Svineproducent Hans Christian Carstensen fra Nørregaard Grise fortæller, at han var kommet med i VSP-projektet nærmest på et afbud. Ikke desto mindre er hans svinebesætning den, der i projektet er nået længst produktivitetsmæssigt og økonomisk. De direkte resultater viser, at:
• Pattegrisedødeligheden er reduceret fra totalt fra 27,9% til 18,8% (med 2014 som reference).
• Dødfødte ligger nu omkring 1 stk. i hvert kuld.
• Procent døde indtil fravænning ligger på knap 14%.
• Med et stort set uændret antal totalfødte er fravænnede grise pr. årsso øget med knap 5.
• På bundlinjen betyder det en fremgang på 631.000 kr.
Det store problem i svinebesætningen før var:
• For mange tilfælde af pattegrisediarre de første dage efter fødsel.
• Til dels for mange svagtfødte.
• Det betød, at søerne ikke blev malket godt nok op.
• Og de fravænnede grise ikke havde haft den vækst, der burde være potentiale for.
Der er sat fokus på følgende områder hos Hans Christian Carstensen:
• En stor betydningsfuld ændring var skiftet til et meget fiberrigt drægtighedsfoder – Drægtig SFR fra DLG midt i 2015. Fibrene har betydning for søernes ’fit for fight’ i drægtighedsperioden, ved faring – ja gennem hele cyklus, da drægtighedsfoderet er med hele vejen igennem. Også størrelsen af de nyfødte pattegrise synes påvirket positivt. Læs også artiklen: Tilfreds svineproducent skiftede til fiberrigt SFR-foder.
• Der har også været fokus på huld generelt og huldet hos poltene i særdeleshed.
• Ved træningen til transponderstationen er der observeret, at poltene nemt taber sig 2 mm rygspæk.
• For at få poltene i et bedre huld ved løbning fodres med brødaffald i perioden, hvor poltene brunstsynkroniseres.
• Fokus på huldet har betydet, at poltene nu ligger forholdsvist stabilt mellem 14-16 mm rygspæk ved løbning.
• I besætningen er de holdt op med at vaske farestierne kontinuerligt med det formål at få en bedre immunisering.
• I stedet bruges støvsugeren, og der er indført skrappe regler om skift af fodtøj inden entre til stier med de mindste grise.
• Alle gangarealer er strøet med Stalosan.
• Omkring faring er der masser af halm i farestien – så meget, at de nyfødte fødes i halm – dette uden problemer efterfølgende med gyllen.
• Ellers har der været fokus på pattegrisenes varme og nærmiljø – fx stibunden, hvor obduktioner fra svinebesætningen viser, at nogle grise er afgået ved døden grundet forstoppelse med det kridt, der har været strøet med.
• Søerne fodres med ikke restløst vådfoder. Der tages hensyn til restmængder. Fx betyder restmængden, at der er 21% drægtighedsfoder med i diefoderet. Derfor er selve diegivningsblandingen justeret i næringsstoffer, så der er kompenseret for dette mht. mineraler, protein og aminosyrer.
• Der anvendes tre forskellige blandede supper – drægtighedsfoder, overgangsfoder, der også bruges i løbestalden og diefoder.
• Hertil kommer et manuelt tilskud af DLG’s FørFaringsFoder fra søerne kommer i farestalden til og med fire dage efter faring. FørFaringsFoderet har tidligere været udfodret om morgenen, men efter at det er ændret til udfodring sidst på dagen, har søerne fået mere energi til faringen. Det har også haft betydning for de nyfødtes livskraft.
• 71% af det udfodrede er drægtighedsfoder. For hver % ekstra drægtighedsfoder spares der 3.000 kr. i svinebesætningen.
Læs også artiklen: Spændende nyt svinefodersortiment
