også at Growers Finest brødhvede ikke må vækstreguleres.
Merudbyttet for svampebekæmpelse i vårbyg ligger de fleste år på 5-10 hkg pr. ha, men i det fugtige år 2024 var merudbyttet omkring 15 hkg pr. ha. I havre og vårhvede ligger merudbyttet for svampebekæmpelse næsten lige så højt. Så det er vigtigt at holde din vårsæd fri for svampesygdomme.
Vårbyg: de vigtigste sygdomme er skoldplet, bygbladplet og bygrust. Generelt er angrebene værst i fugtigt og lunt vejr. I maltbyg kan sygdomme udover udbyttetab også koste kvalitet, i form af ringere sortering og fusariumangreb. Derfor er to svampesprøjtninger standard. Alle DLG´s vårbygsorter har mlo-resistens, så du skal ikke bekymre dig om meldug.
Havre: de vigtigste sygdomme er meldug og havrebladplet.
Vårhvede: den vigtigste sygdom er septoria, mens meldug og brunrust er knap så alvorlige.
Som det fremgår af effekttabellen ovenfor, er navnlig Propulse SE 250 meget effektivt mod de fleste sygdomme, og er derfor det foretrukne middel omkring skridning. Mod rust er Comet Pro mere effektiv end Propulse SE 250, derfor anbefaler vi Comet Pro, eller Orius Gold som blandingspartner ved skridningen. Herved er din afgrøde dækket godt ind. I meget tørre år kan dosis reduceres.
Det er altid vigtigt at holde afgrøden stående helt til høst. Det sikrer det højeste udbytte, den bedste kvalitet og den nemmeste høst. Husk at du ikke bør vækstregulere tørkestressede afgrøder.
Vårbyg: Det er vigtigt at undgå både lejesæd og nedknækning af aks og strå. Generelt har DLG´s sorter gode stråegenskaber og lav tendens til lejesæd, så behovet for en decideret vækstregulering er ikke stor. Men i kraftige afgrøder i fugtige vækstsæsoner er det en fornuftig forsikring at vækstregulere i strækningsvæksten. Nedknækning af aks og strå er sjældent et problem, hvis der høstes til tiden. Men ved overmodenhed kan navnlig Austen, Blixen, CB 22-8048 og Wish have udfordringer med nedknækning af strå. Laureate har de sidste par år i både praksis og forsøg vist sig at have fornuftige strå- og aksegenskaber. Alligevel anbefaler vi ud fra et forsigtighedsprincip at vækstregulere Laureate ved skridning med Cerone.
Havre har en kraftig vækst, og kan ved god vandforsyning risikere at gå i leje. Scotty er lidt mere langstrået og har større lejesædsrisiko end Dominik og Lion. Scotty bør vækstreguleres, hvis den ikke er til grynhavre. Husk at grynhavre ikke må vækstreguleres.
Vårhvede er normalt en stråstiv og lidt tynd afgrøde, så vækstregulering er sjældent nødvendigt. Husk at brødhvede ikke må vækstreguleres.
Rodukrudt er kendetegnet ved fortrinsvis at spire fra rodudløbere fra større dybde end frøukrudt. Rodukrudt fremspirer normalt i løbet af maj måned. Sprøjtningen skal finde sted, når der er fremspiret meget ukrudt og der er en stor bladmasse, som sprøjtemidlet kan optages i og derved transporteres ned i rødderne. Rodukrudt, der kan bekæmpes i vækstsæsonen, omfatter bl.a. agertidsler, agersvinemælk og agerpadderok. Kvik er det mest udbredte rodukrudt vi har, men det kan ikke bekæmpes i vækstsæsonen i vårsæd. Husk ved brug af Mustang Forte er der restriktioner i efterfølgende afgrøde og halmanvendelse. Hvis du vælger en ”MCPA-løsning” vil det ofte være fornuftigt at foretage en tidlig sprøjtning mod arter som burresnerre, kamille og pileurter. Læs mere her.
Ovenstående løsninger slår rodukrudtet ned, så det ikke generer afgrøden af betydning. En mere længerevarende kontrol af rodukrudt kan opnås ved sprøjtning med glyphosat i stub efter høst.
I juni er det tid at holde øje med angreb af navnlig bladlus i kornet, men også kornbladbillens larve kan gøre skade i vårsæd. I vårhvede skal fokus være på bygfluen.
Bladlus angriber mest i vinterhvede og alle vårsædsarter. Det er sjældent at de øvrige vintersædsarter angribes af bladlus. I vinterhvede er det mest kornbladlusen der angriber, mens det i vårsæd mest er havrebladlus som angriber. Skadetærskelmæssigt og bekæmpelsesmæssigt er der ikke forskel på bekæmpelse af bladlusene. Bladlusangreb er værst i varme forår. Skadetærsklen varierer bl.a. efter angrebstidspunkt. Ved tidlige angreb omkring skridning i vårbyg og havre, hvor der alligevel sprøjtes, er skadetærsklen omkring 10-20 procent angrebne planter. Det samme gælder i vinterhvede omkring blomstring. Navnlig i vårsæd skal sprøjteteknikken indrettes, så sprøjtevæsken kommer ned til bladlusene, som sidder tæt på stråbasis i varmt og tørt vejr. I tætte afgrøder og hvis bladlusene sidder i bunden af afgrøden, kan du med fordel vælge en løsning hvor Pirimor indgår, da den har dampvirkning.
Kornbladbillens larve angriber normalt kun i vårsæd. Angrebene og skaderne er generelt værst i de varme og tørre forår, da regn kan skylle larverne af, når de er små. Skadetærsklen er 0,5-1,0 larve pr. aksbærende strå i strækningsvæksten.
Bygfluer kan angribe vårhvede alvorligt, så en bekæmpelse er ofte nødvendig i denne afgrøde. Tidlig såning af vårhveden reducerer angrebene. Sprøjtetidspunktet kan fastlægges på graddageberegneren på LandbrugsInfo, men du kan også finde dem i marken. Bekæmpelse foretages ved 300 graddage med basis 4,5 oC og klimaændrings værdi på 0,7 indtastet i graddageberegneren. Normalt varsles bekæmpelse medio-ultimo maj. Det er de voksne fluer, der skal rammes.
Hvedegalmyg: den orangegule hvedegalmyg angriber vinterhveden omkring skridning og frem til blomstring. Hvedegalmyg er værst i 2. årshvede og hvor der dyrkes meget hvede. Myggene flyver og lægger æg om aftenen, når det er lunt og stille vejr. Angrebsgraden kan ses i registreringsnettet og registreres ved hjælp af feromonfælder. Vinterhvedesorterne Bohr, Champion, Guinness, Heerup, LG Initial og LG Kermit er resistente overfor den orangegule hvedegalmyg.
Trips: det er sjældent, der er set angreb af trips i stråene af betydning, så bekæmpelse er normalt ikke påkrævet. Skadetærsklen er 0,5-1,0 trips pr. strå lige før skridning.
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P
