Kontakt os
DLG ændrer i koncernledelsen
Om DLG / Presse / Nyheder
1. marts 2023

DLG ændrer i koncernledelsen

Den 7. marts indtræder to nye medlemmer i DLG’s koncernledelse. Ændringerne skal sikre, at strategien, Creating the Future 2030, er stærkt forankret i koncernledelsen.

Hanne Blume, koncerndirektør for People & Culture (Group HR), og Carsten Gemeinhardt, koncerndirektør for Housing, er nye medlemmer af DLG’s koncernledelse.

Ændringerne sker for at sikre, at koncernledelsen afspejler DLG’s strategi, Creating the Future 2030. Som et led i strategien blev forretningsområderne Agribusiness og Premix & Nutrition samlet i forretningsenheden Food, mens Energy og Retail blev delt op i to forretningsenheder, Energy og Housing.

”Der skal være en klar sammenhæng mellem vores strategi og den måde, vi organiserer os på i ledelsen. I og med at Housing nu er et selvstændigt forretningsområde, er det naturligt, at Carsten Gemeinhardt også er en del af koncernledelsen, der træffer de overordnede strategiske beslutninger i koncernen. People & Culture er ligeledes et strategisk vigtigt område, hvorfor Hanne Blume indtræder i koncernledelsen i forbindelse med, at hun tiltræder i DLG,” siger koncernchef Kristian Hundebøll.

Hanne Blume tiltræder som koncerndirektør for People & Culture i DLG den 7. marts. Hun har i mange år stået i spidsen for HR-afdelingerne i store virksomheder som Ørsted og TDC. Hanne Blume har en kandidatgrad i Business Administration & Commercial Law fra Handelshøjskolen i Aarhus.

Carsten Gemeinhardt er koncerndirektør og leder koncernens byggemarkedsforretning Team Bau. Han blev ansat i DLG’s tyske selskab Team i 2019 og har mange års erfaring fra den tyske byggemarkedsbranche. Han er uddannet i handel fra universitetet i Hamborg.

I forbindelse med ændringerne udtræder Carsten Klausen, adm. direktør Svenska Foder, af koncernledelsen.

”Carsten har gennem mange år stået bag Svenska Foders store succes i Sverige, en opgave han fortsætter med. Jeg vil gerne takke ham for den indsats, han ydet i koncernledelsen, og jeg ser frem til et fortsat tæt samarbejde,” siger Kristian Hundebøll.

 

DLG’s koncernledelse

  • Kristian Hundebøll, Group CEO
  • Christina Nielsen, Group CFO
  • Jesper Pagh, Group COO
  • Bent Nissen, adm. direktør i HaGe
  • Boudewijn Morelissen, adm. direktør i Vilofoss
  • Carsten Gemeinhardt, koncerndirektør, Team Bau (Housing)
  • Hanne Blume, koncerndirektør, People & Culture (Group HR)
  • Kevin Lorenzen, adm. direktør i Team