2. marts 2023
Socialt ansvar og bæredygtighed – CSR
Som et af Europas største landbrugsselskaber, spiller DLG en vigtig rolle som både indkøber og leverandør af foder, råvarer, afgrøder og øvrige input til første led i produktionen af fødevarer. Sammen med vores energiforretning betyder det, at vi indtager en central placering i den danske og europæiske landbrugs- og fødevareklynge.
Vi ønsker at gå forrest og sætte retningen i branchen. Det betyder, at vi som virksomhed har og påtager os et socialt og miljømæssigt ansvar, ligesom traditioner for bæredygtighed og godt landmandskab er dybt forankret i vores forretning.
Det stiller krav til, at DLG har fokus på alle led i værdikæden samt vores sociale ansvar og bæredygtighed (CSR).
DLG’s udgangspunkt er, at en virksomheds arbejde med socialansvarlighed skal måles på dens konkrete handlinger. Derfor er vi tilsluttet FN’s Global Compact, der er et internationalt initiativ med ti principper med fokus på ansvarlig virksomhedsdrift. Som en del af Global Compact arbejder DLG for at implementere principperne inden for henholdsvis menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption i koncernens daglige drift. Vi forpligter os til at kommunikere aktivt om koncernens CSR-aktiviteter og resultater i en årlig fremskridtsrapport – en Communication on Progress (COP).
I DLG arbejder vi strategisk med social ansvarlighed og bæredygtighed. Det betyder, at vi har prioriteret vores indsats indenfor tre områder, der er kritiske for forretningen, og hvor effekten af indsatsen er størst:
- Ansvarlig virksomhed – bl.a. antikorruption, menneskerettigheder og ansvarlig leverandørstyring
- Ressourceeffektivitet – bl.a. miljø, energi og klima
- Mennesker i DLG – bl.a. diversitet, uddannelse og arbejdsmiljø
Der er oprettet arbejdsgrupper med ledende medarbejdere, der har som ansvar at udforme og implementere initiativer inden for hver af de tre fokusområder.
DLG's CSR-politik tager udgangspunkt i Global Compact, DLG’s kerneværdier og vores grundlæggende tilgang til social ansvarlighed, nemlig at indsatsen skal være strategisk, væsentlig og praktisk.
Læs mere om vores CSR-politik
Vores COP fungerer som vores redegørelse for samfundsansvar og kravene til FN’s Global Compact.
Læs DLG-koncernens Communication on Progress for 2022 her.
Læs tidligere års COP-rapporter her:
Læs DLG's Communication on Progress 2021
Læs DLG's Communication on Progress 2020
Læs DLG's Communication on Progress 2019
Læs DLG's Communication on Progress 2018
Læs DLG's Communication on Progress 2017
Læs DLG's Communication on Progress 2016
Læs DLG's Communication on Progress 2015
Læs DLG's Communication on Progress 2014
Læs DLG's Communication on Progress 2013