Kontakt os
Om DLG / Presse / Nyheder
16. august 2017

Sodex R giver gevinst på mælkeydelsen

Sodakorn bidrager positivt på mælkeydelsen, fortæller Henrik Vestergaard fra Holstebro. Med sine 698 køer skulle han tidligere blande 3,5 tons foder til dagligt brug. Det var alt for tidskrævende selv at blande – ’med Sodex R fra DLG får jeg kvalitet til en god pris’.
Sodex R har bidraget til en højere mælkeydelse hos de 698 køer på mælkeproducent Henrik Vestergaards bedrift.

Sodabehandlingen af rugen fører til, at fordøjelsen af stivelse forskubbes til tyndtarmen i stedet for, at den foregår i vommen. Dermed udnytter køerne stivelsen meget bedre, og får et stabilt vommiljø. Mælkeproducent Henrik Vestergaard finder det på flere parametre fordelagtigt at skippe selvblanding og få leveret Sodex R af DLG.

”Det er meget tidskrævende at blande selv, og desuden har man en hel del spild – især når man producerer korn i så høje mængder”, påpeger Henrik Vestergaard. 

Kvalitet og pris hænger rigtig godt sammenSodex R kvægfoder

Der er to faktorer, som er væsentlige for, at foderkvaliteten er i top - dels, at stivelsesindholdet er konstant og dels, at vandindholdet balancerer korrekt. Henrik Vestergaard får disse parametre opfyldt hver dag, når han fodrer med Sodex R.

”Jeg oplever, at kvalitet og pris hænger rigtig godt sammen, når jeg handler ved DLG. Samtidig er kvaliteten høj, og jeg slipper for at bekymre mig om spild, vand- samt stivelsesindhold, når DLG leverer varen”, fortæller Henrik Vestergaard.

Kontakt vores kvægfodereksperter
Har du spørgsmål om Sodex R, så kontakt din DLG konsulent
Find din kvægkonsulent Kontakt kundecenter