Det mest tydelige tegn på at grise, og i særdeleshed vores søer, lider under forhøjede temperaturer er, at foderoptagelsen falder. For vækstgrisene betyder dette, at tilvæksten falder en smule, mens det for diegivende søer, betyder at mælkeproduktionen kan falde markant. I sommerperioden kan det derfor være relevant at tildele supplerende mælk, for at kompensere for et fald i søernes mælkeproduktion.
For at optimere søernes stofskifte under de varmere forhold kan der i denne periode tildeles Summer Comfort, der stimulerer stofskiftet og elektrolytbalancen under høje temperaturer.
Mælkeerstatninger sigter efter at kopiere næringsstofprofilen, som den findes i soens egen mælk. Da somælk er temmelig fedtrig (ca. 37%), er det dog svært i praksis at nå det samme indhold i mælkeerstatningsprodukterne (10-20%). Dette høje fedtindhold kræver at fedet er spraytøret ind i mælkepulveret, så det er indkapslet i mælkepulveret, så fedtet ikke danner klumper i anlægget.
En undersøgelse viser, at fordøjeligheden af en god mælkeerstatning ligger omkring 97%. Det forudsætter, at mælkeerstatningen er baseret på en god kvalitet af mælkekomponenter, og ikke indeholder vegetabilsk protein, samt at fedtdelen overvejende består af palme-/kokos-olie, der både har den bedste fordøjelighed til smågrise og en velegnet fedtsyreprofil
Laktoseindholdet skal være højt, da laktose er det lettest optagelige næringsstof til helt små grise. Gerne over 40 %
Grifor og Grisat er udviklet til brug som manuel udfodring, og PiggyFoss-serien er udviklet til brug i mælkeanlæg. Kontakt din DLG-salgskonsulent for at få rådgivning omkring sortimentet.
Når grisene er ca. 14 dage gamle, begynder de at producere fordøjelsesenzymer, der gør dem i stand til at fordøje vegetabilske produkter. I mælkeanlæg kan der med fordel bruges 2 produkter: en egentlig mælkeerstatning, og et produkt, der er en hybrid mellem en mælkeerstatning og et ”letopløseligt pattegrisefoder”, som introducerer vegetabilske komponenter. Alternativt kan der tilbydes tørfoder. som fx Primefeed mikro eller mini.
Hygiejnen og arbejdsindsatsen har altid været en udfordring, når der tildeles mælkeerstatning. Med udbredelsen af mælkeanlæg og egentlige vådfoderanlæg til pattegrise er der kun delvist taget hånd om disse udfordringer. Fokus på hygiejnen ved mælketildeling kan altid betale sig, og du bør løbende kontrollere om de automatiske rengøringsprocedurer i anlægget er tilstrækkelige. I sommerperioden vil der ofte være et hårdere pres på mælketildelingen, da søernes foderoptagelse kan være udfordret i sommervarmen.
Hygiejnen kan selv i mælkekopanlæg være en udfordring. Derfor bør der være øget fokus på denne problemstilling, når temperaturerne stiger. Anvender du mælkeerstatning i skåle, er det endnu vigtigere at have faste rutiner for rengøring – hav evt. to sæt skåle, så det ene sæt hele tiden kan være ”til vask”.
Læs mere om hvorfor faste vaske-og desinfektionsrutiner er vigtige
Vilofoss og DLG har tidligere udført et forsøg, der viser, at bakterieindholdet (både mælkesyrebakterier og potentielt sygdomsfremkaldende bakterier) stiger kraftigt de første 3 timer efter tildeling i mælkeskåle. Det er uanset om mælkeerstatningsprodukterne er tilsat tarmflorastabilisatorer eller er syrnede. Sørg derfor for, at tildelt mælk i skåle spises op inden for relativt kort tid.
