Kontakt os
Foder / Kvæg
2. marts 2021

Fokus på Methionin: Optimering på aminosyreniveau er også vigtig i goldkorationen

Methionin er en vigtig aminosyre, når vi snakker mælkeproduktion. Ved at fokusere på at opfylde methioninbehovet allerede i goldkorationen, kan mælkeproduktionen i den kommende laktation øges.

Ved overgangen til non-GM-produktion er vi helt naturligt stødt på flere spørgsmål omkring, hvordan en hel eller delvis udskiftning af sojaskrå med rapskage og/eller -skrå påvirker koens forsyning med enkelt-aminosyrer. Vi har derfor kigget lidt ned i nogle majsbaserede goldkorationer, hvor vi typisk ser det største forbrug af tilskudsprotein og derfor kan forvente den største påvirkning af aminosyretildelingen ved skift fra sojaskrå til f.eks. rapsskrå. Vi har kigget særligt på forsyningen med methionin.

Tildeling af methionin i goldperioden påvirker ydelsen efter kælvning

Methionin anses for at være den første begrænsende aminosyre for mælkeproduktion. Desuden har forsøg vist, at methionin-tildelingen i Close-UP perioden, har en direkte effekt på koens mælkeydelse i den efterfølgende laktation. Som det ses i tabel 1 herunder, fandt Kurdna et al. (2009) som et eksempel på dette, en stigning på 5 % kg EKM ved at hæve methionin-indholdet fra 24 til 35 g/dag i Close-UP perioden. Tabellen viser også, at der, ved at tildele ekstra methionin i perioden lige efter kælvning, var en stigning på 8,5 % i mælkeydelse. Resultaterne her peger på, at der virkelig er penge at hente ved at få fokus på methionin. I denne omgang er det dog kun Close-UP perioden, vi kigger på.

Øget niveau før/efter kælvning
0/0 0/+
+/0
 +/+
 % ændring i EKM
 -  5,1  5,0  8,5

Tabel 1: Kurdna et al. (2009) Øget Met fra 24 til 35 g/dag. (Evonik Operations GmbH)

Øget andel af methionin i raps ændrer ikke total methionin-optagelse

Vi starter med at kigge på, hvad der sker ved overgang til non-GM-fodring fra soja- til rapsbaseret goldkoration. Med et råproteinniveau på ca. 120 g/kg TS, vil 1,7 kg sojaskrå skulle erstattes af 2,5 kg rapsskrå i en goldkoration beregnet til hele goldperioden, som det ses af tabel 2. En tilsvarende erstatning af sojaskrå med en danrapskage vil kræve tildeling af 3,1 kg rapskage.

En ration i hele goldperioden

 Enhed
Sojaskrå
Rapsskrå
Tildeling   kg / ko / dag
1,7
2,5
Råprotein   g / kg / TS 122
120
AAT i foder / NEL i foder
  g / MJ 14,5
14,1
Methionin   % af AAT 2,17
2,35
Methionin   g / dag 20
21

Tabel 2: Beregningseksempel ved én og samme goldkoration til alle goldkøer bestående af majsensilage, vårbyghalm, goldmineral og den angivne proteinkilde. Rationerne indeholder ca. 120 g råprotein/kg tørstof og fylden ligger mellem 99 og 100 % af kapaciteten.

Eksemplet viser, at aminosyren methionins andel af den samlede AAT-pulje øges fra 2,17 til 2,35%, men den samlede tildeling af methionin/ko/dag ændres ikke væsentligt.

Et stort set identisk billede får man, når der regnes på fasefodring af goldkøerne jf. tabel 3, selvom proteintildelingen i Close-UP-perioden sigter efter 130 g råprotein/kg tørstof. Ved overgang fra sojaskrå til rapsskrå øges methionins andel af den samlede AAT-tildeling, men ændringen i g/ko/dag er ganske lille.

X-Zelit tildelt med 500 g
i Close-UP  


Enhed

 Sojaskrå

Rapsskrå

 Far - OFF
Close-UP
Far-OFF  Close-UP
Tildeling af protein-tilskudsfoder 
   kg / ko / dag  1,8 2,5 2,6
3,2
Råprotein    g / kg / TS 121 132 121
134
AAT i foder / NEL i foder
   g / MJ 15,3 15,2
14,6
14,5
Methionin    % af AAT 2,15
2,14
2,34
2,34
Methionin
   g / dag 19 19
20
22

Tabel 3. Beregningseksempel ved fasefodring. Rationerne består af majsensilage, vårbyghalm, goldmineral og den angivne proteinkilde. Rationerne har 120 g råprotein/kg ts i Far-Off-perioden og 130 g råprotein/kg ts i Close-Up perioden og fylden ligger mellem 99 og 100 % af kapaciteten.

NRC 2001’s anbefalede niveau for methionin, er på 2,28 % af AAT. De viste goldrationer med sojaskrå ligger faktisk under denne norm, mens rationer med rapsskrå ligger over. Sidstnævnte gælder også for rationer med rapskager. Uanset om vi kigger på soja- eller rapsbaserede goldkorationer, så ligger den samlede methionin-tildeling lavere end kontrolniveauet i forsøget vist i tabel 1.

I mange danske goldkorationer er der derfor et potentiale for at øge ydelsen efter kælvning med øget fokus på methionin-tildelingen i Close-UP perioden. Det kan godt blive en udfordring, uden at skulle hæve råproteinniveauet betragteligt i rationen, hvilket ikke er ønskværdigt i forhold til branchemålet om at få råproteinniveauet sænket. Så der skal andre midler til, og hvad gør man så?

I USA er optimering på aminosyreniveau en helt naturlig ting i foderplanlægningen, og methionin-forsyning har været et fokusområde i flere år. Der er tilmed flere anbefalinger, der peger på, at man med fordel kan løfte methionin op til 2,53-2,57 % af AAT. For at komme derop, anvendes der i USA i stor stil beskyttede aminosyrer. Først og fremmest for at ramme så præcist på behovet som muligt, men også fordi det økonomisk set kan betale sig at hæve aminosyreniveauet på denne måde, fremfor at øge f.eks. kraftfodertildelingen.

Et skridt fremad med Easy-X plus

En vej til at hæve methionin-tildelingen til goldkøer, er anvendelse af DLG’s Easy-X Plus tilskudsfoder specifikt til goldkøer i close-up-perioden. Tabel 4 viser beregninger tilsvarende tabel 3, idet vi i stedet for at supplere rationerne til close-up køer med ekstra korn og hhv. sojaskrå eller rapsskrå, har suppleret grundrationen til close-up køer med 2 kg Easy-X Plus.  I rationer baseret på grundrationer med sojaskrå udgør methionin 2,44 % af AAT, mens det i rationer med rapsskrå udgør helt op til 2,60 % af AAT i Close-UP perioden. Med Easy-X plus øges tildelingen af methionin op til 26-27 g/ko/dag. Dette er muligt, da Easy-X Plus er sammensat med specielt fokus på AAT-tildelingen og derfor også beskyttet methionin. Easy-X Plus er således en enkel og managementmæssigt nem måde at få hævet methionin-tildelingen på til goldkøerne.

Easy-X Plus tildelt
med 2 kg i Close-UP


Enhed
Sojaskrå

Rapsskrå

Far - OFF
Close-UP
Far-OFF Close-UP
Tildeling af protein-tilskudsfoder
kg / ko / dag 1,8 1,6 2,6
2,3
Råprotein g / kg / TS 121 134
120
133
AAT i foder / NEL i foder
g / MJ 15,3 16,3
14,6
15,8
Methionin % af AAT 2,15
2,44
2,34
2,60
Methionin
g / dag 19 26
20
27

Tabel 4:Beregningseksempel ved Far-OFF/Close-UP fodring i goldperioden. Rationen er bestående af majsensilage, vårbyghalm, goldmineral og den angivne proteinkilde. Close-UP er derudover suppleret med 2 kg Easy-X pr. ko pr. dag

Næste skridt: Ekstra beskyttet methionin i mineraler til goldkøer

Beskyttet methionin er også muligt at få tilsat i en gårdmineralblanding, hvilket Vilofoss-konsulenterne som altid gerne vil være behjælpelige med at regne på mulighederne i. Med ekstra tildeling via gårdmineralerne, vil det f.eks. være muligt at opnå en tildeling af methionin på de 35 g/ko/dag til højdrægtige goldkøer - der i forsøget fra tabel 1, viste sig at have positiv effekt på mælkeydelsen efter kælvning.