17. juli 2019
Vindere af kundetilfredshedskonkurrence fik flot præmie fra DLG Connect
Da DLG for nylig gennemførte en stor kundetilfredshedsundersøgelse, afholdt virksomheden en konkurrence blandt deltagerne i DLG’s kundetilfredshedsundersøgelse.
Nu er vinderne i DLG’s seks detailområder fundet og de har modtaget deres præmie! Seks heldige landmænd har derfor modtaget en præmie.
Præmien er en temperaturpakke og kommer fra DLG Connect, DLG’s datterselskab der leverer digitale løsninger og IT til danske landmænd. DLG Connect har i et samarbejde med amerikanske Ranchsystems udviklet temperaturpakken, der har en sensor, der kan overvåge temperaturer på flere forskellige placeringer efter eget ønske. Pakken giver også adgang til Ranchsystems på både PC og App. Ved brug af temperaturpakken er der altså mulighed for at kunne registrere temperaturen i alt fra maskinhus, el-skabe til planteværnslager og halmfyr. Der er også mulighed for at kunne sætte alarm ved uventede ændringer i temperaturen.
Vi er sikre på at præmierne bliver taget godt imod rundt omkring hos de heldige vinderne. Det var i hvert fald, hvad vi oplevede ude hos to af vinderne Jørgen Lassen (øverste) og Mads og Kim Ellebæk (nederste fra venstre).


Vi ønsker alle vindere af konkurrencen et stort tillykke!
Kenneth Skov Mortensen
Kim Ellebæk
Per Dalgård
Jørgen Lassen
Frede Nielsen
Thorleif Wulff Andersen
Hvis du vil vide mere om DLG Connect og temperaturpakken kan du gå ind på
www.dlgconnect.dk eller ringe til tlf. 44 66 66 88