Fokus på Marken nr. 20 - 2. juli 2025
Det er ikke længere tilladt at anvende glyphosat før høst som høsthjælp men kun til bekæmpelse af kvik og rodukrudt ved pletsprøjtning i foderafgrøder.
Hvor der skal behandles rodukrudt, er det vigtigt, at rodukrudtet er grønt på sprøjtetidspunktet. Det vil sikre en god optagelse af glyphosaten og den bedste langtidseffekt. Forsøg viser, at sprøjter man på tørkestresset rodukrudt, kan man i værste fald ikke opnå mere end 2% effekt på genvæksten.
Bemærk, at en glyphosatsprøjtning før høst ikke vil have en langtidseffekt på enårige græsarter som agerrævehale, vindaks, væselhale med flere, der på nuværende tidspunkt kan ses over afgrøderne flere steder. Glyphosat har på sprøjtetidspunktet heller ingen effekt på græsukrudtsfrøenes spireevne.
Anvend ikke glyphosat før høst i konsumafgrøder og fremavlskorn!
Konsumafgrøder som maltbyg, konsumærter, havregryn, brødkorn, fremavlskorn mm. må IKKE behandles med glyphosat før høst. Læs derfor altid en eventuel kontrakt før du behandler en afgrøde. Og husk at maltbyg uden for kontrakt heller IKKE må behandles med glyphosat inden høst. Dansk produceret maltbyg anses både i DK og i udlandet for at være i verdensklasse, og dette gode image skal selvfølgelig ikke ødelægges, ved at der findes glyphosatrester i dansk maltbyg!
Dosering og tidspunkt
DLG har fortsat 2 glyphosatprodukter på hylderne: Glyphomax 480 HL der indeholder 480 gram glyphosat og Glypper Go der indeholder 360 gram glyphosat. Effekten af de 2 produkter er ens, når de sammenlignes gram for gram. Doseringen afhænger af ukrudtsart og ukrudtsmængde – den største dosering anvendes på store mængder kvik, tidsler og andet rodukrudt.
Korn
En glyphosatsprøjtning i korn skal minimum foretages 10 dage før høst, men det optimale tidspunkt i kornafgrøderne er 2-3 uger før høst, når kernernes vandprocent er kommet ned under 30%. På dette tidspunkt er det sidste grønne skær over marken ved at forsvinde, og kernerne er vanskelige at dele med en fingernegl.
Vær opmærksom på at afmodningen specielt i vårbyg kan gå meget hurtigt de sidste dage, så sprøjt hellere en dag for tidligt end en dag for sent.
DLG anbefaler følgende dosering i kornafgrøderne:
Rodukrudt:
- 1,5-2,25 l Glyphomax 480 HL + additiv eller 2,0-3,0 l Glypper Go + additiv pr ha
Hestebønner
Skal behandles når ¾ af bælgene har skiftet farve til helt sort.
Rodukrudt:
- 1,5-2,25 l Glyphomax 480 HL + additiv eller 2,0-4,0 l Glypper Go + additiv pr ha
Ærter til modenhed
Behandlingen foretages, når 70-75% af marken har skiftet fra gulgrøn til gulbrun. De nederste bælge er brune, de midterste bælge er lysegule og de øverste bælge lysegule/lysegrønne. Ærterne i de øverste bælge er faste og kan flækkes med 2 fingre.
Rodukrudt:
- 1,5-2,25 l Glyphomax 480 HL + additiv eller 2,0-4,0 l Glypper Go + additiv pr ha
Additiver
Under langt de fleste forhold bør sprøjtevandet tilsættes et eller flere additiver som KvikUp eller NovaBalance inden glyphosaten tilsættes. Tilsætning af et additiv øger effekten, fordi glyphosat er en såkaldt kationbinder. Det betyder, at glyphosatmolekylet villigt binder sig til andre molekyler i vand som f.eks. calcium (hårdt vand), magnesium og jern. Derved bliver glyphosatmolekylet for stort, til at kunne komme ind i planten og gøre nytte.
- Kvikup og NovaBalance forhindrer, at glyphosaten binder sig til Ca, Mg eller Fe
- Contact har en positiv effekt på gennemtrængningen af vokslaget. Desuden har Contact en hygroskopisk virkning, der holder dråberne fugtige i længere tid, og derved giver aktivstoffet bedre tid til at diffundere ind i planten.
KvikUp og NovaBalance tilsættes i forhold til vandets hårdhed:
Husk at:
- Additiverne skal tilsættes sprøjtevandet inden glyphosaten
- Sprøjtefrist inden høst er 10 dage
- Vær opmærksom på afstandskrav til vandløb, veje og beboelser og § 3-områder, se etiketten. Husk også at registrere det i sprøjtejournalen
- Behandlingen bør udføres som en morgensprøjtning på saftspændte og overvejende tørre planter.
- Vandmængden bør være omkring 100 l vand pr ha og max 150 l vand pr ha, da glyphosat virker bedst i en relativ høj koncentration.
- Anvend en kompaktinjektionsdyse for at undgå vinddrift
- Pas på markkanten, da bortsprøjtning af markkanten kan give uønsket invasion af blød- og gold hejre, burresnerre mv.
- Glyphosat før høst må kun anvendes som pletsprøjtning i foderkorn
- Glyphosat må ikke anvendes i maltbyg, brødkorn og andre konsumafgrøder
- Glyphosat må ikke anvendes i fremavlsafgrøder
- Læs altid en eventuel kontrakt på afgrøden, inden den behandles med glyphosat
I majs er det særligt majsøjeplet og majsbladplet, der skal holdes øje med - hvorimod majsrust forekommer sjældent.
Symptomerne på majsøjeplet (foto til højre) er små cirkulære pletter med en lys gul kant, der ses tydeligt, når bladet holdes op mod lyset. Majsøjeplet trives under fugtige og kølige forhold 14-17 °C.
Symptomerne på majsbladplet (foto til højre) er større og mere aflange pletter, der er mørke- til lysebrune, men kan også være grålige. Majsbladplet trives ved bladfugt og lidt højere temperatur 20-26 °C.
Risikomarker
Majsøjeplet og majsbladplet overlever på planterester og der er særlig risiko i:
- marker med mange års intensiv majsdyrkning.
- arealer med reduceret jordbearbejdning og forfrugt majs.
- arealer med kernemajs og kolbemajs, da de har en længere vækstsæson.
- marker, der er svage og udsat for smitte.
Anbefaling
I risikomarkerne anbefaler vi en tidlig svampesprøjtning i st. 51-55, fra når hanblomsten kan mærkes og til halvdelen af hanblomsterstanden er synlig.
I pløjede marker anbefaler vi kun bekæmpelse, hvis mere end 80% af planterne er angrebet på det blad, der støtter kolben. Der skal samtidig have været mindst én risikoperiode (mindst 36 sammenhængende timer med bladfugt).
Ved tidlige angreb, anbefales en splitbehandling med:
- 2 x 0,4 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro pr. ha med 2-3 ugers mellemrum.
Anvend 200-250 l vand pr. ha for at få bladene effektivt dækket. Vi anbefaler en eftermiddagssprøjtning, hvor planterne ikke er saftspændte og herved giver mindst køreskade i majsen.
Der findes fortsat kun et begrænset kendskab til sortsforskelle i sorternes modtagelighed overfor de enkelte svampesygdomme.
En svampebekæmpelse i majshelsæd kan desuden give en bedre og mere ensilerbar afgrøde, da afgrøden ved en svampesprøjtning opnår en forgrønnende effekt. Man skal derved ikke ensilere visne og tørre blade, der ellers kan give udfordringer ved samkøring i siloen.
Svampesprøjtningen kan blandes med f.eks. 1-2 l Profi Universal pr. ha, læs mere i Mikronæringsstoffer til majs.
Det er vigtigt at give sig tid til at få klargjort kornlagrene, så de er klar til den kommende høst, som i nogle områder af landet lige er startet.
Lagrene skal tømmes og rengøres grundigt før en eventuel kemisk forebyggelse af skadedyr som f.eks. kornsnudebiller (se foto til højre).
Forebyggende, men specielt hvis der er konstateret skadedyr eller de erfaringsmæssigt forekommer, anbefaler vi en sprøjtning med K-Obiol EC 25 Storage, der er godkendt til bekæmpelse af kornskadedyr i tomme kornlagre. Midlet kan udbringes med rygsprøjte i følgende dosering:
- Grove overflader som beton og træ: 30 ml K-Obiol EC 25 Storage opløses i 5 l vand. Rækker til 50 m2
- Jævne overflader som stål: 60 ml K-Obiol EC 25 Storage opløses i 5 l vand. Rækker til 100 m2
Husk at behandle alle hjørner og flader inkl. loftet. Midlets virkningstid er 6-16 uger – jo mere ru eller porøs overfladen er, jo kortere er virkningstiden. Mod rismelbillen er virkningstiden kun 4 uger, men heldigvis er den ikke så udbredt som kornsnudebillen. K-Obiol EC 25 Storage må kun anvendes én gang pr. år.
Det er vigtigt at have fokus på etablering af efterafgrøder. Veletablerede efterafgrøder optager mere kvælstof – jo tidligere de etableres, jo mere kvælstof opsamler de. Desuden vil veletablerede efterafgrøder bidrage mere til at hæve indholdet af organisk stof i jorden og dermed forbedre jordstrukturen.
Hvornår skal efterafgrøderne etableres?
Fristen for at etablere efterafgrøder er senest d. 20. august. Det er dog muligt at udskyde etableringen til senest d. 7. september, men såning mellem d. 21. august og 7. september vil betyde en reduktion i kvælstofkvoten til næste år.
Etablering før høst
Etablering før høst giver en mulighed for en tidlig etablering, men etablering efter høst er dog langt mere sikker. I de egne hvor rettidig etablering af efterafgrøderne er en udfordring, kan det dog være en rigtig god løsning.
Ved etablering før høst skal du være opmærksomhed på, at
- marken skal være fri for bundukrudt
- der ikke skal være alvorlige problemer med snegle
- jorden skal være fugtig
- anvend en højere udsædsmængde
- være særlig opmærksom på ukrudtsmidler anvendt i tidligere afgrøde (se nedenfor)
- det er mest skånsomt for efterafgrøden, hvis halmen snittes og spredes jævnt
- sætte en relativ høj stub
Generelt anbefaler vi, at hvis efterafgrøderne skal spredes med en centrifugalspreder på 24 m, så bør der bruges frø med en tusindkornsvægt på minimum 15 eller derover for at frøene kan spredes tilfredsstillende. Bruger man frøblandinger, skal man desuden være opmærksom på forskellen i frøstørrelser og frøvægt, der bør være så ensartet som muligt for at opnå en tilfredsstillende spredning og fordeling af frøene i bredden.
Til etablering før høst er f.eks. foderradis Stinger et godt valg, da den har større frø end olieræddike og derfor kan spredes på en større brede. Desuden kræver den mindre fugt end olieræddike for at spire.
Etablering efter høst
Der opnås normalt en god etablering ved såning efter høst, hvor der foretages en jordløsning og en efterfølgende såning i 1-2 cm dybde. Men det kan give udfordringer med at nå det i en periode, hvor der er travlt med bl.a. høst og etablering af raps. Derfor kan det være et kompromis at sprede frøene i forbindelse med en øverlig harvning eller at så dem med en såmaskine, der kan køre direkte i stub.
En yderligere fordel ved at løsne jorden er, at der ved jordbearbejdning frigives lidt kvælstof, der kan sætte gang i væksten af efterafgrøden.
Etablering af mellemafgrøder
Hvis du har valgt at erstatte nogle af efterafgrøderne med mellemafgrøder, så er fristen for såning eller spredning af frø i voksende afgrøde senest d. 20. juli. Der kan anvendes gul sennep eller olieræddike.
Pas på ukrudtsmidler anvendt i tidligere afgrøde
Det gælder særligt i et tørt år som i år, at du skal være opmærksom på de ukrudtsmidler, der er anvendt i marken. Det er kendt, at Novitron DAM, DFF, Mateno Duo, Othello OD, Hussar OD, Hussar Plus OD, Cossack OD, Broadway og Rexade kan påvirke en efterafgrøde, der sås bagefter. Særligt følsom er honningurt. Du skal være opmærksom på anbefalingerne om jordbearbejdning for at mindske risiko for væksthæmning af efterafgrøden.
Ved anvendelse af Mustang Forte gælder det, at der skal gå 24 måneder før der kan sås kvælstoffikserende arter.
Læs mere om hvilken type efterafgrøde der passer til din ejendom her.
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P
