Den værste dag af dem alle er dén dag, man er færdig med høsten

For den garvede driftsleder i DLG Syd, Lars Schmidt, er høsten den tid på året, hvor dagene er længst, pulsen er højest, og han er mest glad for sit job. Fra skrivebordet på kontoret i Skærbæk sørger han for, at andelshaverne fra Sydjylland altid kan komme af med deres afgrøder, og at de bliver placeret korrekt på afdelingerne. Derfor er Lars Schmidt en af ’Høstens Helte’.

”Det hop der én gang om året gør, at man lige får pulsen op. Selvom jeg laver mange forskellige ting i løbet af året, kan jeg godt mangle høsten lidt. Så kører man igen,” fortæller 62-årige Lars Schmidt, der er driftsleder for DLG Syd, imens han sætter i et lille spjæt på kontorstolen Skærbæk.

Og han taler af erfaring. I 33 år har Lars Schmidt været en fast del af høsten på afdelingen i Skærbæk. Han begyndte ude på sækkelageret efter 6-7 år hos skoproducenten Ecco og har med tiden fået mere ansvar både hvad angår opgaver og medarbejdere. I dag er det ham, der har det lokale overblik over høsten i Sydjylland, når det handler om at få plads til de store mængder afgrøder.

”Jeg lægger, sammen med min kollega Tina, ordrer ind i systemet på, hvad der skal flyttes fra afdelingerne og afhentes ude ved ejerne. Det er sådan noget, man skal sidde og håndstyre, for det skal helst komme i præcis dén rækkefølge. Jeg laver ordrerne og får dem mærket, og så deler transporten på hovedkontoret dem ud på bilerne,” siger Lars Schmidt og supplerer:

”I Skærbæk kan vi huse omkring 70.000 tons. Sidste år fik vi lige under 340.000 tons i hele region Syd, men i år bliver høsten ikke så stor. Jeg forventer, vi får på den gode side af 250.000 tons i regionen.”

Arbejdet med at få puslespillet omkring placering og afhentning af afgrøder til at gå op kræver ifølge Lars Schmidt, at man holder hovedet koldt:

”Man skal have ro på. Bølgerne kan godt gå højt, men der skal meget til, inden jeg bliver presset.”

Første høst som kvægfoderfabrik

En mindre høst betyder for Lars Schmidt og kollegerne, at der er færre tons afgrøder, der skal håndteres i år, hvor en ny kornplan skal stå sin prøve. Årsagen til den nye plan er, at foderproduktionen på fabrikken i Skærbæk i begyndelsen af marts i år blev omlagt fra gris til kvæg som følge af DLG’s lukning af fabrikken på Aarhus Havn.

”Før brugte vi over 12.000 tons korn om måneden, og nu bruger vi ca. en tredjedel. Den plan skal jeg have vendt helt på hovedet i år. I stedet for at køre al rugen fra Sydjylland et andet sted hen, skal jeg køre den herned. Tidligere brugte vi måske 7.000 tons rug om året til svinefoder, og nu skal jeg nok gange det tal med tre, fordi vi er begyndt at lave kvægfoder,” forklarer Lars Smidt.

Han ser heldigvis optimistisk på den kommende høst og ’premieren’ for den nye kornplan:

”Det skal nok gå. Og hvis høsten vil lade være med at komme væltende på 10 dage, men måske 15-20 dage, så skal vi nok få den flyttet,” siger han, imens han i luften tegner høstens kurve som en stigning, der falder jævnt.

Siger ”godmorgen” til konen

Uanset vejret møder Lars Schmidt kl. 6.30 om morgenen, når høsten er på sit højeste. Og han går først hjem, når den sidste afdeling i området lukker. Hans motto er:

”Jeg har ingen afdelinger, der holder åbent, når jeg ikke er her. Medarbejderne skal ikke stå der, uden at kunne få fat på nogen, hvis der mangler en kontrakt, eller hvis der går noget galt med en udvejning eller en indvejning, eller hvis der er bøvl med IT. Hvis jeg satte mig hjem i sofaen, kunne de godt ringe til mig, men så ville jeg ikke kunne hjælpe. Her er min lille verden.”

Lars Schmidt gestikulerer i retning af sine to computerskærme og skrivebordet med forskellige ark papir, gule post-its, en kalender, en lommeregner, en fluesmækker, en kaffekop og to telefoner - en fastnet og en mobil. Sidstnævnte er kun stille i få minutter ad gangen, inden endnu et opkald bliver besvaret med ”Lars!”.

Lars Schmidts kone må da også finde sig i, at ægteparret i nogle perioder af høsten kun får udvekslet et ”godmorgen” i løbet af en dag - og så igen dagen efter. Men sådan har det været i mange år, og ifølge Lars Schmidt er det ikke noget problem, for ”man ved jo, hvor længe, det drejer sig om”. Det helt store arbejde ligger derimod i at blive klar til høsten ved at få lagrene i regionen tømt, rengjort og sprøjtet.

Og endnu værre: Når høsten er slut, skal man kunne slippe den igen.

”Den værste dag af dem alle er den dag, man er færdig med høsten,” siger Lars Schmidt, imens han slår armene ud til siden og med et opgivende ansigtsudtryk siger: 

”Man kører oppe på de højeste skruer - og ’bum’, lige pludselig dør det hele. Det er virkelig en grim dag. Men ved du hvad? Uden høsten var jeg holdt op. Det er høsten, der er sjov. Og ja, der er travlt og sker en hel masse hele tiden, men hvis det kører, så kører det jo.”