Kontakt os
Foder / Kvæg
12. oktober 2021

Høst af kolbe- og kernemajs

Flere steder overrasker udbytterne i majs positivt. Set i lyset af at de høje priser på kornprodukter, kan du derfor med fordel høste en del af majsen som kolbe- eller kernemajs, frem for at lave større lagre.

Mere hjemmeavlet foder i rationer til malkekøer

Med kolbe og kernemajs kan du nemlig ofte øge andelen af hjemmeavlet foder i koens ration. Både Kolbe- og kernemajs fylder mindre i malkekoens totalration sammenholdt med majsensilage. Sammenlignet med kolbemajs har kernemajsen den højeste fordøjelighed og ved høst har den næsten lige så højt energiindhold som andre kornprodukter.

Succes med kolbe- og kernemajs kræver dog, at det høje energiindhold bevares gennem lagerperioden og efter åbning.

Omhyggelighed ved ensilering er nødvendig

Kolbe- og kernemajs bør altid ensileres i silo, eller for kernemajs vedkommende i siloposer. Holdbarheden efter åbning er væsentlig kortere end i majsensilage, og det er vigtigt at lægge ind i en højde, der sikrer en fremdrift på 50-70 cm om ugen ved udtagning. Den høje fordøjelighed inviterer nemlig til vækst af gær og svampe så snart der åbnes.

For at bremse svampevækst og mindske risici for toksindannelse anbefales det altid at tilsætte ensileringsmiddel ved høst.

Alternativ til propionsyre

Propionsyre er et klassisk produkt til ensilering af kernemajs, og skal bruges med 5-8 l/tons grønsmasse. Jo mere fugtig afgrøden er, jo mere syre skal der tilsættes.

Et væsentlig billigere og effektivt alternativ er Sil-All Fireguard, der kan bruges både til kolbe- og kernemajs. Produktet leveres i sække af 7,5 kg og består af en kombination af bakterier og de velkendte konserveringsmidler natriumbenzoat og kaliumsorbat.

Til kolbe- og kernemajs doseres Sil-All Fireguard med 300 g opløst i 4 l vand pr tons grønmasse. Produktet må dog ikke anvendes til økologisk produktion.

Har du planer om at høste kolbe- eller kernemajs? Så giv din DLG-salgskonsulent et kald og få midlerne bestilt, så du har dem, når de skal bruges.

Find din kvægkonsulent Kontakt kundecenter
Tilmeld nyhedsbreve og sms