Proteinråvarer er biologisk materiale og de vil variere i deres indhold af næringsstoffer. Det er fuldstændigt ligesom du kender det fra dine hjemmeavlede afgrøder.
Graferne nedenfor viser indholdet af råprotein i soja- og raps-skrå, som er indleveret på DLG’s foderfabrikker. Råprotein i sojaskrå svinger fra omkring 43,5% af varen til over 48%, mens indholdet i en rapsskrå svinger fra ca. 33% af varen til 37%.
Rapskager har et lidt lavere indhold af råprotein end rapsskrå. Derfor er variation i rapskagens proteinindhold lidt mindre end i rapsskråen. Til gengæld har rapskager et forholdsvis højt indhold af fedt, der samtidig varierer ganske betydeligt. Det er vist i grafen nedenfor at råfedt kan variere fra ca. 9,5% til over 13% af varen.
Den viste variation i råvarer gælder også for de råvarer der køres ud på bedrifterne. Der er altså fra levering til levering risiko for ”et hop” i råvarens protein-indhold. Det indhold af fedt og protein som angives på råvare-indlægsedler er et gennemsnit af analyser over længere tid, og det afspejler ikke det præcise indhold i den leverede råvare. Og nej, variationerne bliver typisk ikke indregnet i foderplanen. Lige meget hvilket fodervurderingssystem man vælger at følge, optræder tabeller i sagens natur med statiske gennemsnitsværdier.
Sådan ser virkeligheden bare ikke ud – næringsværdierne i råvarer vil svinge over tid. Og variationen i råvarer flytter som regel med ind i totalrationen og kan smitte af på ydelsen. Vær opmærksom på at det også gælder hvis du bruger kraftfoderblandinger der har en fast råvare-sammensætning.
Gennem det seneste års tid har praksis omkring protein-tildeling til malkekøer af politiske grunde ændret sig i retning af en generel lavere protein-tildeling. F.eks. er der ved optimering af foderplaner i DMS sat et anbefalet maximum på 170 g råprotein/kg tørstof i rationer til malkekøer. Når det planlagte indhold af protein i total-rationen rykker tættere på koens minimum-behov, er der øget risiko for, at variation i en enkelt råvares indhold af protein kan bringe hele rationen på den forkerte side af koens behov.
Vil man sikre sig robuste rationer på bedriften, kan det gøres gennem flere analyser af såvel grovfoder som råvarer. Man kan også sammensætte rationerne med flere forskellige råvarer, så variation i en enkelt råvare får mindre betydning for den samlede ration. Man kan også vælge at bruge kraftfoderblandinger der er optimeret efter næringsstofindhold. Så er det foderproducenten, som ud fra deres analyser, kan justere sammensætningen af blandingen fra gang til gang, så indholdet af næringsstoffer varierer mindre.
Om næringsstoffer kommer fra det ene eller det andet fodermiddel – soja eller raps – er ikke afgørende for produktionen af mælk. Til gengæld er en ensartet og tilstrækkelig forsyning med næringsstoffer og struktur utrolig vigtig.
Ved non-GM-fodring er der mange som helt eller delvis skifter sojaskråen ud med alternative og billigere protein-råvarer. Vælger man protein-kilder som rapskager og kornbærme skal man være opmærksom på, at de har et højt indhold af fedt der også varierer meget.
Erstatter man f.eks. noget sojaskrå med flere rapskager i en ration og sigter efter uændret proteinindhold, har det stor betydning for fedtforsyningen, som vist i figur 1 og 2 nedenfor.
Figur 1 viser hvad 1-5 kg rapskager/ko/dag betyder for total-rationens sammensætning og indhold af fedtsyrer. Mens 1 kg rapskager udgør 4,5 % af rationens tørstof, udgør det 9 % af rationens fedtindhold. I den modsatte ende af skalaen udgør 5 kg rapskager/ko/dag 19 % af rationens tørstof, men over 60 % af rationens fedtsyrer. Øger man tildelingen af rapskager for at få mere protein i rationen, har det altså stor betydning for fedtindholdet
Figur 2 viser den planlagte tildeling af fedtsyrer fra rapskager (sort kurve) og det område den faktiske fedtsyretildeling kan ligge indenfor (markeret med gråt) ved tildeling af 1-5 kg raps/ko/dag. Tildeler man 5 kg rapskager pr. ko pr. dag kan skift fra ét parti rapskager til det næste i værste fald ændre fedttildelingen pr. ko pr dag med 200 g fra 475 til 675 g. Som de fleste ved, kan en ændring af rationens indhold af fedt på bare 100 g fra dag til dag er nok til at påvirke vomomsætning, mælkeydelse og fedtprocent i mælken.
Variation i totalrationen som følge af skift fra et parti råvare til det næste, kan mindskes ved at bruge flere forskellige råvarer og en mindre mængde af hver. Det kræver omhyggelighed at nå et godt resultat, og samtidig kræver arbejdet med flere råvarer oftest en større binding af likviditet, da man skal have flere varer på lager. I praksis kan det også være en plads-og tidsmæssig udfordring.
En løsning kan derfor også være indkøb af en kraftfoderblanding optimeret efter næringsstoffer. Når DLG laver kraftfoderblandinger som skal matche et bestemt krav til næringsstoffer, håndterer vi variationen i råvarer gennem et stort antal analyser, og justerer løbende på blandingernes sammensætning, så næringsstofindholdet bliver ensartet. Præcis som på den enkelte bedrift, vil vi gerne bruge mange råvarer, fordi det giver os de bedste muligheder for at ramme indenfor den ønskede margin af næringsstofindhold.
Denne artikel sætter tal på omfanget af variation i råvarers indhold af næringsstoffer og viser at variation kan påvirke total-rationen, selvom om råvaren indgår med forholdsvis lille mængde målt på kg.