Kontakt os
Smågrisefoder giver tilvækst på over 500 gram
Om DLG / Presse / Nyheder
17. september 2018

Smågrise og slagtesvin: ”Det er en fornøjelse at passe grise, når det går så godt.”

Svineproducent Anders Ørts fra Holstebro skiftede sidste år til DLG’s nye smågrisefoder StartGris/VækstGris. Det kører rigtig godt med en tilvækst på over 500 gram, så der er ingen klager. Og det går faktisk endnu bedre med DLG’s Gastro-blanding i slagtesvinestalden.

Smågrisefoder”Det kører rigtig godt. Det er en fornøjelse at passe grise, når det går så godt,” siger svineproducent Anders Ørts fra Holstebro. ”Vi har virkelig rykket os det sidste års tid, og det hele er bare blevet så meget nemmere.”

Anders Ørts har 190 søer og producerer 5.500 smågrise, hvoraf de 600 smågrise sælges ved 30 kg. Han skiftede til DLG’s smågrisefoder i oktober 2017, og har med egne ord ingen klager. 

Smågisefoder”Selvom smågrisefoderet fra DLG er lidt dyrere end tidligere, så får vi bare meget mere ud af foderet nu. Jeg vil samtidig lige nævne, at vi samtidig med skiftet til nyt foder fik installeret en række nye foderautomater, og vi fik optimeret smågrisenes vandforsyning. Men jeg er da sikker på, at smågrisefoderet gør en stor forskel på vores fremgang. Smågrisefoderet fungerer bare rigtig godt.” 

Læs også om svineproducent Torben Rasmussens erfaringer med DLG's smågrisefoder: Høj tilvækst på 500 g: ”Virkelig godt smågrisefoder giver kæmpe løft”

Slagtesvinefoder”Vores smågrise har en daglig tilvækst på over 500 gram om dagen (7-30 kg grise red.), og vi oplever, at vi har mere ensartede grise, hvilket gør arbejdet nemmere i stalden. Vi har samtidig et pænt lavt foderforbrug på 1,64 foderenheder de sidste tre kvartaler (branchens landsgennemsnit er på 1,83 red.). Vi oplever desuden en forbedret mavesundhed hos grisene.”

Går endnu bedre for vores slagtesvin


Når talen falder på DLG’s Gastro slagtesvinefoder, er der også roser fra slagtesvineproducenten.    

”Jeg vil sige, at det faktisk går endnu bedre i slagtesvinestalden. Vi har det sidste års tid brugt DLG’s slagtesvinefoder Gastro. Vi har en meget stabil tilvækst på over 1.100 gram det sidste år, og et foderforbrug på 2,45 FEsv/kg (30-110 kg red.) de sidste tre kvartaler, hvilket er rigtig godt. Selvom vi har så høj tilvækst, kan vi holde en tilfredsstillende kødprocent på 61,2% de sidste tre kvartaler, så det er en fornøjelse.”

”Samtidig har vi en stort set halvtom sygestald, så det er positivt, og grisene er nemmere at passe. Vi har sænket vores dødelighed og har det sidste år ligget på 3,0%, men det arbejder vi på at få endnu længere ned, målet er max. 2,5%. Så jeg vil klart anbefale både DLG’s smågrisefoder og slagtesvinefoder,” slutter Anders Ørts. 

 

Om Vester Hindkær ved Holstebro

Svineproducent Anders Ørts producerer smågrise og slagtesvin. Han har været selvstændig smågriseproducent siden 1990 og udvidede med slagtesvin i 2007/2008. Han er fjerde generation på slægtsgården siden 1880. Han køber al sit svinefoder af DLG og har været DLG-kunde de sidste 10 år. Han har 190 søer og producerer 5.500 smågrise, hvoraf de 600 smågrise sælges ved 30 kg. Han har desuden 180 ha planteavl, hvor sædskifte er raps, havre, rug, hvede og vårbyg. 

Smågrisefoder slagtesvinefoder

Om DLG StartGris/VækstGris

- Tilvækst i toppen af den bedste fjerdedel i DK, jf. SEGES
- Mere homogene grise
- Lavt foderforbrug jf. SEGES
- Lav dødelighed jf. SEGES

Smågrisefoder slagtesvinefoder