Høstens Helte: Når først høsten går ind, er Lise i ’flyvegear’

På denne tid af året, når landmandskalenderen siger høst, ville Lise Vinther typisk opholde sig næsten døgnet rundt i vejehuset på DLG’s modtageplads i Hovedgaard, nord for Horsens. Men for nu er brovægten fri, vejehuset tomt, og der er endnu ikke voldsom trængsel og alarm. Høstens højdepunkt lader vente på sig, men det til trods møder Lise Vinther hver dag ind klar til at løbe ud i vejehuset, hvis en landmand lægger vejen forbi. 

”Ja, alt andet bliver sat til side, når først høsten går ind. Så går vi i ’flyvegear’ og skal være der for alle vores landmænd, der kommer for at læsse af,” fortæller Lise.  Lise kom til Hovedgaard d. 1. november 1985, og har været på lokationen både før og efter, DLG overtog den i 1992. I dag er Hovedgaard-afdelingen kun i drift i høstsæsonen, hvorfor Lise resten af året er sælger i DLG’s biobrændselsgruppe. Da Hovedgaard i sin tid lukkede ned og Lise blev spurgt, om hun ikke ville sælge træpiller for DLG, var budskabet klart; kun under forudsætning af, at hun stadig måtte være med under høsten i Hovedgaard.

”Jeg elsker høsten. Jeg kan slet ikke undvære den. Der er en helt speciel dynamik, som alle bør opleve, og så er der jo alle de dejlige mennesker, jeg møder undervejs. Gennem mine 36 år i foderstoffen har jeg opbygget et helt specielt forhold til de landmænd, der lægger vejen forbi. Førhen var sønnerne med far på skødet, i dag er det jo sønnerne selv jeg hilser på,” griner Lise. 

Høst rimer på fleksibilitet

Når høsten er på sit højeste, kan arbejdsdagene strække sig fra 7 om morgenen til over midnat – og hvis duggen ikke falder, så natten med. Her står Lise i vejehuset det meste af tiden, hvor hun håndterer brovægten og radiografen. 

”Høstsæsonen rimer på fleksibilitet. Jeg arbejder gerne om natten, hvis landmændene har brug for at læsse korn af om natten. Faktisk bor jeg kun 900 meter væk, så jeg tager oftest bare hjem og sover nogle timer og har så en aftale med landmanden om, at han skriver en sms 15 minutter før, han vil læsse af,” siger Lise. I 14 ud af Lises 36 år på Hovedgaard har hun arbejdet sammen med lagermedarbejder Gert Thrue. Ifølge Lise er det stærke partnerskab mellem de to hele forudsætningen for, at høsten år efter år er fyldt med højt humør og god stemning på trods af lange arbejdsdage.

”Gert og jeg er meget ens - vi elsker at have travlt. Vi kalder os selv rutinerede arbejdsheste, der stoler 100 % på hinanden. Vores partnerskab er stærkt, og på trods af travlhed er det vigtigt for os at tjekke ind med hinanden og sikre, at modparten er okay,” siger Lise.  

Barnebarn Emil hjælper mormor 

Høsten i Hovedgaard er mere end blot et arbejde for Lise. Det mærker også hendes familie, hvor specielt barnebarn Emil på fem år gerne besøger mormor Lise til en snak om korn, lastbiler, traktorer og Gerts gummiged.  

”Jeg har jo nok præget mine børnebørn lidt med mit høje høsthumør. Emil elsker at besøge mig i vejehuset, for så får han lov på skærmen at tjekke, om landmanden har husket at lukke bagsmækken eller tømt vognen helt. I år mente han bestemt ikke, at han havde tid til ferie med sin egen familie midt i høst – han skulle jo hjælpe mormor,” griner Lise. Hun fortæller, hvordan lille Emil måske overtager hendes plads i vejehuset en dag, og det leder til det uundgåelige spørgsmål om, hvor længe Lise endnu er at finde under høsten i Hovedgaard.

”Ja, jeg er jo ikke evigt ung og erkender, at den dag jo nok kommer, hvor jeg må sige stop. Men jeg kan ikke garantere, at jeg ikke indimellem lægger vejen forbi mit vejehus - specielt, når landmandskalenderen siger høst,” smiler Lise.