Kontakt os
Marken

Går du også efter en sortsblanding? Så er DLG Wheat Mix Star helt sikkert noget for dig

En af de sortsblandinger i vinterhvede, som DLG tilbyder til den kommende sæson, er DLG Wheat Mix Star. Sammensætningen af netop de tre topsorter, Heerup, Kvium og RGT Stokes, i blandingen styrker modstandsdygtigheden og giver et bedre udbytte.

Med DLG Wheat Mix Star har udbytteniveauet fået endnu et løft i forhold til tidligere sortsblandinger. Det fortæller Ole Andersen, som er markedschef ved Sejet Planteforædling, og forklarer, at det blandt andet skyldes, at den indeholder sorten RGT Stokes, som i gennemsnit af de seneste to års Landsforsøg er Danmarks højest ydende hvedesort, og samtidig har den markedets højeste foderværdi.

”Blandingen har tre sorter, Heerup, Kvium og RGT Stokes, som er nøje udvalgt til at indgå i den specifikke sammensætning. Sorternes forskelligheder og styrker komplementerer hinanden godt og giver under forskellige dyrkningsforhold en dynamik i blandingen, der øger afgrødens robusthed,” siger Ole Andersen og fortsætter:

”Vi kan jo ikke vide, hvordan sæsonen bliver - om det bliver regnfuldt eller tørt, og hvad det er for nogle sygdomme, der kommer. Når vi sammensætter en sortsblanding, skaber vi noget dynamik, så marken ikke bliver så sårbar, som når sorterne dyrkes hver for sig. Du kan kalde det en form for risikospredning.”

 

Ens i forhold til tidlighed

Når landmanden vælger at vækstregulere vinterhveden i foråret for at undgå lejesæd, er det som bekendt vigtigt, at man rammer det rigtige vækststadie på sorten. Derfor er der i DLG Wheat Mix Star taget højde for, at sorterne i blandingen følges nogenlunde ad.

”Sorternes tidlighed er vigtigt at tage hensyn til, når blandingerne sammensættes. Det giver et bedre grundlag for at fastsætte det optimale sprøjtetidspunkt i forhold til vækstregulering og svampebekæmpelse,” siger Ole Andersen og understreger, at Heerup, Kvium og RGT Stokes komplementerer hinanden rigtig fint.

 

Færre sygdomme og bedre udbytte

Brug af sortsblandinger mindsker angrebet af sygdomme og øger ofte udbyttet. Det viser studier fra Landsforsøgene 2008-2019, hvor man kan se, at sortsblandinger i vinterhvede har givet et merudbytte på 2,1 hkg/ha i forhold til de enkelte sorters gennemsnit i renbestand.

Ole Andersen forklarer det med, at enhver sort har sine stærke og svagere sider. Men ved at anvende flere sorter i en blanding, øges den samlede genetiske variation i afgrøden. Et mix af sorter reagerer mere forskelligartet på stresspåvirkninger end sorter dyrket hver for sig.

”Med tre sorter, der står sammen, fortynder man et sygdomsangreb, og samtidig øges afgrødens stråstyrke. Vi kigger løbende på hvilke sorter, der bidrager til den bedste blandingsdynamik. Her er resistensegenskaber vigtige at sammensætte optimalt, så behovet for f.eks. svampebekæmpelse kan reduceres,” slutter Ole Andersen.

DLG Wheat Mix Star ydede forholdstal 102 for udbytte i Landsforsøgene 2022 – svarende til 121,8 hkg/ha. DLG’s sortsblandinger gav desuden det laveste merudbytte for svampebekæmpelse i Landsforsøgene i 2022 af alle testede sortsblandinger, hvilket understreger blandingernes gode sundhed. 

 

 Landsforsøgene 2022
   Kerneudbytte   Kerneudbytte   Merudbytte v. svampebek. 
 fht. hkg/ha hkg/ha
 RTG Stokes  101  120,2  5,5
 Heerup  100  119,5  5,2
 Kvium  101  119,9  7,0
 Gns*  101  119,9  5,9
 DLG Wheat Mix Star   102  121,8  3,1

Kilde: Sortinfo.dk    *Gns. af de 3 enkelte sorter.

 

Vil du vide mere om DLG Wheat Mix Star, så kontakt din DLG-salgskonsulent.

Husk du kan besøge Sejet Planteforædling til DLG Innovation 2023, læs mere her!

 

Se også hele vores vintersædssortiment 2023/24 her.