Kontakt os
Foder / Gris / Smågrisefoder
31. oktober 2023

OI Landbrug er godt tilfredse med FirstFeeder – har købt yderligere 10 enheder

OI Landbrug har taget skridtet og købt flere FirstFeeder foderautomater fra DLG, hvilket betyder, at alle besætningens smågrise nu har adgang til foderautomaten i forbindelse med fravænning.
Tidligere var det kun den mindste tredjedel af grisene, der blev fodret ved en FirstFeeder.

Denne beslutning har ifølge Olav Jacobsen, der er ejer af OI Landbrug ved Ulfborg i Vestjylland, haft en betydelig positiv indvirkning på produktionens stabilitet oFirstFeederg sikrer, at alle grisene får en god start. 

”En gnidningsfri overgang fra farestald til klimastald er afgørende for grisenes sundhed og tilvækst, og her hjælper FirstFeederen grisene rigtig godt på vej, og det giver en god stabilitet i vores produktion,” siger han og fortsætter:

”Vi så tidligere at de mindste grise, der fik gavn af FirstFeederen indhentede og overhalede de lidt større grise, som ikke var ved FirstFeederen. Det var godt at se, at de mest udsatte alligevel fik en rigtig god start.” Læs om deres erfaringer fra dengang

Godt for både små og store smågrise

OI Landbrug er særligt opmærksom på at introducere grisene for foderet allerede i farestalden. Det fremmer foderoptaget efter fravænning og styr­ker dermed grisenes sundhed og vækst.

”Det handler om at få grisene til at spise, og der har vi bare erfaret at de mindste grise har god gavn af at få foder via FirstFeederen. Derfor tænkte vi også, at det ville have god effekt på de lidt større grise i for­bindelse med fravænningen, og det er baggrunden for vores investering i 10 nye foderautomater,” siger Olav Jacobsen.

Olav Jacobsen påpeger, at kombinationen af First­Feederen og de forskellige PrimeFeed-blandinger skaber et godt flow i staldene. Grisene fodres med forskellige typer PrimeFeed afhængigt af deres alder og størrelse og med brugen af FirstFeeder foderautomaten kan fodringen styres til de mindste grise, hvilket skaber stabilitet i produktionen.

 

Er du i tvivl hvad der er rigtigt for din besætning?

FirstFeederen kan købes direkte på DLG´s Kundeportal
eller gennem din DLG-salgskonsulent / DLG Kundecenter på 33 68 60 00

Fakta

  • OI-Landbrug ved Ulfborg
  • 1500 søer
  • Producerer 52.000 smågrise om året
  • Bruger PrimeFeed foderblandinger i fare- og klimastald