Fokus på Marken nr. 24 - 6. august 2025
Der ses i øjeblikket nogle steder i landet en del sort aks i hvedemarkerne, dog ikke i samme grad som i 2024. Sort aks kan sandsynligvis skyldes sygdommen crazy top, goldfodssyge eller andre endnu ikke kendte faktorer, hvor aksene nødmodner. Vi har ikke set nogle sortsforskelle, men derimod er der klare tendenser til, at tidlig såning øger risikoen for sort aks.
Planlæg din ukrudtsstrategi før såning af vinterraps ud fra dit kendskab til den enkelte marks ukrudtsflora. En god ukrudtsbekæmpelse er en vigtig del for en god etablering af raps, da rapsplantens vækst hæmmes af ukrudt.
Tokimbladet ukrudt
Der er to basismidler til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i vinterraps nemlig Belkar og Clomate.
Belkar har effekt på mange vigtige tokimbladede ukrudtsarter som kamille, kornblomst, storkenæb, burresnerre, valmue, hejrenæb m.fl. En stor fordel ved Belkar er, at kamille bliver bekæmpet allerede i efteråret. Effekten på fuglegræs er moderat - ved en dosering på 0,5 l Belkar pr ha, kan du forvente 70-85% effekt på fuglegræs.
Clomate bekæmper blandt andet enårig rapgræs, fuglegræs og resistent fuglegræs. Potteforsøg fra Flakkebjerg har vist, at aktivstoffet i Clomate har en vis effekt overfor væselhale. Clomate er et jordmiddel, der udbringes senest 3 dage efter såning. Ved brug af Clomate er man på forkant med ukrudtet også i tilfælde, hvor store nedbørsmængder senere i vækstsæsonen gør det svært at færdes i marken.
Ukrudtsstrategi
Vinterraps tåler ikke megen konkurrence fra ukrudt før den hæmmes i sin vækst. Vi anbefaler
- 0,4-0,5 l Belkar pr. ha, når rapsen har mindst 6 blade
Når rapsen har 6 blade, kan kamille bekæmpes med Belkar. Ved sprøjtning på dette stadie mindskes risikoen for afgrødeskade og samtidig får man så meget ukrudt frem som muligt, så en forårsbehandling kan undgås. Der anvendes en dosis på minimum 0,4 l Belkar pr. ha for at opnå en tilstrækkelig effekt på kamille.
Har du problemer med enårig rapgræs, væselhale eller fuglegræs sprøjtes der med en kombination af Clomate og Belkar, vi anbefaler
- 0,2-0,25 l Clomate pr. ha senest 3 dage efter såning
+
- 0,4-0,5 l Belkar pr. ha, når rapsen har mindst 6 blade
Laveste dosis af Clomate på let jord. For optimal effekt af midlet er det vigtigt med en god jordfugtighed på sprøjtetidspunktet eller lige efter.
Er storkenæb og/eller hejrenæb dominerende i marken, opnår du den bedste effekt ved en splitsprøjtning med Belkar.
- 1. sprøjtning med 0,25 l Belkar pr. ha, når rapsen har 2-5 løvblade
og
- 2. sprøjtning med 0,25 l Belkar pr. ha 3 uger senere.
Belkar kan kun udbringes i tankblanding med enten Kerb 400 SC eller skadedyrsmidler, som f.eks. ved bekæmpelse af rapsjordloppens larve. Der anbefales en afstand på mindst 7 dage fra behandling med Belkar og behandling med f.eks. Agil 100 EC eller Focus Ultra.
Spildkorn og græsukrudt
Spildkorn og græsukrudt, der trykker vinterrapsen i etableringsfasen, bør bekæmpes. Vær særlig opmærksom på ”halerne” efter mejetærskeren, hvor konkurrencen fra spildkorn kan være ekstra hård mod rapsen.
Bekæmpelse med enten Agil 100 EC eller Focus Ultra foretages, når spildkornet eller græsukrudtet har 1-3 blade - ofte omkring 2 uger efter, at rapsen er etableret.
Doseringen tilpasses efter hvilken korntype, der skal bekæmpes, samt hvor stort specielt spildkornet er blevet. Vårbyg er mest følsom og herefter kommer vinterbyg, hvede og rug i nævnte rækkefølge. Laveste dosis bruges på spildkorn med mindre end 3 blade, og højeste dosering ved spildkorn med mere end 3 blade og ved bekæmpelse af græsser. Skal der bekæmpes rajgræs foretrækkes Focus Ultra.
Under tørre forhold kan spildkornet spire frem over en længere periode. Med Agil 100 EC har du mulighed for at lave en splitbehandling med 2 x 0,37 l/ha og med Focus Ultra kan du køre med en splitbehandling med 2 x 1,0 l/ha.
For både Agil 100 EC og Focus Ultra gælder det, at
- midlerne først må bruges fra rapsens st. 13 - altså når rapsen har 3 løvblade
- der skal være gode vækst- og temperaturforhold for optimal virkning
- der kun må foretages 1 behandling hvert 3. år på samme areal – for begge midler må denne behandling dog gerne splittes i 2 behandlinger i efteråret, hvilket giver mulighed for at efterbehandle, hvis f.eks. spildkornet kommer meget uens op.
- Agil 100 EC må bruges i en splitbehandling i st. 13-16 med max. 0,37 l pr. ha og med en opfølgende behandling 21-28 dage senere med max 0,37 l pr. ha.
- Focus Ultra må bruges i en splitbehandling i st. 13-32 med max 2 x 1,0 l pr. ha og med minimum 7 dages interval.
I november eller december bør der følges op med 1 -1,25 l pr. ha Kerb 400 SC, som også er effektiv mod resistente græsser.
Det er vigtigt for en god etablering af vinterraps i efteråret, at planten får tilstrækkeligt med næringsstoffer uden at blive overforsynet. En passende tilførsel af næringsstoffer hjælper rapsen med at udvikle en god størrelse og især en kraftig pælerod med et veludviklet rodsystem inden vinteren sætter ind. Erfaring viser, at en sund og stor rapsrod kan klare det meste modgang f.eks. hård frost, og vil desuden vokse hurtigere og kraftigere i foråret
Vinterrapsen har et stort optag af næringsstoffer i efteråret, og den mængde som jorden ikke kan stille til rådighed, bør tilføres i gødning. Vinterrapsen bør derfor tilføres 40-60 kg kvælstof pr. ha, samt ca. 30-50 kg kalium i løbet af efteråret. Kalium giver kraftigere cellevægge og øger rapsens frosttolerance. Er forfrugten frøgræs, eller hvis der er nedmuldet halm, kan behovet øges med 20 kg N pr. ha.
Der har været gode vækstbetingelser i foråret, og vi forventer høstudbytter over gennemsnittet, og der vil sandsynligvis ikke være overskud af kvælstof tilbage i jorden. Derfor vil DLG´s generelle anbefaling i år, være et kvælstofniveau på ca. 60 kg N pr. ha her i efteråret, og der kan eventuelt i stedet justeres på gødningsmængderne i foråret.
Hvordan du i praksis gødsker din raps i efteråret, afhænger af jordtype, jordens næringsstatus, forfrugt, adgang til husdyrgødning, halmnedmuldning, såmetode mm.
Vi anbefaler, at du ved såning placerer en NPK-gødning enten
- 200-300 kg NPK 21-3-10 m/S, Mg, B eller
- 230-340 kg NPK 18-5-11 m/S, Mg, B
Er der behov for at få en større mængde fosfor og kalium ud i efteråret kan der anvendes NPK 13-5-13 eller NPK 15-7-12 som startgødning.
Dyrkes der raps i marker, hvor der kan være problemer med kålbrok, anbefales der ved såning at placere
Alternativt kan der køres jordbrugskalk ud før såning, hvis det er muligt.
Forsøg viser, at ved tilførsel af kalk ved såning er der mindre risiko for angreb af kålbrok.
Læs mere om kalkning i Fokus på marken nr. 21
Hvis du har gylle til rådighed, kan du i stedet tilføre ca. 60 kg N i gylle pr. ha nedfældet før såning eller udbragt med slæbeslanger i september. Her kan du med fordel tilsætte eller udsprøjte Vizura, som er en nitrifikationshæmmer, der forbedrer udnyttelse af gyllen. Læs mere om Vizura i næste afsnit. Når gylle anvendes som den primære kvælstofkilde, kan der med fordel placeres en mindre mængde lettilgængelig kvælstof (handelsgødning), hvis det er muligt, så rapsen har lidt at starte op på.
Biostimulanter
Et supplement til kvælstoftildeling i rapsen om efteråret kan være brug af biostimulanten Blue N, som kan hjælpe afgrøden med at optage yderligere kvælstof fra atmosfæren og derefter konvertere det til ammonium, som planten kan omdanne til glutamin, der er en vigtig byggesten for plantens vækst og udvikling. Der tildeles 333 g/ha Blue N, når rapsen har 6-8 blade.
Når du bruger nitrifikationshæmmere i gyllen, forebygger du, at kvælstoffet udvaskes før afgrøden når at optage det. Det er en fordel - særligt hvis du nedfælder gyllen før såning af raps, hvor der går nogle uger, før rapsen rigtig optager noget kvælstof.
Når du udbringer gylle, bliver en del af gyllens kvælstof i form af ammonium omdannet af bakterier til nitrat i jorden. Hvis ikke nitraten hurtigt optages af en afgrøde, er der risiko for at nitraten udvaskes med nedbøren. Ved at tilsætte nitrifikationshæmmere til gyllen, forsinkes omsætningen af gyllens ammonium til nitrat og herved reduceres risikoen for tab af kvælstof, da ammonium ikke udvaskes så nemt. Med nitrifikationshæmmere bliver kvælstoffet dermed i det øverste jordlag i længere tid. Planterne kan optage både ammonium- og nitratkvælstof.
En sidegevinst ved brug af nitrifikationshæmmere er, at de giver en øget tilgængelighed af fosfor.
Forsøg har givet et merudbytte på 175 kg frø/ha (brutto) for Vizura i naturgødning til vinterraps (gennemsnit af 20 forsøg). Gøder du rapsen i efteråret med en stor mængde gylle, er det derfor oplagt at anvende nitrifikationshæmmere – uanset jordtype, for at sikre, at kvælstoffet bliver i øverste jordlag. August-september er nedbørsrige måneder og den mikrobielle aktivitet i jorden er høj, som følge af en høj jordtemperatur.
Effekten af nitrifikationshæmmere varer i fire til otte uger afhængigt af jordtemperaturen – jo varmere vejr, des kortere virkningstid.
DLG anbefaler ved udbringning af gylle at anvende
Vizura kan tilsættes gyllen ved hjælp af et doseringsanlæg på gyllevognen, i additivtanken på Syre-N og lignende anlæg, samt direkte i gylletanken i forbindelse med omrøring før 1. udkørsel.
En af dine vigtigste ressourcer, er den jord du dyrker. Marken kan være gødsket helt efter afgrødens behov, men jordens reaktionstal (Rt) er afgørende for, om næringsstofferne overhovedet kan optages i afgrøden!
Der er forskel mellem afgrøder på, hvor følsomme de er overfor kalkmangel. F.eks. er vårbyg, roer og hestebønner meget følsomme over for et lavt Rt end kartofler og rug.
Jordprøver afslører også jordens gødningstilstand på blandt andet fosfor, kalium og magnesium. Gødskning kan dermed tilpasses, hvad jorden kan forventes at stille til rådighed af næringsstoffer til dine afgrøder. Måske er dine Pt og Kt f.eks. så høje, at du kan spare på tildelingen i foråret.
Den billigste måde at tilføre magnesium til jorden på, er med magnesiumkalk. Tjek derfor dit magnesiumtal inden du bestiller jordbrugskalk, der kan fås med forskelligt indhold af magnesium.
Som hovedregel bør du få udtaget nye jordprøver hver 5. år. Hvis du synes, det er dyrt at få udtaget jordprøver, så prøv at dividere beløbet ud på en hektarpris pr. år, så koster det i realiteten ikke ret meget - det er langt dyrere at lade være.
Et yderligere incitament til at få udtaget jordprøver er begrænsningerne omkring brugen af fosfor, der kan øges, hvis man kan dokumentere et lavere fosfortal end normen. Alt efter fosfortallet kan man få lov til at tilføre op til 14 kg P mere pr ha. Jordprøverne skal være under 5 år gamle, og der skal være udtaget minimum 1 prøve pr 5 ha.
Det er de færreste landbrugsjorde i Danmark, der har en helt ensartet bonitet. Når jordprøverne er udtaget med GPS, kan der laves et tildelingskort, der giver mulighed for optimal fordeling af kalken. Det er også muligt at få lavet tildelingskort med GPS til f.eks. fosfor og kalium.
Husk at jordprøverne i efteråret – er en god investering
Læs mere om jordprøver og kalkning.
Fra 1. august 2025 er der kommet nye krav til at føre sprøjtejournal for vækstsæson 2025/26. Det er nu blevet et krav at angive afgrødens vækststadie på sprøjtetidspunktet for midler, hvor der er restriktioner omkring vækststadier på etiketten. En lang række af de allermest anvendte sprøjtemidler har på etiketten restriktioner om vækststadier. Når man sprøjter med en blanding, skal man være opmærksom på, at alle midler skal anvendes lovligt ved et givent vækststadie.
Et forkert vækststadie i en sprøjtejournal vil tolkes som ulovlig anvendelse og medfører bøde og træk i landbrugsstøtte.
Husk, at DLG´s Planteværnshåndbog er elektronisk, hvilket gør det nemt at tilgå håndbogen overalt via telefon, tablet eller computer. Samtidig er det også muligt at bestille planteværnsmidler og mikronæringsstoffer, samt indhente viden om produkterne, når du f.eks. står i marken.
Du finder
Sprøjteplaner for de mest almindelige landbrugsafgrøder og en række specialafgrøder, samt udyrkede arealer, skovkulturer, golfbaner, energipil m.m. - Produktoversigt hvor du nemt kan bestille planteværnsmidler og mikronæringsstoffer. Herudover finder du sikkerhedsdatablade og etiketter, produktdatablade og blandingstabeller for de enkelte produkter.
- Regler og generel info. Herunder bl.a. afstandskrav til vandmiljø, blandingsregler, risiko- og sikkerhedssætninger, love og forsigtighedsregler, samt andre væsentlige emner for alle, der er involveret i planteværnsopgaver.
Læs mere om DLG’s Planteværnshåndbog
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P
